Der er nok lidt flere facetter i historien, end det du har sat sammen ovenfor
Men ok man kan da vende og dreje ting på mange måder.
Jeg begik helt klart nogle fejl dengang, bla. at investere alt for mange penge i at udvikle verdens bedste CD afspiller, som mange måske ved, viste sig at have fejl i løbeværkerne, som kom fra en underleverandør. Altså noget vi ikke rigtig kunne gøre noget ved.
I dag bruger mange denne afspiller som en god D/A converter.
Med hensyn til om det var 'smart', hvis du dermed tænker på om jeg personligt har fået noget ud af det, eller om det har løst nogle problemer for mig, at sælge firmaet dengang. Tja, så kan jeg da klart sige at det nok ikke var særligt smart. Tvært imod. Jeg mistede jo faktisk mit firma, som det havde taget mange år at bygge op. Det var en svær beslutning. En anden ting er, at jeg selv personligt stod med en stor del af den gæld der var blevet betalt ud, efter handelen var afsluttet.
Men ok, dengang var det den løsning der så rigtigst ud. Kunne jeg gøre det om, ville jeg bestemt
ikke have løst det på den måde. Men det er fortid nu, lad os da endelig kigge fremad i stedet.
For mig drejer det sig om at lave god lyd, og sådan vil det nok altid være.
Jeg er glad for at være indenfor Audio igen, og i den forestående weekend er der jo Hifi Messe i København, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
Jeg har ikke lyttetestet NewClassD op imod 800XE, da jeg simpelthen ikke har hørt om nogen der har købt den. En skønne dag kan det jo være chancen byder sig.
[/b]