Jeg hørte også de to forstærkere og der var stor forskel på lyden, selvom det begge var Holton forstærkere.
Jeg syntes at lytteseancen var for kort. Erlend har lagt et stort arbejde i begge disse forstærkere og det er selvfølgelig vigtig med en retfærdig sammenligning. Der var der desværre ikke nok tid til, da der var andet på programmet også.
Men den nye forstærker var klart den bedst, dog med nogle begrænsninger. Men om det senere.
Da vi begyndte at lytte på den nye, syntes jeg, at anlægget lød meget bedre end sidst jeg lyttede. Det var før sommerferien mm.
Mellemtonen, opløsningen, rummet var bedre. Mere rigtigt med luft imellem. Detaljerne stod flot uden at det virkede kunstigt. Diskant gengivelsen var der ingen anmærkninger på. Den skal heller ikke gøre sig bemærket.
Dybden i lydbilledet var klart bedre end det normalt hørte. Noget jeg ofte savner i forhold til mit eget anlæg er nemlig en god dybde. Det er dog oplevet under lytteseancer med få mennesker tilstede i klubben, hvor det har været iorden.
Lydbilledet var meget mere naturligt og der var ikke noget der distraherede mig. Ikke noget skarpt.
Det der manglede var lidt mere dynamik. Trommerne fra High Fidelity Reference no. 19 manglede dynamik, som jeg mener der plejer at være, men om det var i cd husker jeg ikke. Men generelt noget mere dynamik, tror jeg.
Den helt dybe bas er bedre på den gamle forstærker. Men ikke noget med, at forstærkeren gik i knæ. På ingen måde.
Rummet er temmelig meget dæmpet og det koster energi. Samtidig er vi mange mennesker tilstede, der sluger en masse energi fra rummet. Samtidig er det stort. Et rum der kræver en del effekt.
Men en meget interesant aften i klubben. Og ja. Det er en rigtig god forstærker, Drossel har fået stykket sammen.
Skrevet med forbehold, da jeg godt ville have lyttet lidt mere imellem de to forstærkere. Og det viser hvor vigtig en god forstærker virkelig er.