LOW-FI

[Bevensee]

Men det kan være, at andre har andre tanker omkring ejerskab????

Jeg mener at have gjort op med mig selv at ejerskab giver mig følgende glæder:

1. I gamle dage, da man var lidt yngre, identificerede man sig ofte med den  type musik man hørte. SÃ¥dan har jeg det stadig, for mig er det, bÃ¥de overfor mig selv, men ogsÃ¥ over for andre, en mÃ¥de at vise min identitet. Her drejer det sig bÃ¥de om hvilken slags musik, hvilken type er jeg, men ogsÃ¥ at jeg aktivt bruger penge pÃ¥ at have en stor pladesamling - jeg bilder mig selv ind at det viser at jeg er nogenlunde seriøs omkring musik. Og for mig kan en samling ikke være virtuel, den skal være fysisk.

2. Stabilitet... Jeg har prøvet at opleve at internetforbindelsen midlertidigt er væk, at provider'en (f.eks. Netflix) har problemer, eller bare har fjernet indholdet, så derfor foretrækker jeg, foruden den fysiske ejerglæde som beskrevet ovenfor, at være sikker på leverancen.

3. Ad. 2 ved jeg godt at man kan download'e sin musik til et harddrive, men her træder sÃ¥ pkt. 1 til enhver tid i kraft  

Jeg er helt eng. Jeg synes at vinyl er det der for mig i mit setup og med min musik giver den bedste lyd. Og derudover elsker jeg at have mine fysiske LP'er, læse covernotes, libretto, og så videre. Det er det samme med bøger. Plade- og bogreoler er med til at skabe identitet og stgemning i hjemmet æ ihvertfald for mig

[RAMMA]

Lidt nørderi med en iPhone/Class-D og batteridrift
http://youtu.be/yBuXNpI1g6s

[RAMMA]

For mit vedkommende giver fysisk ejerskab af musikken på cd/lp/sacd den største glæde når der skal høres musik.
Det er som at finde en gammel ven frem fra reolen og gense coverart/tekst og stå med mediet i hånden med en fornemmelse af forventning til det musik
jeg lige har fundet frem fra gemmerne.
Herefter at sætte sig afslappet tilbage i sofaen og lade musikken overtage styringen og nyde det der strømmer ud af højtalerne
Den følelse får jeg ganske enkelt ikke fra et streamnings setup, har haft et sådant til låns i et par måneder for at prøve om det var noget der kunne være værd at investere i, jeg blev meget hurtigt træt af at scolle rundt i endeløse playlister og til dels også en skuffelse over at musikken ikke rigtig lever eller taler om i vil, ret hurtigt begynder zappning mellem albums og numre at overtage og frustration over den uro det giver og så bliver skidtet sgu slukket igen.
Jeg er nok ikke convenience tilhænger, men foretrækker nok den " gammeldags " håndtering af musik.
Der er for meget der minder mig om McDonalds, Facebook, Twitter, etc. altså fastfood lyd uden sjæl og værdi, selvom der kan opnås enddog særdeles god lyd i et sådant setup, men fornemmelsen er stadig fastfood.

[WymaxReborn]

jeg blev meget hurtigt træt af at scolle rundt i endeløse playlister og til dels også en skuffelse over at musikken ikke rigtig lever eller taler om i vil, ret hurtigt begynder zappning mellem albums og numre at ovetage og frustration over den uro det giver

Det var netop det der fik mig til at returnere til vinyl og droppe cd... Jeg fangede mig selv i at sidde og høre en ganske fremragende plade med Alison Krauss, og det eneste jeg kunne tænke pÃ¥ var hvornÃ¥r kommer det suveræne nummer 9, sÃ¥ jeg trykkede bare forward indtil det var der - og havde sÃ¥ ikke ro til at nyde det. Jeg magter det simpelthen ikke  

Der er for meget der minder mig om McDonalds, Facebook, Twitter, etc. altså fastfood lyd uden sjæl og værdi, selvom der kan opnås enddog særdeles god lyd i et sådant setup, men fornemmelsen er stadig fastfood.

Også en god forlænger af min interesse for vinyl... Der er mange fristelser i dag, mange muligheder for at fise rundt, være all over the place. Sådan har mange unge det, de har svært ved at fokusere på nuet, og tænker kun på hvad der skal ske om lidt. Vinyl, og dermed ejerskab og stillingtagen til hvordan jeg ønsker at anvende musikken, gør at jeg er nødt til at have ro på, og dermed nyder jeg det også mere.

[LH2A]

Hvis streaming er junk food, sÃ¥ mÃ¥ LP lytning være slow food  

[WymaxReborn]

Hvis streaming er junk food, sÃ¥ mÃ¥ LP lytning være slow food  

Ganske rammende analogi (pun intended)  

[dreamz]

Vi kan vel efterhånden slå fast, at for vinylelskerne handler forkærligheden for formatet i ligeså høj grad om helhedsoplevelsen - altså det fysiske mere eller mindre uomgængelige format tilsat glæden ved coveret og de påtrykte tekster.

På samme måde som det næppe vil være optimalt at drikke et glas Petrus i et
papbæger.

Dertil kommer, at eksempelvis RAMMA distraheres af streaming og det store udvalg af numre og spillelister - den såkaldte convenience.

Jeg kan sagtens følge logikken, om end det jo er noget vås. Man kan vel ligeså vel blive distraheret af 100 hyldemeter LP’er, hvor kan sidde og spekulere over, at der måske er en plade, der er bedre at høre på, end den man møjsommeligt har fået sat på.

Det er det samme argument, man hører imod e-bøger. De er distraherende at læse på en iPad, fordi man tilskyndes til at surfe eller læse mails.

Har de herrer ingen selvdisciplin! Altså; man har lyst til at høre en plade/nummer/kunstner. Ritualerne for, hvordan man så finder frem til dem er vel ligegyldigt; uanset om man højtideligt har hevet et stykke 180g vinyl ud af et indersleeve, eller man har fundet det på sin iPad/pc/streamer!

[WymaxReborn]

Har de herrer ingen selvdisciplin!

Det er jo det jeg skriver - det har jeg ikke   Til gengæld har jeg erkendt det, accepterer det, og nyder sÃ¥ den valgte konsekvens heraf.

[RAMMA]

Vi kan vel efterhånden slå fast, at for vinylelskerne handler forkærligheden for formatet i ligeså høj grad om helhedsoplevelsen - altså det fysiske mere eller mindre uomgængelige format tilsat glæden ved coveret og de påtrykte tekster.
_____________________________________________________________
Det er nu primært lydkvaliteten der bidrager til denne forkærlighed for lper Men hvad ved du om det?
_____________________________________________________________

På samme måde som det næppe vil være optimalt at drikke et glas Petrus i et
papbæger.

Dertil kommer, at eksempelvis RAMMA distraheres af streaming og det store udvalg af numre og spillelister - den såkaldte convenience.
______________________________________________________________
McDonalds er og bliver McDonalds selvom det er pakket pænt ind
smagen er stadig ringe!
______________________________________________________________

Jeg kan sagtens følge logikken, om end det jo er noget vås. Man kan vel ligeså vel blive distraheret af 100 hyldemeter LP’er, hvor kan sidde og spekulere over, at der måske er en plade, der er bedre at høre på, end den man møjsommeligt har fået sat på.
______________________________________________________________
Ja hvis de 100 hyldemeter er sat tilfældigt sammen , så er det lige så kaotisk som en digital playliste
_____________________________________________________________

Det er det samme argument, man hører imod e-bøger. De er distraherende at læse på en iPad, fordi man tilskyndes til at surfe eller læse mails.


Har de herrer ingen selvdisciplin! Altså; man har lyst til at høre en plade/nummer/kunstner. Ritualerne for, hvordan man så finder frem til dem er vel ligegyldigt; uanset om man højtideligt har hevet et stykke 180g vinyl ud af et indersleeve, eller man har fundet det på sin iPad/pc/streamer!
_______________________________________________________________
Det må jo stå for din egen regning
______________________________________________________________

Din holdning kommer ikke som nogen overraskelse
Lad nu dem der foretrækker feks lp over cd/streamning have deres fornøjelse med det, uden at skulle latterliggøre den tilgang til musik, hver gang der er nogen der tilader sig at mene at lper kan bruges tl musikafspilning og måske endda mener at det lyder bedre end de moderne digitale muligheder.
Så vil jeg forsøge at acceptere dem som feks foretrækker disse medier

[LH2A]

dreamz skrev:Har de herrer ingen selvdisciplin!

Jo da! Jeg tager altid 20 push ups pÃ¥ knoerne inden jeg sætter en LP pÃ¥  

[dreamz]

RAMMA demonstrerer endnu en gang sine færdigheder udi at læse ting, der ikke står og undlade at læse det, der rent faktisk står.

Så atter en gang iler jeg til med lidt læseservice for RAMMA: Der var i mit indlæg på intet tidspunkt tale om latterliggørelse af vinylelskere.

Om spillelister: Spillelister laver man selv – akkurat som 80ernes mixtapes og er ikke mere kaotiske, end man selv gør dem til. Men det kræver også selvdisciplin. Hvad angår overblikket over samlingen, så gælder det, at hvis man har rippet sine cd’er med ensartet navngivning, er musikken sorteret præcist og overskueligt – og giver et betydeligt bedre overblik end selv den mest pedantisk ordnet pladesamling. Men igen; det kræver selvdisciplin!

Om at kaste med sten: RAMMA,  kan du forklare, hvordan du kan fÃ¥ disse to udsagn til at være i overensstemmelse:

McDonalds er og bliver McDonalds selvom det er pakket pænt ind smagen er stadig ringe!

Så vil jeg forsøge at acceptere dem som feks foretrækker disse medier

[ZIG]

Jeg synes også, at disciplin er en nøgle til nydelse.

Man kan sige, at Vinyl er det mest krævende medium - og det i sig selv udøver en disciplin, idet man skal vende plade, fjerne støv, puste til pick-upen, finde den rigtige rille osv, før man hører musikken. Mens streaming kræver mest selv-disciplin for at forhindre, at man pludselig lider af Bulimi eller baggrundsmuzak.

En del af min selv-disciplin er at sørge for en dag om ugen, hvor jeg ikke hører musik - så bliver jeg sulten igen. Et andet eksempel vil være, at jeg aldrig bruger Shuffle på min iPod.

20 push-ups tager jeg dog på et andet tidspunkt.

Zig