Det kan være ganske muntert at læse filmanekdoter eller "trivia" som de kalder det på Imdb. En af de mere kulørte synes jeg stammer fra Tarantino's "The Hateful Eight".
På et tidspunkt får en af dusørjægernes fange Daisy (Jennifer Jason Leigh) undtagelsesvis lov til at spille på en guitar i den hytte hvor hun sammen med alle de andre skumle personer opholder sig under en voldsom snestorm. Filmen foregår omkring 1865. Man har lånt en original Martin guitar fra 1870 af firmaets museum, for at give filmen større autenticitet. På et et tidspunkt bliver dusørjægeren sur på pigen, og flår guitaren ud af hænderne på hende, og smadrer den mod en træstolpe. Man har lavet 6 stk "stuntguitarer" til formålet for naturligvis at skåne den kostbare - ja uvurderlige Martin guitar. De har bare glemt at fortælle Kurt Russell (dusørjægeren), at den guitar Daisy spiller på, er den ægte- og at denne skal byttes ud med en stuntmdel inden han smadrer den.
Herefter beslutter Martin-museet, at de aldrig mere vil låne noget ud til film- og tv-produktioner. Det forstår man vel godt
En lille "gevinst" er dog at Daisy's reaktion på optrinnet bliver meget autentisk, da hun ved at guitaren skulle være byttet om.