af grausam » fre jul 22, 2016 15:45
Ja det har jeg, for så vidt angår USB porte.
For at være grundig og præcis, bliver jeg nødt til, at begynde fra en ende af.
Den første gang jeg prøvede at afspille fra computer, foregik det med en dims fra M2TECH, som hed HIFACE.
HIFACE blev tilsluttet min laptop, og herfra med et 1m langt coax kabel til min DAC.
Lyden var skarp, med tendenser hen i retning af det aggressive, og så fik man tydeligvis slet ikke de svage informationer med.
Bas var der ikke meget af, og det hele forekom mig noget metallisk.
Senere afprøvede jeg en April Music Stello U3, den var langt mere behagelig at lytte til, men først da den fik en Big Bear Isolator på, blev den for alvor et godt bud på, at det godt kunne lade sig gøre, at spille fra en computer.
Lyden var nu klart mere udstrakt i begge ender, og mange vil nok også sige, at den var varmere. Man kunne nu høre både dyb bas, og langt mere svag information.
Alt i alt var det en aldeles udmærket update.
Endnu senere blev der afprøvet alternativer som M2TECH EVO uden det store held, den er ikke vejen frem. Den minder lydmæssigt om HIGHFACE, og virker overskarp og trættende at lyte til. Desuden forsvinder der otrolig megen information bag en larmende facade.
HIGHFACE2 var det næste eksperiment, og den er bedre end både EVO og den første HIGHFACE, men heller ikke den befordrer musikken.
Lyden bliver præget af massivitet og klokkeklangseffekt. Der bliver aldrig ro, og man har hele tiden fokus på det, som spilles højt.
Sådan opleves akustisk musik aldrig i virkeligheden, men det synes at være en trend i de interfaces M2TECH har lavet.
Jeg kunne ikke få HIFACE2 til at fungere sammen med Big Bear isolatoren, så det var ikke muligt, at vurdere om det kunne have gjort resultatet bedre.
Den seneste dims, jeg har afprøvet er så Gustard U12. Det er et kinesisk USB til S/P/DIF interface, hvor der er foretaget en grundig isolering.
Det er det hidtil bedste resultat jeg har opnået.
Nu savner jeg slet ikke optisk aflæsning af CDér mere.
U12 er behagelig fri for de tendenser, som jeg har beskrevet allerede. Den er i stedet i stand til, at følge selv de svageste signaler, der ligger i optagelserne, og samtidig er den både varm og præcis, og har i øvrigt mange af de egenskaber, som man oplever ved rigtig ægte musik.
Jeg kan bedst beskrive den som uanstrengt og velopløst og med en naturlig klangballance. Det bedste er, at den ingen ting koster.
De fleste har vist kunnet importere den for ca. 1.500. Hertil er den bygget som den slags bør bygges med egen fornuftige strømforsyning og gode komponenter, og der medfølger XMOS drivere til Windows XP og fremefter.
Jeg har så ved senere lejligheder afprøvet et par DACs med indbyggede USB interfaces, som typisk konverterer til enten S/P/DIF internt eller også til I2S.
Men hver gang har det været meget tydeligt, at Gustard er i en anden klasse. Den har ikke disse computerlyds tendenser, som er reglen snarere end undtagelsen.
Igennem tiden har jeg så også sammenlignet lyden fra Gustard med optisk aftastning fra forskellige løbeværker. Og forskellen mellem lyden fra løbeværkerne og laptop/Gustard U12, er hver gang den, at lyden via U12 ganske enkelt indeholder flere informationer.
L'øbeværkerne når ned til et vist niveau, og herfra får lyden et anstrøg af kakofoni, hvor der latså er lyd, men man kan ikke genkende andet end de kraftigste instrumenter.
Den tendens har Gustard U12 ikke, den er fri for disse badeværelseseffekter, og man kan afslappet følge med i hvad der sker.
Musikken bliver på den måde nemmere at forstå, og man glider derved meget nemmere ind i det univers, som komponisten f har forsøgt at skabe.
Jeg tror dog, at man er nødt til at opleve på egen krop, hvad det er støjen gør, fordi man faktisk først forstår hvad det var, når man eliminerer den.