Efter på det seneste at have optimeret min hjemmebio, må jeg på det kraftigste opfordre til at gå all-in, hvis man har mulighederne og interesserer sig for film.
Det siges at lydsiden af filmen betyder op i mod 80 procent af den samlede oplevelse. Kan man forestille sig film uden en lydside? Meget ville falde totalt til jorden herved. Selv i stumfilmens tid var der musikledsagelse fra en "levende" pianist, der skulle sørge at hans tangentøvelser passede til filmens indhold.
Jeg nyder i den grad filmmusik, og hører af samme grund til dem, der bliver hængende ved rulleteksterne til slut. Meget filmmusik lyder fabelagtig godt over et surround anlæg. Gamle klassikere synes ofte gengivet langt bedre på film end den originale.
I en god hjemmebio bliver selv halvdårlige film ofte seværdige
Hjemmebio'en bør optimalt være indrettet på en sådan måde, at man ved afspilning udelukkende er opslugt af lyd og billede- og ikke forstyrres af noget i omgivelserne. Mobiltelefon, strikketøj o. lign bør være bandlyst. Det er som regel heller ikke en god ide, at have for mange venner eller familiemedlemmer med i hjemmebio'en, da de ofte forstyrrer oplevelsen med kommentarer o.a.
