Jeg har tidligere deltaget i nogle lyttetest hvor man testede bl.a. SMPS op imod traditionel ringkernetrafo, på PWM (Klasse D) forstærkere.
Her var udfaldet, at den gammeldags trafo havde en bedre lyd, både i bas og opløsning i mellemtone/diskant. SMPS var ikke håbløs, men ringkernen var bare lidt mere tydelig og opløst. For SMPS taler jo lav vægt, lille størrelse og lav pris. Men lyden, den vinder ringkernetrafoen.
En løsning med batteri kunne umiddelbart være spændende, men husk på, at hvis det er en plus/minus forsyning, så vil klasse D forstærkeren 'lade op' på den halvdel af forsyningen der ikke trækkes strøm fra. Det vil sige at batteriets lave impedans bliver svært at udnytte, fordi det kræver at man har en helst konstant høj belastning på batteriet. Hvis det er et 'brokoblet' modul med enkelt forsyning, så er det fint. Og så skal man lige huske på ikke at oplade mens man hører musik, for så er det jo ikke længere batteriet der er det aktive element, men derimod opladeren.
Men det kan sikkert lade sig gøre at få det til at spille godt.
Store vs. små elektrolytter, der er det min erfaring at store lytter har mere autoritet og varme end små, mens mange små er lidt mere kølige i lyden, og knap så punktformig i lydbilledet. Hvad der er bedst er jo en smagssag. Jeg ville parallelkoble 100.000 uF / 63 V med 3-5uF MKT for at få det bedste resultat. (Polyprob's er jo altid lidt problematiske at arbejde med :p) Der er ingen grund til også at sætte endnu mindre på i parallel.
Og se/høre om de er gode til det.
