Dette indlæg er blot ment som information, så jeg forsøger ikke at anklage eller fornærme nogen eller skabe lejre, men prøver blot at hjælpe folk med at forstå "problemet" med jitter. Jeg prøver derfor at fokusere på fakta og videnskabelige undersøgelser frem for fornemmelser, overbevisninger eller præferencer. Jeg håber, at det er i orden, at jeg linker til andre sider for at belyse problemet.
Indtil for ca. trekvart år siden havde jeg aldrig hørt jitter – dvs. det troede jeg, at jeg havde, for jeg var blevet fortalt af mange kilder, hvordan jitter lyder: Det ødelægger stereoperspektivet og giver en skurrende, ubehagelig lyd. Er det ikke også den definition, I har hørt? Derudover havde de samme kilder fortalt mig, at jitter altid var hørbart, så man blev nødt til at investere i apparater, som reducerede jitter mest muligt for at komme det (næsten) til livs. Det var blot en af grundene til, at dyrere cd-afspillere og streamere lød bedre end dem fra Bilka.
Jeg havde dog altid tvivlet lidt på den definition, så jeg valgte at søge råd hos folk, der vidste noget om sagen.
Jeg kom frem til to ting:
1: Jeg havde tydeligvis aldrig hørt jitter før, og det har de folk, der havde defineret jitter for mig, tydeligvis heller ikke.
2: Al digital lyd indeholder jitter, da alle convertere skaber jitter, men den mængde jitter, som convertere skaber, er langt lavere end den hørbare grænse – medmindre ens udstyr er meget defekt. Og så vidt jeg kunne forstå, var jitterniveauet i allerede de første cd-afspiller et godt stykke under den hørbare grænse. Det samme gælder cd-afspillere fra Bilka.
Så…
1: Hvordan lyder jitter? Jitter lyder som et gammelt mørnet kassettebånd. Det har intet med stereo at gøre. Jitter tilføjer "sidebands" til musikken, hvilket skaber kassettebåndslyden. På analoge medier hedder det wow eller flutter og lyder stort set ligesom jitter.
Her er tre lydklip: Ét uden jitter, ét med en stor mængde jitter, og ét med en meget stor mængde jitter:
https://hydrogenaud.io/index.php/topic, ... #msg905631
Jeg har kørt blindtest på klippet uden jitter og det med den laveste mængde jitter og fik 20 ud af 20 rigtige.
4:40 minutter inde i den her sang kan man også høre en guitar, hvor der er tilføjet jitter som en effekt:
https://www.youtube.com/watch?v=NkbCCzTN-ZQ
Så lyder spørgsmålet: Hvor mange cd'er har I hørt, der lyder sådan? Så vidt jeg husker, har jeg ikke hørt en eneste cd, der lyder sådan. Men jeg har i hvert fald hørt kassettebånd, som lyder sådan.
2: Hvor stor skal mængden af jitter være, før det er hørbart? Over 250 nanosekunder viser følgende rapport:
https://www.jstage.jst.go.jp/article/as ... _1_50/_pdf
Rapporten er baseret på lyttetest foretaget hjemme hos lydnørder, hvor personerne brugte deres eget hi-fi-udtyr, og hvor de brugte deres eget velkendte musik. De målte også jitterniveauet i deltagernes udstyr, og det højeste niveau, de kunne måle, var på 3 nanosekunder. Det vil sige, at den hørbare grænse er omkring 100 gange højere!
Et Scarletrite Focus-lydkort til tusind kroner har en jittermængde på 1 eller ½ nanosekund.
Stereophile målte jittermængden i Naims dyreste cd-afspiller, CD555, og den var på 245 pikosekunder. Et pikosekund er 1/1000 nanosekund – så det vil sige 0,245 nanosekunder.
Så er der måske nogen, der vil sige: "Men vent lige… Den her anden rapport viser, at jitter er hørbart ved langt lavere mængder". Så vidt jeg har kunnet læse mig til, har visse andre rapporter måske nok vist, at jitter kan være hørbart ved lavere mængder, men ikke i de mængder der findes i convertere, mens alle de rapporter, der viser, at det er hørbart i de mængder, der er at finde i nutidens forbrugerelektronik, alle sammen har været fejlbehæftede og har ikke været baseret på lyttetest. Da folkene bag rapporterne så blev bedt om at bakke deres påstande op med lyttetest, kunne de ikke. Kort fortalt er der endnu ikke lavet en eneste pålidelig rapport, der har påvist, at den mængde jitter, der findes i convertere på markedet, er hørbart.
Dan Lavry har også nævnt, at kabler ikke producerer jitter, da de er passive komponenter – det er kun convertere, der producerer jitter. Det har jeg også set bekræftet flere andre steder. Jitter opstår jo, når converteren ikke aflæser informationen i helt præcist det rette tempo, og derfor opstår der en "rysten" – deraf navnet. Men den proces går et kabel jo ikke igennem, så kablet skaber intet jitter.
Jeg har selv oplevet den her "skurrende ubehagelige lyd" af og til. Så hvor stammer den fra? Mit bud er enten en mindre heldig optagelse, skingre højttalere eller akustikken. Jeg har ikke gjort noget som helst ved akustikken hjemme hos mig selv, men jeg har det klare indtryk, at hvis man fik f.eks. Ethan Winer til at lave sit lytterum, ville man ikke opleve nogen "skurrende ubehagelig lyd", medmindre ens højttalere eller optagelsen lyder sådan (og desværre lyder visse optagelser sådan, og mine dyre højttalere er også lidt skingre).
Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg synes, at det er rigtig trist, at der er så stort fokus på jitter, når det aldrig har været et problem, men værre endnu synes jeg, at det er rigtig trist, at det lader til, at en del af de forbrugere, der mener, at jitter er et kæmpe problem, egentlig ikke er interesseret i at finde en løsning. Og her taler jeg desværre af erfaring, da jeg har prøvet at præsentere alt det ovennævnte for folk, der mente, at jitter var et kæmpe problem, men reaktionen var bare ligegyldighed. Og det er ikke ment som en anklage af nogen, men blot en konstatering: Jeg synes, at det er trist, at visse mennesker bruger så meget energi på at bekæmpe et ikke-eksisterende problem, at de til sidst slet ikke er interesseret i at finde en løsning (i dette tilfælde, at der ikke er noget problem), da de hellere vil holde problemet i live for at kunne fortsætte med at bekæmpe det.
Som sådan kan jeg godt forstå, hvorfor fabrikanterne gør jitter til et problem – for hvis de kan promovere et produkt, som skulle sænke jitterniveauet endnu mere end noget andet produkt, står de jo potentielt til at kunne tjene en masse penge, nu mange forbrugere har det indtryk, at jitter vitterligt er et problem. Jeg er selvfølgelig med på, at producenterne er interesserede i at reducere jitter mest muligt, ligesom med støj og forvrængning, , men jitters betydning er alligevel blevet blæst helt ud af proportioner. Som forbruger er det trist at se, at fabrikanterne og hi-fi-bladene formår at overbevise forbrugerne i sådan en grad, at de tror, at man bliver nødt til at købe ekstremt dyre produkter for at sænke jitterniveauet, og værre endnu, at visse forbrugere ikke er interesseret i at høre, hvordan jitter faktisk lyder, og at de affejer videnskabelige rapporter, som viser, at jitter ikke er noget problem. Hvis man bedre kan lide lyden af en cd-afspiller eller streamer til 50.000 kr. end en til 3.000 kr., er det den, man skal købe, men det har intet med jitter at gøre. Det kan jeg vist godt tillade mig at kalde fakta
.
