
Jeg kan næsten ikke forestille mig at være den eneste hifi-entusiast der står med den udfordring at mangle en korrekt jordet forbindelse i min bolig. Jeg har det, nogle fagfolk vil kalde en "nullet" jording ude i elskabet. Minusset ved det er, at jeg nemt får alle mine naboers støj fra deres vaskemaskiner, tørretumblere og andre strømkrævende apparater lige ned i mit anlæg og ud i mine sarte ører.
Jeg er ikke interesseret i at jorde mit anlæg til radiatoren, kan ikke trække et kabel udenpå hus muren og banke spyd i jorden nede i gården, og er ej heller lyst til købe en strømsugende PSU, hvad har jeg så af muligheder?
Indtil videre har jeg fået det råd at dedikere en selvstændig gruppe til mit anlæg, så langt så godt.
Jeg ved ikke særlig meget om strøm og dens natur, men har hørt at al afskærmning er afhængig af en jordet forbindelse, er der noget om dette?
I forhold til støj grundet en nullet jording, kommer netfiltre, strømrensere osv til deres ret i denne forbindelse?
Jeg tænker at jeg har 2 muligheder:
1. Forsøge at skabe de bedste forudsætninger med den nullede jording.
2. Forsøge at skabe de bedste forudsætninger uden den nullede jording.
Er der nogle af jer herinde som har været i min situation, og har fundet frem til en rigtig god løsning? (Ikke Helle Thorning stilen)
