Hvad ser du nu?

[Raskolnikov]

Fik set den moderne Godzilla "Cloverfield" igÃ¥r og det var faktisk en meget fed oplevlese. Hele filmen er vist som om vi ser det igennem et videokamera som en af personer filmer det hele med. Lidt a la Blair Witch Project. Filmen kan til tider være bÃ¥de skræmmende og gribende. Man føler man stÃ¥r midt i et nyt 9/11 og det virker realistisk selvom det er et stort monster der smadrer NY. Filmen er dog ikke helt perfekt og nogle karakterne virker lidt tynde og stereotype. Desuden er det synd at film i den sidste del begynder at klippe tydeligt, da illusion om at det er filmet igennem et hjemmekamera ryger lidt. Bortset fra det er det en fed film-Lyd og billede pÃ¥ dvden er ogsÃ¥ rigtig godt og SS sporet er rigtig godt mixet. 4 uf af 5 herfra. 

[Raskolnikov]

Det blev til et gensyn med Stanley Kubricks krigsfilm "Full Metal Jacket". Dette er en meget atypisk krigsfilm. I stedet for at choker og spille på seerens følelser, så skildrer den krig meget nøgternt. Der er dog stadig chokerende øjeblikke men de er stadig meget nedtonet i forhold til hvad man andre gange kan se. Efter at have set den igen var jeg lidt skuffet, men som alle andre af Kubricks film hænger den ved og ved! kerne i filmen er karakteren "Joker". Filmen starter brutalt ved at man ser de unge rekrutter blive trænet til dræbemaskiner. Ingen kan står uden for det fascistiske fællesskab og dem der træder uden for stregen bliver straffet hårdt! Her er der ikke plads til svage, tykke eller ikke troende ( om dette så gælder en tvivl på USA eller Jomfru Maria)
Da disse soldater kommer til Vietnam prøver Joker desperat at forblive et godt moralsk menneske-Men er dette overhovedet muligt i en brutal krig?



Filmen er fuld af fantastiske smukke billeder som bliver skildret igennem et nærmest distanceret kamera. Samtidig er musikken og de meget realistisk kuliser med til at skabe en helt unik blanding af en syrealistisk og realistisk stemning. Alt dette gør at Full Metal Jacket er den anden bedste krigsfilm ( i hvert fald omhandlende Vietnam ) kun overgået af Apocalypse Now. Samtidig er filmens blik på hvordan medierne reagerer og bliver brugt til propaganda meget relevant i forhold til USA og vores nuværende "Kampen imod terror". Et mesterværk.

[a2zinck]

helt sikkert en fantastisk film med noget på hjerte. deer hunter dyster, efter min ydmyge mening, med om andenpladsen i vietnam.

[Raskolnikov]

Jeg har for nyligt også været inde og se Tropic Thunder og den kan godt anbefales. Filmen er en "spoof" over hvordan man laver (lavede?) Vietnam film i hollywood. Den var faktisk grunden til at jeg fik lyst til at se Full Metal Jacket igen.



Filmen er måske lige en anelse for lang, men det er også eneste kritik punkt. Jeg regnede med at humoren ville være utrolig plat, men det var faktisk ikke tilfældet. Selvfølgelig er der en vis plathed, men der er også mange refererencer til andre film og skuespillernes eget privat liv. Robert Downey Jr. er fænomenal og det kan faktisk også siges om mange af de andre skuespillere.


Denne mÃ¥de at lave en komedie pÃ¥ er ogsÃ¥ lidt anderledes, da den mixer rigtig spænding og fede store action sekvenser med komedien. Resultatet er ny genre, en slags Episk Komedie. Det er lang tid siden jeg har grint sÃ¥ meget i biograffen.  Anbefaldet.
Anmeldelse af Burn after reading følger snart...

[Raskolnikov]

Jeg fik set Radiohead Meeting People is easy. Jeg har i lang tid glædet mig til at se denne film, men jeg var nok en lille smule skuffet. Filmen er mere en lang musik - video end en dokumentar som sådan. Filmen er klippet meget kaotisk og man få aldrig rigtig fortalt en
sammenhængende historie. Dermed virker det lidt rodet til tider, men på
den anden side vil man nok opnår noget af den stemning som bandet følte
på deres turner. Den viser bandet på tourner lige efter de har udgivet OK Computer. Filmen viser hvordan den pludselig succes påvirker hele bandet og især forsanger Thom Yorke. Lyden er et solidt 5.1 spor og det er meget interessant at høre deres musik i surround. Desuden er der meget nyt musik med som ikke findes andre steder. En anden sjov ting er at filmen indeholder en live version af "nude" et nummer som først kom med på sidste års In Rainbows. Jeg vil anbefalde filmen hvis man er fan ellers kan den nok godt være lidt tung.

[Raskolnikov]

Fik set Christopher Boes Off screen. Jeg var ret vild med den fantastiske "Reconstruction" der introducerede en nye spændende dansk instruktør. Filmen var en blanding af elementer inspireret af Godard, Lynch og ikke mindst Tarkovsky. Derfor var jeg også ret skuffet over den næste film "Allegro". Det bedste ved den film var idéen om "zonen" og det havde Boe lånt fra netop Takovsky. Hans nyeste film "off screen" er nærmest et slags meta eksperiment der som hans læremester Godard ( det er ikke uden grund hans selskab hedder "Alphaville") hele tiden gør os opmærksom på at film altid er en konstruktion. Det starter meget godt og der er nogle interessante elementer i at Nicolas Bro spiller sig selv, som laver en film om sig selv og hans liv. Filmen er alt andet end "offscreen" vi ser alt. Filmen knækker dog desværre halvejs og forsvinder ud i en plat ekstrem retning som slet ikke er nødvendig. Det er som om man vil se hvor langt eksperimentet kan gå, men det kommer der altså ikke en god film ud af. Desværre for hovedtemaet omkring metaniveauer i film og virkerlighed er faktisk meget interessant. Den kan derfor ikke få mere end 3 ud af 5 stjerner herfra og det er måske lidt højt sat.

[Raskolnikov]

Jeg fik igår set den seneste Bond og det var faktisk noget af en skuffelse.
Bourne Light kunne man meget vel kalde den. Det viser sig, at jeg havde ret i min artikel om Bourne filmene- Nye actionfilm vil prøve at leve op til Bourne filmene intensitet og realisme.
Men lad mig starte med det positive. Daniel Craig, Jesper Christesen og Judi Denc gør det godt. Filmen er flot filmet og starten er rigtig fed.
Nu det negative. Selve titel melodien må være én af de ringeste nogen sinde!
Det er meget tydeligt at det er sammensat af to forskellige nummerer. Desuden er selve titelsekvensen nok den kedeligste nogen sinde i en Bond film! Jeg sad bare og ventede på at den var over. Selve historien er noget sludder der slet slet ikke hænger sammen-Hvad er endnu værre er de dårlige replikker! Alting skal forklares og ingenting overlades til seeren. Skurken er også noget af en vatpik. Han er aldrig farlig og man føler ALDRIG at han kunne være en trussel for Bond. Inspirationen fra Bourne er meget tydelig, så meget endda at flere scener endda er næsten indentiske med den 3. Bourne film. (selv slutningen ligner en scene fra Bourne)
Problemet er bare at Bond ikke Bourne og det skal han heller ikke være! Et andet problem er at man i nogle scener af filmen prøver at gøre actionen realistisk og i andre dele er den sammen action fuldstændig fantastisk og "over the top". Det hænger altså ikke sammen. Desuden savner jeg godt nok Bond melodien for fuld udblæsning! Hvis den er med kan jeg tilgive rigtig rigtig meget, men den kommer aldrig andet end i små fedtede hints. Øv det holder ikke.

 
Da slutningen endelig kom var jeg stået af-jeg var ikke involveret i nogle af karakterne og blev lige glad. Ikke det bedste for en Bond-film. Den her Bond film får 2.5 ud af 5 og står som én af de mindre gode Bonds. Ikke den værste, men bestemt heller ikke den bedste!

[Raskolnikov]

Jeg føler mig lidt alene i denne trÃ¥d.  

[macwerk]

Kan klart anbefales  

(top 250 på IMDB)!

IN BRUGES Movie Trailer

Efter et job i London får to hårdkogte lejemordere Ken og Ray ordre af deres boss Harry på at tage til den belgiske by Brügge og holde lav profil. Ken bliver hurtigt glad for middelalderbyen, mens Ray er stærkt utilfreds med det hele. Det ændrer sig, da han møder Chloë, der ligesom han selv gemmer på et par mørke hemmeligheder.

[A.R.T.]

"Die Hard 2" pÃ¥ TV2 her i aften, dejlig drengerøvs film. 

+ ikke at forglemme stempelkaffe. 

[macwerk]

Tog hul pÃ¥ denne her i gÃ¥r - ganske fantastisk  



"There is cinema before and after La Roue as there is painting before and after Picasso."

That’s none other than Jean Cocteau, referring to the mammoth 1923 drama (original running time: nearly 8 hours) directed and written by Abel Gance — he of Napoleon.

Gance worked for three years on La Roue / The Wheel, which revolves around a locomotive engineer (Séverin-Mars, who died in 1921, two years before the film’s official release), his obsession with his adopted daughter (Ivy Close, mother of director Ronald Neame), and her (romantic) love for the engineer’s son (Gabriel de Gravone), who also happens to have fallen in love with her.

The director and his cinematographers (Gaston Brun, Marc Bujard, Léonce-Henri Burel, and Maurice Duverger) worked on all sorts of innovative cinematic experiments; as a result, the film’s technical virtuosity became a blueprint for numerous other productions. G. W. Pabst, for one, was encouraged by La Roue to begin his own explorations of human psychology in classics such as Pandora’s Box and Diary of a Lost Girl, while Akira Kurosawa once stated that "the first film that really impressed me was La Roue."

[Raskolnikov]

Jeg har over to aften set Scoreses dokumentar "No direction home" som omhandler Bob Dylan. Vi følger Dylan helt fra den spæde start til overgangen til rock med "Bringing it all back home". Jeg har først for nyligt "opdaget" Dylan og nu kan jeg ikke få nok! Manden er genial og jeg elsker at dykke ned i hans kringlede og smukke tekstunivers.

Filmen viser meget godt hvor komplekst et menneske er. Dylan påstår at han ikke har et budskab med hans sange, men det virker ikke rigtig troværdigt. Det handler snarer om at Dylan ikke vil være en leder eller én som folk ser op til. Folk skal tage stilling til deres eget liv og ikke tro at han har "sandheden". Derfor forsøger han at fremstå neutral og a-politiske. Dette gør ham til en lidt speciel kendt person. Hvor andre kendte musikker måske ville udnøtte deres position til udbrede et politisk / menneskeligt synspunkt gør Dylan aldrig dette. Han tager KUN udgangspunkt i sig selv og hvad han selv synes. Derfor sidder man nogle gange filmen igennem og håber på at han tager stilling eller støtter en værdig sag, men det sker ikke. Der er en tendens til at synes, at kendte burde udnytte deres position til en større sag, men i virkeligheden er kendte mennesker jo ikke mere forpligtet til dette end andre mennesker. Man kan ikke forlange / forvente noget af nogle mennesker heller ikke kendte mennesker. At der så er noget inde i en selv, som måske ville ønske dette er noget andet. Scorsese fortæller Dylans historie velovejet og målrettet og man keder sig faktisk ikke på noget tidspunkt i den ret lange film.
 

Jeg vil anbefalde filmen til alle fans af Dylan, men også til folk som nødvendigvis ikke er fan. Chancen for at bliver fan på grund af denne film er ret stor! Når man har set denne film er man godt rustet til at se den anden film om Dylan "I'm not there", da den omhandler mange af de samme episoder i Dylans liv som Scorseses film. Jeg har lyst til at farer ud og købe alle Sundazed pladerne med Dylan, men økonomien er ikke til det så det bliver nok en plade om mdr. eller noget.
Dobbelt dvden kan desuden fås for en 50er nu i stereostudiet. Jeg lånte den dog på det lokale bibliotek.

[Raskolnikov]

Jeg var inde og se den italienske "gangsterfilm" Gomorra. Grunden til at jeg skriver Gangsterfilm i anførelsetegn er fordi at den på mange måder ikke er det som genren normalt indbefatter. Vi følger en masser forskellige personer i et af Napolis meget fattige kvarterer. Her kommer politiet aldrig forbi og alting bliver derved styret af forskellige stærke bander der er fuldstændig hensynsløse. Man følger en masser små historier i dette område og selve stilen er MEGET dokumentarisk. Der er ingen jeg-fortæller. Istedet er man altid med i form af det altid filmende kamera. Lyden skal også lige nævnes. Den er rigtig god og man fornemmer
virkelig man er til stede i alle scener og man springer op af stolen
når en maskinepistol pludselig brager igennem.

Alle skuespillerne er taget fra området af og de gør det alle meget overbevisende. Filmen er skudt på location i Napoli og man bliver forunderet over at nogle i Europa lever som de gør. Det ligner til tider noget fra Brasilens ghetto. Alting er i forfald og folk bliver dræbt hver dag i en fuldstændig meningsløs krig om magten i området. Det her er ikke de gangstere vi kender fra Godfather og Godfellas. De er ikke seje eller smarte. I stedet er de alle fede, klamme og charmeforladte. De bruger børn til deres kriminelle virksomhed hvis de kan komme til det. De har ingen ære eller moral. Det eneste der betyder noget er penge og selv dette virker absurd fordi ingen tilsyneladende ejer noget af værdi. Det eneste det i sidste ende handler om magt og intet andet.

Filmen er måske lige en halv time for lang og man savner også en stærkere historie samt nogle karakter som man bedre kan identificerer sig med. Styrken for filmen er dog, at den giver én et sjældent indblik i en verden som man aldrig har set før. Skræmmede. Samtigdig er Gomorra en fuldstændig dekonstruktion af gangstergenreren.
Filmen får 4 ud af 5 mulige.

Vi sÃ¥ filmen i "Biffen" Aalborgs biograf for de lidt mindre kendte film og det var en rigtig god oplevelse.  Selve biografen har en rigtig fed steming. Over det hele hænger der plakater og gamle film remider. For enden stÃ¥r der et glasbur fyldt op med gamle filmfremvisere og kamera. Jeg tog lidt billeder som i kan se. Jeg glæder mig allerede til at jeg skal se "lad den rette komme ind" i Biffen.

[Raskolnikov]

macwerk
Jeg mÃ¥ heller snart fÃ¥ set In Bruges! Mange taler om den.  

[LA MOTTA]

macwerk
Jeg mÃ¥ heller snart fÃ¥ set In Bruges! Mange taler om den.  

In Bruges kan varmt anbefales. Den er ganske underholdende (også 3. gang)