Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Alt om film.

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » tors mar 12, 2015 09:36




Den 9. november 1984 havde filmen “The Karate Kid” premiere i biograferne i Danmark. Den var instrueret af John G. “Rocky” Avildsen og var en typisk underdog-film, som der kom mange ud af i de år: alle kraftigt inspirerede af Avildsen og Stallones Rocky-film.

Da den senere kom på VHS og blev sendt utallige gange i fjernsynet blev den en fast del af det, som mange børn og unge efterlignede, når de rendte rundt i de danske skolegårde og fritidsklubber. Hvem har ikke forsøgt at efterligne Daniels trane-spark med mindre end blændende resultater?

Vi har denne gang set denne lille film, som Ralph Macchio og Pat Morita altid vil blive husket for. Vi diskuterer filmens kvaliteter (gode og dårlige), Elizabeths Shues hotness, Ralph Macchios alder, Pat Moritas karate-evner og ikke mindst: hvem ville vinde i en karatekonkurrence? Cobra Kai-drengene, Daniel eller Van Damme?  :D

http://dgfn.dk/2015/03/81-the-karate-kid/
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » fre mar 27, 2015 09:25



“Howard the Duck! Boom!”

Sådan gik mange sikkert storsyngende ud af de danske biografer tilbage i december i 1986, Eller også skyndte de sig væk og forsøgte at glemme det de lige havde overværet. Mange psykologers sommerhuse er sikkert blevet betalt pga. regningerne for at have behandlet eftervirkningerne af denne “duck out of water”-komedie fra en af de største instruktører og producere, som Hollywood nogensinde har set.

Manden bag “Howard the Duck” er selveste mr. George Lucas og ham kan vi godt lide her ved De Gnavne Filmnørder: ingen tvivl om det. Han har ikke selv instrueret filmen, men fingeraftrykket er så stort, at man ikke er i tvivl om hans genialitet.

Undervejs i dette podcast bliver der bl.a. snakket om duck tits, manglen på lummerhed, Lea Thompsons hotness, Howard the Ducks fantastiske kostume, Jeffrey Jones som Dark Overlord, hvordan Tim Robbins nogensinde fik lov til at lave endnu en film efter hans præstation i denne film og ikke mindst om måleenheden “fod” er den samme på andeplaneten som på Jorden?

God fornøjelse.
http://dgfn.dk/2015/03/82-howard-the-duck/
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » man apr 06, 2015 12:05



Inspireret af Sidney Lumets debutfilm som spillefilmsinstruktør overvejede vi denne gang at omdøbe vores podcast til "Fire Vrede Mænd".

Vi har set Paul Verhoevens "Flesh+Blood" AKA "Den vilde kriger" fra 1985 med Rutger Hauer, Jennifer Jason Leigh og Tom Burlinson i hovedrollerne.

Vi er en smule uenige om filmens kvaliteter og får diskuteret lidt frem og tilbage om, hvorvidt man kan kalde filmen god eller dårlig og om den har nogen kvaliteter i det hele taget. Der bliver grebet efter halmstrå, der bliver skudt med spredhagl og ikke mindst, så påkalder vi den gamle barde i en af podcastets diskussioner. Det er vist første gang i et podcast fra De Gnavne Filmnørder.

Kasper er allerede godt i gang med at sætte tonen indenfor de første tre minutter, hvor han omtaler bolde i visse kropsåbninger, hvor bolde ikke bør opholde sig, og så kører toget derfra. Og det er vel egentlig meget passende i et podcast om en film fra en mand, der sagtens kunne være en fjern hollandsk fætter til John Waters.

God fornøjelse.
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » tors apr 23, 2015 09:23



[i]Et af de postnumre, som ethvert skolebarn med lidt respekt for sig selv kunne udenad i 90erne, var postnummeret til Beverly Hills. Dette skyldtes en udspekuleret indoktrinering fra tv-produceren Aaron Spelling og hans tv-serie "Beverly Hills 90210", som de fleste (også dem, der ikke vil indrømme det) har set et afsnit eller to af.

De Gnavne Filmnørder har endnu en gang fået selskab af Maria og vi kan alle takke hende for, at valget faldt på Beverly denne gang i stedet for kvalitetsserier som "Thunder in Paradise", "Baywatch Nights" eller "Silk Stalkings".

Undervejs i dette podcast, hvor vi gennemgår to af de mest populære afsnit, får vi alle, i større eller mindre grad, fyret en masse ubrugelig trivia af samtidig med at nostalgi-faktoren bliver skruet op til "full retard".

God fornøjelse.  :D
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » man jun 01, 2015 09:47



De Gnavne Filmnørder har taget gnavenheds-hatten godt ned over ørerne denne gang, hvor vi er blevet udsat for "Teenage Mutant Ninja Turtles" fra 2014.

Undervejs i podcastet bliver der uddelt masser af ros til endnu en pragtpræstation af Megan Fox, fremragende og charmerende computereffekter, manuskriptets mange finurlige og interessante drejninger undervejs samt Michael Bays herlige indflydelse på denne - og det er vi nødt til at indrømme - moderne klassiker fra manden, der er den mest værdige arvtager til Welles, Hitchcock og Ford i det moderne Hollywood.

Vi ser også tilbage på tegneserierne, tegnefilmene og ikke mindst spillefilmene fra 90erne og diskuterer bl.a., hvordan Hensons dukker overhovedet ikke kan stå mål med CGI-effekter fra i dag.

Bemærk: sarkasme kan være anvendt i de foregående sætninger.

God fornøjelse.
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » ons jun 17, 2015 12:38



De Gnavne Filmnørder begiver sig denne gang ud i det ydre rum, hvor de finder et forladt rumskib, der ikke ser voldsomt indbydende ud. Alligevel begiver de sig om bord og finder hurtigt nogle hjemmevideoer, der giver især Kasper dårlige drømme.

De finder hurtigt ud af, at dette skib engang har dannet basis for rumgyseren "Event Horizon" instrueret af Paul W.S. Anderson. Morten og Niels vil meget gerne forlade skibet, men da Kristoffer er stor fan af "Mortal Kombat", får han overtalt dem til at blive ombord på skibet. De ved intet om, hvad der venter dem i de mørke korridorer.

Mens de sidder og hygger sig sammen med en Sam Neill-lignende Pinhead-wannabe får de diskuteret filmens kvaliteter, production design, gyselige detaljer, om Paul W.S. Anderson er et "one-hit wonder" og ikke mindst om CGI-effekter fra 1997 stadig holder i dag. Men hov, er der ikke noget, der bevæger sig henne i det mørke hjørne?

God fornøjelse.
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » ons jul 08, 2015 13:35

FORTRESS


Manden, der engang spillede Tarzan, er røget i fængsel. Og ikke bare et hvilket som helst fængsel, men et underjordisk fængsel
med Darth Vader-lignende vagter og en lettere lummer fængselsinspektør, der engang har været bandeleder og slået en betjent
ihjel, der senere vendte tilbage som robotbetjent. Men det er en helt anden historie...

I filmen "Fortress", også kendt som "Fangeborgen" fra 1992, spiller Slambert'en en tidligere soldat, der ryger i fængsel for den
frygtelige forbrydelse at gøre sin hustru gravid. Den er instrueret af Stuart "Re-Animator" Gordon og er fyldt med kultskuespillere
som Jeffrey Combs, Tom Towles, Kurtwood Smith og ikke mindst Vernon "I don't need no gun!" Wells. Det er en vaskeægte 90er-
scifi med alt, hvad dertil hører af flot skuespil og fremragende effekter. En film, som de fleste nostalgiske filmnørder har set og ejet
på VHS i 90erne.

God fornøjelse.Fortress

http://dgfn.dk/2015/06/fortress/
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » søn aug 09, 2015 13:59

BIG TROUBLE IN LITTLE CHINA



De Gnavne Filmnørder er tilbage efter sommerferien - og dette er med en film fra en af vores favorit-instruktører. Vi skal selvfølgelig tale om Michael Bays "Pearl Har.." Øh, nej, det var det mareridt den anden nat. Tilbage i virkelighedens verden har vi set John Carpenters "Big Trouble in Little China" fra 1986.

Vi er denne gang tre ud af fire, der har set filmen før og lige fra første kommentar fra den af os, der ikke havde set den før (vi vil ikke afsløre hvem det er, men det rimer med Tasper...), kunne vi mærke, at han ikke helt følte det samme for filmen, som vi gjorde.

Det giver anledning til et par rants og pille-pille-ned fra "He-Who-Must-Not-Be-Named", men vi tog det i stiv arm og gav et par svinere tilbage, så vi ikke var de eneste, der sad og græd den aften. Undervejs kommer vi ind på John Carpenters filmiske sans, Kurt Russells helte-type og der er også blevet plads til en længere diskussion om remakes.

God fornøjelse og må Kurt Russells mullet være med jer.
http://dgfn.dk/2015/08/big-trouble-in-little-china/
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » tors aug 27, 2015 10:01



Hvis man sidder til en familie-komsammen og tante Oda spørger: "Kan du ikke anbefale en dukkefilm, som jeg kan se sammen med Sanne, min yndlingsniece på 5 år, når hun kommer på besøg? Hun er helt vild med "The Muppets" - så noget i den retning."

Så er det da, at man anbefaler den familievenlige dukke-film "Meet the Feebles" fra manden bag filmen om ringen. De fire gnavne filmnørder har denne gang set Peter Jacksons dukke-mesterværk fra 1989, men vi var ikke alle fire helt enige om filmens plusser. Minusserne ved filmen var der et par stykker, der fokuserede meget på. Forstå det, hvem der kan.

Vi kommer ind på filmens forbindelser til andre dukkefilm/serier, ikke mindst Jim Hensons kreationer, og hvordan den hører hjemme på Jacksons CV. Der vil forekomme beskrivelser af skumle situationer i podcastet (du vil aldrig tænke på en snabel og dens funktion på samme måde igen) og sangen "Sodomy" bliver refereret et par gange eller tre.

Spørgsmålet er: kan en dukke være andet end familievenlig? Kan man se på et familie-variete-show som "Meet the Feebles" som andet end noget, som man kan se med hele familien? Lyt med i vores seneste podcast og find ud af om det er en god ide at anbefale "Meet the Feebles" til tante Oda og yndlingsniecen på 5 år.

Rigtig god fornøjelse :-)
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » søn sep 06, 2015 19:27

Nogle gange har man bare brug for en god martial arts-film og nogen gange har man bare brug for en god computerspils-filmatisering. Vi har set Van Damme-filmen "Street Fighter" fra 1994 denne gang og om den kan beskrives med disse ord, ja, det bruger vi ret meget energi på at diskutere denne gang.

Vi forsøger også at finde ud af, hvilke andre gode computerspils-filmatiseringer der findes. Udover "Double Dragon" og "Mortal Kombat", selvfølgelig.

Hvis man er til snak om de gode gamle computerspils-dage, så er dette det rette podcast. Der bliver nørdet igennem med detaljer om hvilke knapper man skulle trykke på for at lave det fedeste "finishing move" og hvilke baggrunde de forskellige personer i spillene havde. Kylie Minogues betragtelige skuespiltalent, Van Dammes måde at tage dårlige nyheder og ikke mindst om Raul Julia nogensinde har været bedre bliver bl.a. diskuteret på livet løs og nørde-faktoren ryger op på 110 % en gang eller fire i dette podcast.

Rigtig god fornøjelse

http://dgfn.dk/2015/09/street-fighter/

Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf LH2A » tirs sep 08, 2015 17:45

Jeg genså Dirty Harry fra '71 i søndags på DR 1 for gud ved hvilken gang i mit liv.
Det er scenen med bankrøveriet .....you've got to ask yourself
one question:Do I feel lucky ?..
han huskes for. Men jeg har altid fundet flg. replik udveksling i bogmesterens kontor betydelig mere underholdende pga. måden den sluttes af med, med bogmesterens kommentar.

mayor I don't want trouble, like you had
last year in the Fillmore district.
That's my policy.

Callahan When an adult male
is chasing a female...
...with intent to commit rape,
I shoot the bastard. That's my policy.

mayor Intent?
How did you establish that?

Callahan When a naked man chases a woman in
an alley with a knife and a hard-on...
...I figure he isn't out
collecting for the Red Cross.

mayor I think he's got a point. :mrgreen:
get into the groove
  
Brugeravatar
LH2A
Seniormedlem
 
Indlæg: 870
Tilmeldt: man apr 16, 2012 09:55
Geografisk sted: Jylland

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » ons sep 09, 2015 09:46

:lol:
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » tirs sep 29, 2015 18:53


Egon, Benny og Kjeld i Danmark. Reodor, Solan og Ludvig i Norge. De tre personer er nationalhelte fra hvert deres univers og i hvert deres land.

Vi kender Reodor, Solan og Ludvig som Teodor, Sofus og Ludvig i Danmark fra 1975-dukkefilmen "Bjergkøbing Grand Prix".

Vi er ikke helt så gnavne som sædvanlig denne gang og har taget nostalgi-brillerne på endnu en gang, når vi genser denne film, der er gået hen og blevet en klassiker mange steder i verden, inkl. Danmark. Den har endda nået hele vejen til USA, hvor den fænomenale filmmager George Lucas har ladet sig inspirere ret kraftigt til en (af de få) mindeværdige scener i prequel-trilogien.

Spænd sikkerhedsselen sammen med Kasper, Morten, Kristoffer og Niels, mens vi sætter os godt til rette i de Il Tempo Gigante'r, som vi ville ønske, at vi ejede.

God fornøjelse.
http://dgfn.dk/2015/09/bjergkoebing-grand-prix/
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » fre okt 16, 2015 11:39

Denne gang gjorde vi lidt noget anderledes…

STAR WARS EPISODE III

http://dgfn.dk/2015/10/star-wars-episode-iii/

Gå aldrig tilbage til en fuser. Det gode råd har vi ved De Gnavne Filmnørder afvist gang på gang og ikke mindst i vores stort set
udelukkende positive dækning af de to første prequels i Star Wars-sagaen. Nu er tiden kommet til at se nr. tre (eller nr. seks) i
rækken af SW-film, nemlig "Revenge of the Sith".

Vi har indspillet podcastet som en audiokommentar og starter med anvisninger til, hvordan I får det timet helt præcist til jeres egen
film.

Lyt med og hør, hvordan vores psyker knækker en efter en til vi alle er trætte skygger af de gnavne filmnørder vi engang var.
Hayden Christensen forsøger ihærdigt at give os lyst til at leve, men hver gang han åbner munden, går det stik modsat.

Må kraften være med jer - vi har ingen kraft tilbage efter 2 ½ time med emo-Anakin og hans CGI-venner.

God fornøjelse.
http://dgfn.dk/2015/10/star-wars-episode-iii/


Gå aldrig tilbage til en fuser. Det gode råd har vi ved De Gnavne Filmnørder afvist gang på gang og ikke mindst i vores stort set
udelukkende positive dækning af de to første prequels i Star Wars-sagaen. Nu er tiden kommet til at se nr. tre (eller nr. seks) i
rækken af SW-film, nemlig "Revenge of the Sith".

Vi har indspillet podcastet som en audiokommentar og starter med anvisninger til, hvordan I får det timet helt præcist til jeres egen
film.

Lyt med og hør, hvordan vores psyker knækker en efter en til vi alle er trætte skygger af de gnavne filmnørder vi engang var.
Hayden Christensen forsøger ihærdigt at give os lyst til at leve, men hver gang han åbner munden, går det stik modsat.

Må kraften være med jer - vi har ingen kraft tilbage efter 2 ½ time med emo-Anakin og hans CGI-venner.

God fornøjelse.
[img]http://i.imgur.com/sAec1C4.jpg" alt="" />
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

Re: De Gnavne Filmnørder - dansk podcast

Indlægaf Raskolnikov » man nov 02, 2015 10:43

Podcast 100 er delt op i to dele.  :D

PODCAST 100 - DEL 1
Efter fire år og 99 podcasts tænkte vi, at det var på tide at lave et podcast, der taler til alle ægte filmnørder. Da vi fandt ud af, at vi var endda meget filmnørdede og måske endda lidt ekstra gnavne nu 100 podcasts ældre, så blev vi enige om at lave to jubilæumspodcasts.

Det første podcast er et all star podcast, hvor vi går all in på "ananas i egen juice", som de betegner det i "Natholdet". Vi har samlet stjernerne fra tidligere sæsoner og har krævet omdans med Gert og Maria. Gert ville gerne danse tango med Maria, men hun var mest til at danse Travolta/Thurman-style til "You Never Can Tell".

Her går vi tilbage til rødderne og ser, hvad der egentlig skete dengang i 2011. Kunne det have været undgået? Var der nogen tegn på himlen, der kunne have givet hints om den forestående begivenhed? Og ikke mindst: hvem var manden, der sad og trak i trådene som en anden Hannibal Smith og samlede et elite-hold af filmnørder, der er blevet smidt ind i alskens krigssituationer (som f.eks. "Ghost" og "Battlefield Earth") siden dengang.

Vi afslører alle vores pinlige hemmeligheder og ikke mindst: hvad er bedst? "Wild Wild West" med Will Smith eller Morten Korch-film fra 50erne/60erne?

Så spænd sikkerhedsselerne: it's going to be a nerdy ride.


—————————————————————————————————————————————————-
PODCAST 100 - DEL 2
I vores andet jubilæums-podcast går vi i kødet på livets største spørgsmål: hvem er egentlig den største film-/tv-skurk nogensinde?

For et par uger siden mødtes Kasper, Morten, Niels og Kristoffer i en skummel spejderhytte i en mørk skov et sted i Danmark, hvor de fandt en seddel med teksten: "Hvis I ikke finder ud af, hvem den største skurk nogensinde er, så slipper ingen af jer levende herfra!"

Ved siden af sedlen lå der en pose med øl og vingummi-bamser, så vi var godt klar over, at det var alvorligt ment. Vi begyndte nu at gennemgå den del af vores hjerner, hvor skurkene lagres og inden længe havde vi alle bud på, hvem det kunne være.

Morten påtog sig hvervet som über-dommer og påbegyndte den blodige vej mod sandheden, bevæbnet med en sprit-tusch, post-it-notes og en tavle.

Skurkene blev nu sat op mod hinanden i dueller, hvor alle kneb gjaldt: benspænd, infame intriger og ikke mindst masser af vold, blod og rumskibe.

Et par timer senere var der kun to skurke tilbage, der nu måtte tage kampen op mod hinanden for at finde ud af, hvem den største skurk nogensinde var.

Kasper, Morten, Niels og Kristoffer håbede på, at de ville finde et svar, da de var ved at løbe tør for øl og vingummibamser. Og et sted derude i mørket stod manden i den sorte kappe og ventede. Ventede tålmodigt, mens han sang: "Lille Lise let-på-tråd…"

http://dgfn.dk
Hands off the compression button music industry!
Sådan poster man billeder:
http://nerds.dk/?page=viewtopic&mode=reply&t=4420
Bourne trilogien
http://www.hifi-musik.dk/?page=visartikel&id=208
Brugeravatar
Raskolnikov
Supermedlem
 
Indlæg: 6734
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
Geografisk sted: Nope

ForegåendeNæste

Tilbage til Film


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.