Jeg fik også set filmen igår i Frederikshavn Palads 123 i 3D HFR.
Filmen er ok uden dog at være fantastisk. Man fornemmer at Jackson ved at han har 3 film til at fortælle sin historie og derfor trækker han tingene alt for meget ud. Uden at undersøge det præcis virker det som om at filmen sagtens kunne være 1 time kortere.
Et af problemerne er at der sker meget lidt der virkelig har konsekvenser for historien. Samtidig er næsten ALT i filmen CG eller sovset ind i color grading. Dette gør at filmen faktisk ikke ligner de LOTR film vi kender og hvad værre er man sidder lidt med samme fornemmelse, som når man ser Star Wars 1-3. Nemlig at alt er lavet i en computer og derfor hiver filmen dig ikke rigtig med. En computersetting bliver aldrig ligeså medrivende, som hvis det var noget fysisk. På samme måde er et monster der jagter vores helte heller ikke rigtig farlig hvis det blot er en eller anden computerkonstruktion og ikke noget fysisk der er til stede.
Manuskriptet er også lidt mere kluntet end det var i LOTR og man har virkelig prøvet at få skabt en stemning af, at der er en stor trussel på vej. Problemet er bare at det er der ikke. Der er ingen trussel der bare minder om Sauron i Hobbitten og derfor virker selve rejsen/mission også lidt mindre farlig, og i sidste ende mindre vigtig. Desuden synes jeg at at elverne i denne film virker lige lovlig fimsede i forhold til hvordan jeg husker dem i bogen, men hvis jeg tænker mig om var dette også lidt et problem i LOTR.
Der er dog også nogle gode ting i filmen. Bla. fungerer dværgene og Gandalf ret godt og det samme kan siges om hver gang Gollum er på skærmen, her flottere lavet end nogensinde før. Filmen ( og bogen ) har også en del mere humor end den meget dystre historie i LOTR og det er forfriskende. Den største styrke ved filmen er, at man er tilbage i et spændende univers med en masse historie og jeg fik faktisk lyst til at undersøge baggrunden for en række af de nye karakterer som vi bliver præsenteret for. Til sidst skal Howard Shores musik også nævnes. Den bidrager til føle at man er tilbage i middleearth.
Ang. den meget omtalte HFR teknik så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes. Jeg vil starte med at sige at 3Den i denne film er fuldstænding unødvendig. Den tilføjer intet og virker mere som distraktion der forhindrer én i, at blive suget helt ind i universet. Jeg så den i Dolby 3D og deres briller er godt nok trælse! Til gengæld var der intet crosstalk. Men for min skyld må 3D gerne forsvinde derhen hvor pebret gror. Især fordi at den nuværende 3D teknik er mærkelig i og med det ikke er rigtig 3D som vi kender det i den virkelige verden. I stedet har det lidt den samme effekt som en "popudbog" hvor nogle ting står længere fremme end andre, men hvor man ikke kan se lidt af det er ovenpå f.eks. en væg. Lidt svært at forklare, men jeg håber I forstår.
Ang. den nye HFR teknik så giver det et helt enorm grad af detaljer og klarhed i billedet. Når det fungerer bedst føler man virkeligt at man kan træde lige ind i billedet. Når det fungerer værst ligner det en billig tv produktion og jeg ved ikke om det er fordi man ikke har fundet ud af at skyde sådan at lys og andet er optimeret til teknikken endnu eller om det er sådan det blot ser ud. En anden mærkelig ting er, at når folk bevæger sig ser det ud som om at det går lidt for hurtigt. Jeg har set andre omtale dette som "Benny Hill effekten" og jeg kan desværre kun være enig. Om det så er fordi, at vi ikke er vant til at se folk bevæge sig i andet end 24fps ved jeg ikke. En anden mulighed er at det simpelthen er en teknisk fejl. I hvert fald er det ikke noget der ligefrem hjælper til at øge realismen.
Jeg lander på 3 ud af 5 her og se den bare i 2D.
Når alt dette er sagt så ender jeg jo nok med at se de to sidste film også så i sidste ende vinder Jackson og co. alligevel