Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Denon DCD3560 modefikationer.

Alt om "gør-det-selv" DIY-signalkilder.

Denon DCD3560 modefikationer.

Indlægaf miju » ons dec 07, 2005 13:09

De der ønsker at se direkte på modifikation, hvad og hvordan man gør, for at modeficere og opdatere Denon`s DCD3560, anbefaler jeg at gå til næste indslag her under.

____________________________________________________________

Her er først en intro, og lidt gennemgang af Denon DCD3560`s opbygning og hvad der gør denne maskine interessant, taget fra tråden om en Unik 16/44 format afspiller, hvor tråden efter min mening desverre gik lidt af "sporet".

Så her samler vi lige trådene igen..

_____________________________________________________________

Der er meget snak om hvilket format man skal satse på hvis man skal købe ny musik formidler?

Skal det være en ganske alm. god gammeldags ( 16/44 format ) cd. afspiller, en DVD der både kan vise film og afspille 2 kanal musik? Eller en decideret multiformat maskine der tager ALT!? Og skal man satse på SACD?

Det sidste dukker så`n set efterhånden op i de fleste maskiner, det værende ganske alm. 2 kanal formidlere eller DVD maskiner.

Men hvad skal man satse på?

Mange køber for tiden en god dyr DVD maskine der så overtager rollen som cd. afspiller samtidigt, og så ”pensioneres” den eksisterende ”gamle” cd. maskine.

MEN! tænk lige på dette, praktisktaget INGEN! DVD, eller multi format maskiner, afspiller 16/44 cd. lige så godt som en DECIDERET 16/44 cd. afspiller til samme pris, ( og endda billigere!!) der er kun meget få astronomisk dyre der tilnærmelsesvis gør det! ( hvor mange har råd til en Linn unidisk til omkring 75000kr eller eks. en Accuphase DP77 til hele 90000 kr.? disse er nogle af de få der formår at spille 16/44 lige så godt som decideret 16/44 afspiller i samme prisklasse pt.)

Køber man nu alligevel en DVD maskine til mange tusinde kr. så skal man gøre dette for billede og multikanal lyden, IKKE! for to kanal 16/44 cd. musik nydelse, for her kan de ikke følge med.

Man står sig faktisk bedst i at BEHOLDE sin ”gamle” deciderede cd. afspiller, hvis denne bare er af nogenlunde kvalitet? og stadig har en del år i sig rent mekanisk mm.

Jeg vil sige som en ”grov tommefinger” regel, at hvis du køber DVD maskine for 10000 kr. får du cd. lyd for omkring 3 - 4000 kr. HØJST!

Hvilket vil sige, at, hvis din ”gamle” cd. er over denne prisklasse og yngre end omkring 5 – 6 år? så behold endelig denne, da den som sagt, i langt de fleste tilfælde vil give bedre decideret to kanal cd. lyd, end du kan få fra en ny 10 – 15000 kr. DVD.

Står man alligevel af en og anden grund og skal anskaffe en ny cd. afspiller?

Enten fordi den gamle bare er helt udtjent eller man gerne vil et step eller to op af lyd kvalitets ”stigen”  da den ”gamle” cd. man har er af mindre god kvalitet eller bare lidt for gammel. og man måske også gerne vil have SACD med i købet?

Så lad mig først spørge.

Hvor mange SACD skiver har du lige nu?

Jeg selv har en lille håndfuld ud af mere end 5000 cd. skiver, og lige for at tage et andet "format" med, hvor mange HDCD skiver har du? ( jeg har ca. 20 - 30 stk. ) hvor mange tror du der kommer? ( jeg vil mene at dette format er så godt som dødt )  

Hvad har du MEST! af der hjemme?

JA! nemlig! de gode gamle 16/44 format skiver.

Og gå en tur i byen og kik i plade butikker, hvad står der mest af på hylderne? og hvad udgives der stadig mest nye af?

YEP! rigtig set..  16/44 cd. formatet!.. og det vil der gøre LÆNGE! Endnu, det lever i bedste velgående trods SACD stikker sit hoved lidt frem, og vinder stille og rolig indpas i hardwheren, altså de nye cd. maskiner der kommer frem.

Disse nye SACD maskiner er stadig på ”baby” stadiet om man så må sige, og jeg forventer en betragtelig udvikling her over de kommende år.

Så hvorfor fare ud og smide flere tusinde kr. i en SACD maskine lige nu og her? der når standarden ( måske ) bliver universel og gældende på ALLE! ny udgivelser og der er et rimelig "back catalog" udvalg, alligevel IGEN! skal udskiftes da DEN! så er forældet.  

Jeg har her et tip, pt. en måde at få en rigtig god formidler af de gode gamle 16/44 skiver, vi alle har rigtig mange af, og stadig "slæber" med hjem nu og da, hvad dette er kommer jeg ind på om et øjeblik.

Det er en løsning, der gør at man ud af et budget, sagtens burde kunne købe begge dele, både en DVD / SACD eller multiformat maskine, samt en decideret to kanal 16/44 cd. afspiller til de gode gamle skiver, uden at betale mere en dobbelt op.

Det skal så lige siges, at skal man ”lege” med de hel nye maskiner, konciperet med upsampling, eks. 24/96 eller 24/192 mm. og eller alle de mange andre nye ”gimmick” og tiltag, der er på markedet for 16/44 cd. formidling? så bliver det RIGTIG! dyrt! ( og ikke altid nødvendigvis ubetinget så meget bedre at mere prisen justitsinficeres! )

Og så kan det komme til at knibe med at få råd til en rimelig god DVD eller SACD / multiformat ”sluger” uden at gå på kraftigt kompromis et af stederne.

Så! mit råd lige pt. er : GLÆM ALT OM ALLE DE SACD, DVD & MULTI FORMAT MASKINER TIL SERIØST 16/44 HIFI LYTNING indtil nu, og et godt stykke tid frem i tiden, brug dem til DVD film, hjemme bio og måske de få SACD skiver man kan opdrive, det er de gode til.

Jeg selv har en DVD til under 3000 kr. og den fungere glimrende til det den skal! og det er at vise gode film i en rimelig god kvalitet, der er proportionel med den interesse jeg har for dette ( jeg har ikke SACD kapacitet endnu da jeg ikke har mere end et par SACD plader. )

Hvor meget man her vil ofre, er jo nok som for mig proportionel med hvor meget man går op i hjemme bio mm. ? går man rigtig meget op i dette? vil man jo nok have betænkeligheder ved at ofre for meget af et eventuelt budget til en ren 16/44 cd. afspiller, og man vil ofre mest på DVD og flere kanals lyd.

Men alligevel er det jo synd at måske skulle nedgradere eller ikke kunne opgradere lydkvaliteten fra sine gode gamle 16/44 cd. skiver når man nu ofre dyrt på en helt ny fin maskine.

Så er der en fin og meget økonomisk fordelagtig løsning der ligger lige for.

Dette drejer sig om en god gammel Denon DCD 3560 cd. afspiller, der i starten af 90`ne var blandt "state of the art".

Trods 12 - 14 år. på "bagen" spiller denne gamle "kæmpe" faktisk stadig fremragende, ganske som den er.

Da den var fremme kostede den lige omkring de 9000 kr. og den dag i dag spiller den som den er, rigtig godt sammenlignet med helt nye 16/44 cd. maskiner der koster mellem 7 og de 9000 kr. den i sin tid kostede som ny.

Tankevækkende!

Husk dog at her taler vi dog udelukkende om alm. 16/44 format maskiner af nyere dato, samt de fleste multi afspillere / DVD og hvis man anvender disse til netop to kanals 16/44 cd. afspilning.

Faktisk spiller Denons gamle DCD3560 bedre end de nye Denon DVD maskiner helt op til 10 - 15000 kr. samt de fleste andre mærkers DVD maskiner, og det helt som den er, når der afspilles de alm. 16/44 format cd. skiver.

Og med en kærlig hånd, hvilket betyder lidt modifikation, så ”gnupper" den skuldre” med næsten samtlige nye alm. 16/44 cd afspillere helt op i 15 - 20000 kr. klassen, og i nogle tilfælde et godt stykke over, samt næsten samtlige DVD / multi format afspillere der findes ( på nær enkelte nærmest ubetaligelige modeller i den absolut tungeste high-end ende, eks. Accuphase DP77 – DP85 SACD maskine, og Linn`s Unidisc – multiformat afspiller. )

De modifikationer jeg snakker om drejer sig om at ganske enkelt skifte nogle opamps, og at bypase nogle filter kondensatorer i udgangene og montering af ny clock.

Hvorfor nu så det? og hvordan kan det lade sig gøre?…….

Jo fordi der er brugt nogle rigtig gode 20 bit  konvertere fra Burr Brown der stadig anvendes, enten som de er i 3560 eller nogle modificerede nyere typer, der ikke kræver justering, ( hvad de der sidder i DCD3560 gør )

Lydmæssigt er der ingen forskel! så de "holder" stadig.

Digital delen / filtreringen ( Lambda kredsløbet mm. ) er stadig ganske fornuftigt og velfungerende! der er lavet mange nye løsninger men ikke nødvendigvis bedre, bare anderledes, og eller lige så gode, men ikke meget mere.

Som sagt alt nyt er ikke pr definition bedre end det ældre og velfungerende.

Så digital delen på denne gamle maskine "holder" faktisk også stadig.

Og så er der en anden vigtig  ting / faktor, og det er drevet / løbeværket.

Dette er bygget på en måde man sjældent ser mere! om overhoved? og så  i hvert fald ikke i maskiner der er til at betale for de fleste af os!.

Vi snakker og en keramisk base, og mange andre lækre ekstreme tiltag og detaljer.

Motoren er en hall motor der er noget af det mest stabile der er lavet!.

Det er bare et studie eksempel på hvordan det skal og bør gøres!..  

Det er det mest vellydende og lydløse / i gengivelsen usynlige drev der er,  det er bund stabilt!! og hele maskinens kabinet er ligeledes bund stabilt og dødt, samt ikke mindst ekstremt vel afskærmet.  

Man har lavet mange tiltag der "skulle" gøre drevet mindre kritisk og behovet for denne ekstreme og tunge opbygning unødig!! men!… WRONG!...  dette er DER INGEN VEJ UDEN OM! mekanikken SKAL! være i orden, og det er den ikke på meget af det nye, især ikke mange DVD maskiner, her er der desværre sparet for meget og det hele er for plastisk og lyder også her af.

Der er som sagt lavet meget siden DCD3560`s tid, eks. buffer hukommelser, upsampling , HDCD, specielle anti jitter tiltag mm. men alt dette betyder ikke nødvendigvis at disse maskiner er SÅ! meget bedre.

Upsampling virker, jo vist!.. men overskygges mange gange af de ”fejl” og mindre seriøse tiltag og eller besparelser og genveje, der er lavet andre steder i maskinen, her under dårlige drev! og generel sjusk med kabinetter og dæmpning samt ikke mindst strømforsyninger, billige og ringe upamps / analogdele mm.  

Dette er hvor dagens maskiner og ISÆR! næsten alle de nye DVD maskiner samt multi format maskiner fejler miserabelt!!...  

De spiller så klart rigtig godt og endda også bedre end DCD3560 og andre ældre maskiner når der afspilles HDCD og SACD eller DVD Audio!, ingen tvivl om det! her har de nye formater så absolut deres force, og ER! fremtiden.

MEN!! når man ligger en af de gamle 16/44 cd. skiver i skuffen, som jo stadig udgør 99% eller mere af udvalget på butiks hylderne, og af ny udgivelser, samt ikke mindst på hylderne ude i de ”små” hjem, så går det grueligt galt!!

Her giver denne 14 - 15 år gamle maskine rigtig mange af de nye grundig "bølle bank", eller gør sig helt på højde med disse.

Den er lavet til dette medie efter alle kunstens regler, og med opgradering, på de reelle steder hvor der er sket noget, sidens dens storheds tid, nemlig hvad angår opamps og i analog delen og cloken,  så sparker den seriøst fra sig igen og kan tage ”fusen” på de fleste maskiner til hvad den dengang kostede og langt op over det dobbelte endda.

Har i sådan en god gammel ”dame” stående eller "snubler" over en brugt? så tag den til jer og pas på den.  

Giv den en kærlig hånd!! og i har en trofast 16/44 afspiller der gør grin med det meste nye man realistisk har råd til i mange år frem.

Denon DCD3560 er og bliver ikke verdens bedste cd. afspiller! og her heller aldrig været den absolut bedste! ( den har dog efter sigende været blandt dem dengang. ) men den er forbandet god, og velspillende, derfor er valget faldet på denne for mit vedkommende.

Til en brugt pris af få tusinde kr. og med et par ekstra "tudser" for modifikation gør den sig blandt nogle af de fineste alm. 16/44 maskiner selv i dag.  

Og selv om man havde betalt ny pris for den som den kostede i omkring 91 - 92 hvilket var 8999 kr. ville den stadig være hver en krone værd selv i dag.

Den er og bliver en unik 16/44 fin afspiller der er værd at kikke nærmere på, og som kan blive et kanon køb og kanon fidus for den finger nemme og økonomisk beviste 16/44 cd. Køber.

( Der findes da en del andre ældre og rigtige gedigne gamle ”kæmper” af cd. afspillere der kan være interessant at se nærmere på, men lige her har jeg valg at tage fat i Denon`s gode gamle ”tøs” DCD3560 da denne besidder nogle egenskaber jeg rigtig godt kan lide og altid har kunne lide. )  

Er man ude efter en ny cd.  til de alm. gamle skiver og ikke hopper 100% på SACD vognen endnu! Samt kvier sig meget ved at ofre for meget, da man sikkert også gerne vil ofre penge på DVD mm. ?

Så er denne maskine værd at kikke nærmere på!..

Lad os se nærmere på nogle flere af dens ”dyder” og kvaliteter.

Denne del er skrevet af Kurt Von Kubik.


Maskinen vejer nær 18 kg. og er bygget med kraftig alu. top/ bund og sider, foret med kraftig kobber der afskærmer alle sektioner fra hinanden og omverden.

Smukt at kikke ned i, endnu et skole eksempel på hvordan det skal og bør gøres, at den ”kun” i sin tid kostede 8999 kr. er bemærkelses værdigt!

Strømforsyningen er ganske overdimensioneret og med kraftige traffoer af ekstrem god kvalitet, opbygning af print og signalvej mm. er fornuftig og alt er bare lavet som det SKAL! for at være godt og rigtigt! her er få om nogen genveje eller springen over hvor gæret er lavest!.

Selve løbeværket i DCD3560 er af én eller anden grund noget særligt, det snakker bare ikke med! ( som andre løbeværker )

Det har en langt mere klippefast gengivelse end andre ( Ja faktisk alle dem jeg har hørt )

Motoren er en Hall motor der arbejder efter et hvirvelstrøms princip, og som er genialt, der er ingen kul eller børster i den.

Den består af en magnetisk skive og 4 spoler på et print, på printet der har metalbagside, sidder der et leje, som man blot bør servicere nu og da med lidt fedt (grafit).

Simpelt, enkelt, ligetil og langt den bedste løsning.

Laserens slæde styres af en rund metal styreskinne, bevægelserne sker via et magnetfelt i hver side.

Og sådan skal det gøres, ingen tandhjul, ingen mekanisk forbindelse ud over den ene styreskinne, den har ingen gearing og den er totalt ryk fri.

Det er himmelråbende rigtigt.

Et skole eksempel den dag i dag på HVORDAN DET SKAL GØRES!

Selve laseren er berygtet, men med urette!

Der er mange eksempler på lasere der holder i langt over 10 år. ( hvad mere kan man ønske?) og en ny koster kun 4 - 500 kr. disse anvendes stadig i Denons maskiner, derfor haves de altid som reservedel på lager.

Foruden løbeværkets fortræffeligheder, så sidder der Burr Brown PCM58PK, DAC`s  i DCD3560 som er forløberen for den stadig meget udbredte og anvendte B.B.1702K.

Denne er en lidt ældre type der i modsætning til 1702K er justeringskrævende : MSB. ( most signeficent bit )  + de 3 næste kan justeres, ( i 3560 har man valgt at montere trimmere på de 2 øverste. )

PCM58PK er en 20 bit DAC, der i opbygning ligner 1702 i udpræget grad.

Det er vist således, at den internt består af 2 stk. 18bit DAC´s, som pga. en snedig kobling, kan klare 20bits opløsning.

Disse to konvertere har faktisk næsten alt tilfælles, bortset fra at 1702 har visse fordele omkring 0 gennemgang og så som sagt det faktum, at den ikke manuelt skal justeres.

Men så er der heller ikke meget mere at sige om det.

Lydmæssigt er der faktisk ingen hørbar forskel.

PCM58K Konverteren har ligeså lav forvrængning som PCM1702K uden den er justeret.

Så hvis justeringen er lavet korrekt er den faktisk PCM1702K overlegen.

Der er endda mulighed for at justere yderligere 2 bit, efter justering vil forvrængningen aftage yderligere.

Men håndjustering er blevet for dyrt i produktionen, så konverter producenterne giver desværre ikke denne mulighed i dag.

I øvrigt kom  BB1702 PK på markedet i 1993 og bliver jo stadig anvendt den dag i dag.

Mere end 10 år på markedet og i brug for en konverterchip må jo være ang tid, og bevidner en god lyd kvalitet mange kan lide.

Man får helt  det samme fra PCM58PK, og endda måske en smule bedre lyd som følge af mere nøjagtig justering.

Mht. den tekniske udvikling på dette område siden 1991? bliver der da gjort noget, men kun såfremt det gør produktionen mere idiotsikker og nemmere, ellers er der ikke megen bevægelse i det rent lydmæssigt.

Der er dog så siden kommet 24 bit konvertere, der skulle have højre opløsning mm. disse LYDER! generelt og helhedsmæssigt set ikke altid nødvendigvis og ubetinget bedre, på samme måde som nye og hurtigere upamps og transistorer eks. ikke nødvendigvis lyder bedre end lidt ældre typer

Et andet problem i dag er at rigtig mange nyere CD maskiner og DAC`s er bestykket med de nye typer opamps, disse er stort set altid opbyget med FET´s.

Kvaliteterne i 3560 eksisterer efter min opfattelse af tre årsager, den ene er et særdeles velkonstrueret løbeværk, den anden, er de gode og stadig oppe på ”beatet” DAC`s  samt digital del, og sidst men ikke mindst er pga. den FET. frie analogdel.

Analogdelen er dog "out of the box" forsynet med en række kompromisser, som man med en smule behændighed og modifikation kan undgå.

Så har man en maskine der måler sig med rigtig mange af dagens bedste!!..

SÅDAN!!  jeg kan kun sige at jeg er meget enig i KvK's betragtninger.

Hvad man skal gøre for at få Denon DCD3560 helt ”up to date” og for at omgå de mindre kompromisser der er kommer jeg ind på her efterfølgende i en opfølgende artikel.




miju
Senest rettet af miju ons dec 07, 2005 13:16, rettet i alt 1 gang.
m.
miju
Seniormedlem
 
Indlæg: 863
Tilmeldt: man okt 24, 2005 19:41

Denon DCD3560 modefikationer part2.

Indlægaf miju » ons dec 07, 2005 13:10

Hvad er det helt exact for modifikationer vi taler om?

Hvad er det der skal til af tiltag for at gøre Denon DCD3560 tidssvarende rent lydmæssigt?

Først skal man anskaffe sig en service manual fra Hi-fiklubben, ikke bare en instruktions vejledning, som normalt medfølger, men en SERVICE MANUAL, denne erhverves for et par hundrede kr. og HifiKlubben sender gladelig en,  ingen problemer i det.

Her skal man se på den skematiske tegning over Audio delen.

I maskinen er dette det nederste  print, den er opbygget i to etager, en til digital signal behandling og styring mm. det er det øverste "dæk" og så er der et print med digital filter, DAC, I/V konvertering og analogdel, dette er det nederste "dæk" de to print "dæk" er adskilt af en kraftig kobberplade, så de er elektrisk afskærmet fra hinanden ( ganske fornemt! )

Man afmontere forsigtigt det øverste print, ved at løsne nogle skruer i siderne, der holder dette på plads.

Der efter løsnes og fjernes den kobber plade der sidder og afskærmer imellem de to print "etager"  ( "dæk")

Både print og kobber plader sidder monteret med 8 stk. små kobber ( stjerne) skruer, nemt og lige til at gå til, der skal dog lige afmonteres nogle flad kabler her og der, dette er relativt nemt, da de alle er monteret i sokler/ kontakter, ( husk at afmærk tydeligt hvad der går til hvad. ) så er der fri tilgang.

Nemmest og nok reelt nødvendigt er at ligeledes, forsigtig afmontere det nederste audio print, ( dette sidder også med 8 små kobber stjerne skruer. ) her skal man dog lige også fjerne de skruer der holder phono & XLR bøsningerne fast på bag pladen, herefter kan printet løftes op, og man kan arbejde med det.

Skal det helt ud? skal der også her afmonteres nogle kabler, disse sidder ligeledes i nogle sokler / kontakter så de er relativ nemme at løsne, igen vær omhyggelig med hvad der går til hvad og ikke at beskadige stikkene eller ”soklerne”.

Man kan nu lodde kondensatorerne & div. IC`r.  man skal have ud, ud fra bagsiden.

Her tilrådes at man anskaffer en speciel loddekolbe spids, der er beregnet til dette, ( ud lodning af IC`r ) denne er forsynet med en stor flad/ kvadratisk klump forenden så man kan varme alle ben på IC`n på samme tid.

Samt man skal have en, ikke over 25 W. loddekolbe med en meget fin spids.

En tin suger.

En fin næbbet pincet og måske en fin bidetang, og lidt WBT. sølv loddetin.

Så er man klar.


Man skal og først og fremmest gå ind og bypase et Høj Pas Filter i udgangene.

Dette består af nogle kondensatorer.

Der er en gruppe store elektrolytter og en mindre "bypas" poly. kondensator.

Disse bypas kondensatorer benævnes med : C542 & C642 på tegningen.

( Elektrolyt kondensatorerne benævnes med C 538 – C 539 6 C638 – C639 )

Dette filter ( kondensatorer ) er der ingen reel grund til, og det gør desværre mere skade end gavn for lyden, da selve det færdig behandlede audio signal skal lige her igennem, endda gennem de fæle elektrolyt kondensatorer på hele 470 uF.

Den lille bypas kondensator på 0,01uF. skulle kompensere lidt for dette, men det er alligevel noget snavs og ren gift for den gode lyd, så væk med det!

Det man gør, er at man blot lodder et lille stykke 0,5 - 0,75 mm. solidcore kabel hen over benene på de midterste bypas kondensatorer, på bagsiden af printet ( C542 i den ene side og C642 i den anden) og det er det! så er hele det kredsløb bypased og ude af ”spillet”

Det er et indgreb der VIRKELIG! kan høres positiv virkning af!

Vær dog her efter opmærksom på at der kan slippe lidt DC. med ud når man tænder og slukker maskinen, dette kan give smæld i højtalerne.

Så skru godt ned først, eller hav ikke indgangs vælgeren stående på cd. når maskinen tændes eller slukkes, de fleste slukker jo alligevel ikke maskinen, da sådanne har det bedst ved at stå tændt og varme altid.

Skulle man ikke have mod på at fjerne eller bypase dette filter helt, af overnævnte grunde? ( jeg ser dog ingen praktisk grund til dette! da jeg selv aldrig har oplevet problemer eller støj som følge her af!) kan man udskifte alle kondensatorerne, med nogle bedre og mere vellydende typer, eks. Black Gate eller lignende, med samme værdi.

Jeg tilråder dog på det kraftigste af HELT! bypase filtret! da ingen lyd påvirkning, er bedre end den påvirkning selv de bedste kondensatorer giver!.  



Her efter skal man skifte nogle opamps i maskinen.

Det er en god ide at når man har forsigtigt udtaget de gamle IC´r ( opamps) at først montere nogle IC. sokler i printet, og så blot isætte de nye opamps her i, det skåner printet, hvis man skulle ønske at skifte dem igen, og eksperimentere lidt med forskellige typer opamps.

For mange lodninger direkte på printet, kan beskadige banerne og så har man seriøse problemer!

IC. soklerne skal være af 8 bens typen.

Nogle kan dog ikke lide disse sokler, og mener at de påvirker lyden negativt, dette mener jeg dog ikke selv at kunne høre.

Men skulle man alligevel mistænke dette? Så kan man, når de opamps man endelig beslutter sig for skal sidde i maskinen, er fundet, fjerne disse sokler igen og lodde opampen direkte på printet.

Personligt kan jeg som sagt ikke høre forskel og lader mine sidde! især da der nok skal eksperimenteres en del i fremtiden med forskellige typer upamps, efterhånden som jeg finde nye og spændende typer.

Først skiftes der opampene i I/V. konverteringen

Disse hedder uPC4570C. og benævnes på tegningen : IC 511 - IC 509 & IC 611 - 609.

De er dual opamps hvor kun en side anvendes.

Derfor skal de skiftes med lignende dual opamps, og her kan man anvende NE5532AP. ( det bør være AP typerne da disse er specielt til Audio brug)

Der skal altså anvendes 4 stk. NE5532AP. i I/V konverteringen.

Man skal lige være opmærksom på at ved I/V. konverteringen, og der hvor uPC4570C. sidder, er der dog ikke meget plads, så her kan det være meget svært, hvis ikke umuligt at montere IC. sokler.

Her anbefaler jeg blot at man forsigtigt lodder uPC4570C. ud og erstatter disse med NE5532AP. da andre og eventuelt endda hurtigere typer, ikke har vist at være nogen lydmæssig fordel, og derfor IKKE anbefales, især ikke AD. typerne der er FET´s.

Jeg har prøvet AD. upamps eks. AD.825 her, og dette var ikke særligt vellydende, lyden blev hård og " med en tynd grund klang.

Men NE5532AP. er en klar lydmæssig forbedring over uPC4570C. så hvorfor Denon i sin tid brugte disse her er en gåde?

Der har været eksperimenteret med NE5534AP. ( single opamps i stedet for NE5532AP. dual ) da man jo kun bruger den ene ”side” dette skulle kunne give lidt bedre lyd af en og anden grund?

Det kræver dog nogle tiltag hvad angår ben stillingen mm.

Her er hvad man gør.

Ben 1, ben 5 og ben 8 klippes af.

Ben 6 bøjes frem, så det kommer til at sidde i hul 7, ben 7 bøjes frem, så det kommer til a sidde i hul 8.

Ben 2 bøjes direkte opad, hvor du lodder et stykke ledning på, det svinges hen over ryggen på IC`en og loddes i hul 6.

Ben 3 + 4 passer hvor de sidder.

Der er således 5 ben der skal forbindes, hvoraf 2 passer, resten skal ændres.

Ombygningen kræver også lidt tilpasning af nogle modstande, nærmere bestemt 10 stk.

Disse er : R636, 637, 537, 538 der skiftes fra 10K til 6,8K.

R641, 542 skal skiftes fra 2,2K til 2,7K.

C529, 629 skal fjernes.

R563 og 662 skal ret beset være på 100 Ohm, men det kan være en ide at forsøge sig med en 150 Ohm. Kul film her i stedet.

Hvor vidt man ønsker at gå så langt som dette? eller blot nøjes med NE3352AP. der passer lige i som de er og uden at skifte andre komponenter? er jo op til den enkelte.

Det næste man skifter er opampsene i Lav Pas Filtret.

Disse er to opamps der hedder NE5532P. og er dual opamps.

Her lodder forsigtig IC 513 & IC 613 som er disse NE5532P. ud.

De erstattes med nogle SSM2139. opamps.

SSM2139. kan købes hos Hi-fiklubben, og er nogle de specielt ellers anvender hos Denon i deres DCD-S1. og som er specielt lavet til denne og netop det formål de her varetager.

Man kan efter hvad jeg har erfaret kun få dem her igennem.


Der kan også skiftes opamps i Bufferen.

Disse opamps er hedder:  IC512 - IC514 & IC 612 - 614 og er nogle single opamp typer = NE5534. og er samme type som NE5532P. bare single opamps, der sidder i alt 4 stk.

Her er det eneste sted jeg personligt vil anbefale, at man kan eksperimentere med andre opamps, end de der her er beskrevet og anbefalet.

Dog er de NE5534. der sidder i, ganske fornuftige og vellydende, og en del af grunden til denne maskines gode lyd.

Kvk hævder følgende :

NE5532+34 er bipolare opamps, og udmærker sig ved, at kunne levere strøm i stride strømme og så er støjen langt lavere end i FET. baserede udgaver.

Og sjovt nok er det lige det man hører - lav støj og en evne til at stoppe op  og lade niveaet falde helt ned til grundstøjen på optagelsen.

FETérne har det underlige fravær over sig, hvor man har en kedelig fornemmelse af, at man skøjter på overfladen og har en kunstig sort baggrund der snupper de svage niveauer.

( citat. Kurt Von kubik.)


Men er man til den mere forward og frem i "skoene" lyd?

Eller rettere den lyd der typisk kendetegnes af mange af de nyere FET. opamp baserede maskiner, så kan netop Bufferens IC512 - IC514 & IC 612 - 614  skiftes til andre typer eks. AD8065. ( single typer) eller Burr Browns OPA627. ( også single )

Grunden til jeg nævner disse to typer opamps, er at de er meget anvendte og kendte, samt at B.B.OPA627. går for at være nogle af verdens bedste opamps,.

Der findes sikkert også andre fine typer? men her må man jo så prøve sig lidt frem.

Man får nu en noget mere analytisk lyd, der er en anelse til den lyse klang balance, ( lidt tynd bund og for meget top efter min mening med typer som eks. AD825.)

Jeg har ikke selv prøvet AD8065. endnu, men kun AD825. og de er lidt lyse og overanalytiske i det.

Hele grund klangen blev lidt "tynd" og der forsvinder en smule varme i lydbilledet, og den magtfulde dynamik og bund DCD3560 ellers besidder bliver også knap så markant, man får som sagt her en svag farvning mod det lyse og tynde, der kommer masser af hurtighed og ”hul” igennem, men det bliver alt lidt ”tyndt”.

Om AD8065. adskiller sig væsentligt fra dette??, skal jeg ikke pt. kunne sige..

Jeg fortrækker dog klart NE5534. frem for AD825.

Hvad angår Burr Browns OPA627. som jeg også omtalte, så ved jeg ikke rigtig? da jeg heller ikke har hørt disse endnu.

Men jeg har hørt lidt delte meninger om dem, jeg har hørt at de skulle være lidt mindre "kliniske og ”tynde” i lyden, end AD825 og besidde en noget mere levende og varm klang, og derfor være nogle af de bedste audio opamps af de nye FET. typer.

De har nok lige det der skal til for at få lige lidt mere "hul" igennem, opløsning og tempo, som der kan matche næsten alle de nye maskiner på disse områder, dette på godt og ondt, prisen er dog lidt af den sjæl og analoge varme samt den fylde og pondus der ellers er fra NE. opampsene.

Men disse B.B. typer skal da klart afprøves, sammen med de nye AD8065.

Der er jo rig mulighed i øvrigt, for at kombinere alskens typer opamps på forskellig måde i bufferen, og måske også i Lav Pas Filtret.

Dog er jeg ikke sikker på at der opnås bedre resultater med andre end SSM2139. i lav pas filtret, da disse typer opamps er jo er specielt lavet til dette job, og lige der hvor de sidder, hvilket er i lavpas filtret i en DCD-S1. ( og den taler for sig selv lydmæssigt! ) dette filter er opbygget næsten exact magen til i DCD3560, hvilket er hele fidusen med at skaffe og bruge netop disse opamps her, da det her giver optimal funktion, og netop også i DCD3560, de eksisterede ikke på det tidspunkt DCD3560 blev designet og udviklet, ellers havde de helt sikkert blevet brugt her.

AD825. lyder ikke godt i Lav Pas Filtret! det har jeg selv erfaret, ( de kom hurtigt ud igen!) så jeg regner heller ikke med at de nye AD8065. gør det! og om Burr Brown`s OPA2627. ( 2627. er dual opamps men ellers magen til 627. ) lyder godt her? ved jeg som sagt ikke, men jeg har mine tvivl på baggrund af filtrets optimering til enten NE. eller SSM.


I I/V. konverteringen kan man da også forsøge sig med andre opamps, men hvor godt dette bliver skal jeg ikke kunne udtale mig om!?

Jeg ved kun at AD825. her var en katastrofe! så jeg anbefaler IKKE andre end de anviste.

Jeg personligt vil fortrække løsningen med NE5532AP. i I/V konverteringen, NE5534. ( de der allerede sidder ) i bufferen og SSM2139. i Lav Pas filtret.


Vil man anvende de balancerede udgange?

Så sidder der her ligeledes her nogle filter kondensatorer i udgangene ( endnu et unødigt høj pas filter ) der skal bypases, det er magen til det i den ubalancerede udgang, og at tænke sig at først går signalet gennem dette og så skal det gennem et til magen til her ved de balancerede udgange det er IKKE! så smart! )

Her bypases kondensatorerne : C545 - C548 & C645 - C648.

Jeg vil dog klart anbefale at droppe disse balancerede udgange, og anvende de ubalancerede.

Da disse uanset hvad har kortere signal vej, og skal gennem færre komponenter, faktisk et sæt dual NE5532P. ekstra, samt nogle transistorer mm.

Maskinen er i bund og grund efter I/V. konverteringen konciperet til ubalanceret drift, og de balancerede udgange er desværre en "hovsa" løsning ( dog en af de meget få i denne konstruktion. )

Balanceret er trods alt ikke så ubetinget bedre og ultimativt, ved normale korte kabel træk.

Så! brug dog bare den ubalancerede udgang.

Man kan dog vælge at få i sat en helt ny analogdel, med ny egen I/V. konvertering og alt i stedet for den gamle i maskinen.

Eks. et  LcAudio Zap filter mk2. eller andet fabrikat eks. Audiocom mf. dette kan faktisk gøres ægte balanceret da maskinen jo er balanceret til lige efter I/V. konverteringen.

Så her kan man teoretisk "nuppe" signalet balanceret, lige før I/V. konverteringen.

Dette gøres ved ben nr. 9 på sample & hold kredsløbs IC`ne, som sidder lige efter DAC. chipsene  

( PCM58PK. der benævnes : IC506 - IC507 & C 606 – IC 607. ) og hedder TC74HC4006AP.

Disse benævnes : IC510 – IC508 & IC610 – IC608.

Hvis man er ganske "stiv" i det elektroniske DIY. og selv kan lave et passivt filter af en og anden art,  ( eller måske kan få et lavet? ) så kan man tage signalet lige efter I/V. konverteringen, og derved blot anvende maskinens egen I/V. konvertering.

Og så blot skifte uPC4570. til NE5532AP. eller OPA typerne som her anvist.

Her kan man vælge at lave en passiv balanceret eller ubalanceret udgang, alt efter ønske, ( eventuelt begge dele ) her er der frit valg på alle hylder, transistor / rør.... what ever!?..

Men dette er jo en helt anden historie og et helt andet projekt, her vil jeg blot forholde mig til de umiddelbare forbedringer, praktisktaget alle kan lave på maskinen, som den står og er, og uden at skulle foretage de helt store og voldsomme indgreb.


Sidst men ikke mindst kan man få skiftet Clock.

Her kan man vælge en færdig eksterne ny clock unit, eks. Tricord, Audiocom eller LcAudios nye Lclock XO3.

Den eksisterende clock ( X500 ) sidder lige op ad digitalfiltret, eller rettere lige før digital filtret ( IC700 = SM5803AP. )

Hvis man vil skifte til Lclock eller anden type? så skal  C505 og C605 forsigtigt loddes ud, samt ligeledes clocken X500. ( der er en 5ppm. 16,9344 mHz. Type.)

Der hvor C505 sad skal clocken så sættes til.

Ikke alle syntes ubetinget om resultatet fra disse clocks, hvilket man har kunne se en del debat om, jeg finder dog XO2 ganske ok! noget mere vellydende end XO, og den nye XO3 skal nok blive spændende at stifte bekendtskab med, især hvis den er en lige så stor forbedring over XO2, som XO2 var over XO, for her var verdner til forskel.

Montere man en ny clock unit, bør man vælge at lade denne have egen strømforsyning, dette er en ubetinget fordel, så der er ingen grund til andet, disse følger som regel også med i købet.

Her er der lige akkurat plads til en sådan strømforsyning ved maskinens egen strømforsyning, der befinder sig umiddelbart bag løbeværks sektionerne.

Med lidt snilde, kan den nye lille strømforsyning, monteres lige bag traffoerne her, og nuppe sit strøm udtag direkte fra net kablet, der hvor det er monteret på strømforsynings printet, dette er både nemt og enkelt.

Det vil dog betyde at der er spænding på clocken hele tiden, også hvis maskinen er slukket på sin egen afbryder.

Dette skulle dog kun være en fordel, og de fleste slukker jo alligevel aldrig maskinen, da sådanne jo har det bedst ved at stå tændt altid.

Vær forsigtig med kabelføring og montage, så intet kommer ind og røre ved den bagerste del af skuffe mekanismen!

En XO3 clock er så lille at den kan monteres hvor som helst i maskinen, eks. mellem de to print "etager" ingen problemer her.

Man kan også vælge at prøve blot at skifte selve clock krystallet, til et bedre og nyere, her af lodder man jo blot den gamle clock X500, og montere den nye i stedet, resten lader man forblive som det er.

Dette har dog vist sig at have meget begrænset virkning, og er næsten ikke besværet værd, men ok!? er man grundig? og ikke ønsker en helt ny clock enhed af før omtalte typer? så er dette måske en lille dråbe, i det store bæger til den gode lyd, og koster ikke ret meget.


Udover de her anførte modifikationer, så tilråder jeg ind til videre, blot at montere et par gode WBT. phono bøsninger, samt en ægte net brønd i maskinen , eller på dennes bagside.

Den omtalte netbrøn skal der dog lige skæres lidt ud til, men for den fingerfærdige, med ret udstyr skulle dette være relativt nemt.


Så har man en maskine der måler sig med rigtig mange af dagens bedste!!..

Og den er klasser bedre end meget andet i egen prisklasse selv set med anno. 1991 - 92 pris for denne maskine, der beløb sig til omkring de 9000 kr.

Hvad angår de nye SACD og DVD / multiformat afspilleres gengivelse af 16/44 formatet? så kommer her INGEN! på højde, ( Det skulle da lige være den nye Accuphase DP77 eller Linn`s Unidisc, jeg har dog ikke prøvet en A/B. sammenligning og de færreste har alligevel råd til disse. )

Selv blandt deciderede 16/44 cd. afspillere, vil denne maskine efter disse indgreb, gøre sig rigtig godt, også her blandt de bedste! ( utroligt men ikke desto mindre!) man skal godt over de 20000 kr. før der begynder at vise sig seriøse konkurrenter, og kan man lide Denons lyd generelt? er der få om nogen! Ikke engang fra Denon selv.

Hvor god man syntes den er? det er en subjektiv og personlig betragtning! og lidt af en smags sag! og ikke en kvalitativ betragtning for her er der ikke noget at udsætte!....

Kæmpe tak til "Kurt Von Kubik" for råd & vejledning og ideer samt hans mange erfaringer med denne maskine.


__________________________________________________


Der vil løbende blive informeret om nye og andre tiltag og modifikationer, samt der vil derfor også blive rettelser i denne beskrivelse når nødvendigt.



________________________________________________________


Her er en ny tilkommen beskrivelse af grundig modefikation af en indehaver af DCD3560 der har valgt at  bruge blandtandet OPA627.

Den ( DCD3560 ) er ændret på følgende punkter:

IC509/511/609/611 er erstattet af Shuro Adapter 8202 med en OPA627 SMD udgave loddet på undersiden af adapteren (http://www.schuro.de/preisl-smd-adp.htm), som er loddet på boardet (ingen sokler).

Dette stunt laver en single opamp om til en halv dual opamp uden at skulle udføre de dersens besværlige benspjæt med ben 6 der bøjes ned i hul 7 osvosv.

Godt nok skal man lodde de små opamps på adapteren med specialspids på kolben og under dissektionsmikroskop, men når jeg nu har sådan et stående.....

De originale IC512/612 (NE5534) er pillet ud og erstattet af alm. OPA627 DIL udgaver, også uden sokler her! På ICIC509/511/609/611 -512/612 er der loddet 100nF kondensatorer på ben 4 til stel og ben 7-stel samt 330nF mellem ben 4 og 7 som afkobling.

Alle disse kond. er loddet direkte på benene med helt korte ledninger.

Fra ben 6 på disse IC512/612 er der en lus direkte til forbindelsen mellem R562-563/662-663, altså forbi C538-539-542/638-639-642 og direkte ud til RCA stikkene bagpå. Og der er 0,0 mV DC offset!

R543/643 er pillet ud for at afskære signalet fra IC513-514/613-614, som ikke anvendes.

Denne "kastrering" er mindre radikal end PaleRiders, der tager signalet direkte ud fra IC509/511/609/611. Jeg kører ikke balanceret på min preamp, så ved at tage signalet fra IC512/612 får jeg +/- delene af signalet med i begge kanaler.

Har også prøvet denne version med NE5532 som IC509/511/609/611 og bevaret NE5534 som IC512/612, men et af DINE indlæg om at prøve OPA627 inspirerede til ovenstående, som jeg er mest tilfreds med.

Til gengæld også nådeløs over for dårlige indspilninger!

Hvem ved, måske kommer de gamle NE'er ind igen en dag?!? Der er loddet med let hånd, så det hele er lige til at pille ud igen.

Desuden er R538-539-540-541-542-562-563 (tilsv. for anden kanal) skiftet til kulmassemodstande. C525-526-529-530 (tilsv. for anden kanal) skiftet til sølvglimmerkondensatorerer.





__________________
miju
m.
miju
Seniormedlem
 
Indlæg: 863
Tilmeldt: man okt 24, 2005 19:41

Guld til den hurtige!!..

Indlægaf miju » ons mar 29, 2006 08:51

Så er det nu !!! hvis i mangler et suverent drev... eller er tændt på de her beskerevende modefikationer?..

http://www.hifi4all.dk/ksb/Annonce.asp?id=11795

mvh.
m.
miju
Seniormedlem
 
Indlæg: 863
Tilmeldt: man okt 24, 2005 19:41

Indlægaf Andre´ Jensen » ons mar 29, 2006 09:05

Tja jeg spiller med en united DVD til 334 kr. Det vil så betyde jeg har en lyd som en 33.5 kr cdafspiller  :lol: .Ok jeg bruger konverteren i min tact, det hjælper nok lidt. Jeg siger ikke, at et meget dyrt drev ikke vil give bedre lyd, det vil det sikkert. Men at for holdet mellem lyd og pris, når det kommer til digitalt ikke gælder på samme måde som ved analogt.Skulle jeg endeligt investere i noget, skulle det være i en Slim devices. Her tror jeg virkeligt der noget at hente, hvis man anvender en ordentlig konverter.

MVH
Brugeravatar
Andre´ Jensen
Supermedlem
 
Indlæg: 1477
Tilmeldt: man okt 31, 2005 00:51
Geografisk sted: københavn

Indlægaf R.P. » ons mar 29, 2006 10:53

Det er egentligt noget overraskende at noget så godt er taget af produktionen fra denon.

Kan godt forstå begejstringen for den fantastiske opbygning, det er gedigent kram, som desvære havde nogen ophængsproblemer med tiden, samt de laser problemer der nu engang også var/er.

Og så fylder den jo godt i landskabet, og er ik just videre køn.

Men fedt at der er nogen der har beskætiget sig med at finde de helt rigtige modifikationertil dette pragteksemplar af en super afspiller.

Kan dog ikke forstå, at der ik er nogen der så er superbegejstret for den s1 der blev lavet, super teknik, røvhamrende flot at se på, og så spiller den sku godt standard!
vinyl  rør og Jbl, så kan det jo ik blive meget bedre!
Brugeravatar
R.P.
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 469
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 21:19
Geografisk sted: sjælland

Indlægaf 3DX » ons mar 29, 2006 11:36

jeg er ikke helt med.
i siger det er verdens bedste drev, men hvorfor så bruge så meget tid på dac og analogdelen.
er den også verdens bedst med disse modifikationer ?
Q skal ikke være højt eller lavt! det skal være korrekt.
citat, Knud Thorborg
3DX
Branchemedlem
 
Indlæg: 2441
Tilmeldt: tors nov 03, 2005 11:37
Geografisk sted: ht ing. :-)

Indlægaf CPH-R » ons mar 29, 2006 15:30

miju>

Tak for et god gang læsning! hvor dine grunde også fremgår.

Du må sku`ha for meget tid :lol:


Nok en gang GODT :klap:

Peter
Brugeravatar
CPH-R
Branchemedlem
 
Indlæg: 309
Tilmeldt: tors okt 27, 2005 12:50
Geografisk sted: 3450

Indlægaf Jonas Bojer » ons mar 29, 2006 21:52

Hejsa

Ja i er glade for det drev ;o) fundet og moddet og testet af en berønt Kubikster :o)

Drevet er gammel og lyder gammelt.

Hilsen Jonas Bojer
Brugeravatar
Jonas Bojer
Supermedlem
 
Indlæg: 1382
Tilmeldt: man okt 24, 2005 11:31
Geografisk sted: Odder

Indlægaf Jonas Bojer » ons mar 29, 2006 21:55

Andre´ Jensen skrev:Tja jeg spiller med en united DVD til 334 kr. Det vil så betyde jeg har en lyd som en 33.5 kr cdafspiller :lol: .Ok jeg bruger konverteren i min tact, det hjælper nok lidt. Jeg siger ikke, at et meget dyrt drev ikke vil give bedre lyd, det vil det sikkert. Men at for holdet mellem lyd og pris, når det kommer til digitalt ikke gælder på samme måde som ved analogt.Skulle jeg endeligt investere i noget, skulle det være i en Slim devices. Her tror jeg virkeligt der noget at hente, hvis man anvender en ordentlig konverter.

MVH

 

LOL god joke.

Alle der har testet digital udgange på forskellige dvd drev og cdafspiller vil vide der er stor forskel, der er endda forskel på digital kabler noget jeg slet ikke fatter hvorfor, men jeg kan høre en forskel.

Kender Lyngdorf's tanker...... der er ikke forskel på drev og kabler (signal, højtaler og netledning) er der heller ikke forskel på hvis bare grejet er lavet ordentligt.

Tjaa min tanke er hvis noget grej ikke kan vise forskel på drev, kabler eller andet så er det fordi selvsamme grej farver så meget forskellen ikke høres.

Hilsen Jonas Bojer

Brugeravatar
Jonas Bojer
Supermedlem
 
Indlæg: 1382
Tilmeldt: man okt 24, 2005 11:31
Geografisk sted: Odder

Indlægaf Thomas Sillesen » ons mar 29, 2006 22:04

Hej Miju,

Kan du ikke uploade et diagram over DACen ? jeg gad egenligt godt se hvorfor det at skifte lidt kondensatorer + operationsforstærkere skulle gøre en monster forskel  :)
Med venlig hilsen

Thomas Sillesen
Thomas Sillesen
Branchemedlem
 
Indlæg: 1557
Tilmeldt: man okt 24, 2005 06:18
Geografisk sted: Esbjerg

Indlægaf Thomas DIY » tors mar 30, 2006 00:50

Drevet i en TEAC VRDS 10/10SE er klart bedre end i en DCD 3560
Thomas DIY
Profil Lukket
 
Indlæg: 481
Tilmeldt: lør jan 07, 2006 02:55

Indlægaf Andre´ Jensen » tors mar 30, 2006 06:13

Jonas Bojer skrev:

Andre´ Jensen skrev:Tja jeg spiller med en united DVD til 334 kr. Det vil så betyde jeg har en lyd som en 33.5 kr cdafspiller :lol: .Ok jeg bruger konverteren i min tact, det hjælper nok lidt. Jeg siger ikke, at et meget dyrt drev ikke vil give bedre lyd, det vil det sikkert. Men at for holdet mellem lyd og pris, når det kommer til digitalt ikke gælder på samme måde som ved analogt.Skulle jeg endeligt investere i noget, skulle det være i en Slim devices. Her tror jeg virkeligt der noget at hente, hvis man anvender en ordentlig konverter.

MVH

 

LOL god joke.

Alle der har testet digital udgange på forskellige dvd drev og cdafspiller vil vide der er stor forskel, der er endda forskel på digital kabler noget jeg slet ikke fatter hvorfor, men jeg kan høre en forskel.

Kender Lyngdorf's tanker...... der er ikke forskel på drev og kabler (signal, højtaler og netledning) er der heller ikke forskel på hvis bare grejet er lavet ordentligt.

Tjaa min tanke er hvis noget grej ikke kan vise forskel på drev, kabler eller andet så er det fordi selvsamme grej farver så meget forskellen ikke høres.

Hilsen Jonas Bojer

Sig mig en gang Jonas læser du hvad folk skriver.Jeg skriver ingen steder der ikke er forskel.Men så må jeg jo præcisere, jeg mener der mere at hente ved, at bruge pengene på ordentlige ht-er.Jonas skal vi så høre Linn pladen igen.Som Linn opfandt for at sælge pladespillere  .

MVH

Brugeravatar
Andre´ Jensen
Supermedlem
 
Indlæg: 1477
Tilmeldt: man okt 31, 2005 00:51
Geografisk sted: københavn

Indlægaf miju » tors mar 30, 2006 11:08

Jonas Bojer skrev:Hejsa

Ja i er glade for det drev ;o) fundet og moddet og testet af en berønt Kubikster :o)

Drevet er gammel og lyder gammelt.

Hilsen Jonas Bojer

Det er meget muligt!? men det lyder ´STADIG og det tiltrods bedre end drevet i en Linn cd12!!!!!!.. (en cd. 12 spændt for en god DAC giver i forhold til 3560 en decideret uengageret og kedelig gengivelse (lidt som cd12 gør i sig selv også med sin egen DAC mm.... det er musik på valium!!..   )

OG! det kan godt være at en cd12 har lidt klare detaljer og højre opløsning og viser en bitte smule tydligere ( bemærk!! ikke FLERE!) forskelle, men en 3560 med nye opamps i analogdelen, ny clock, og nye DAC chips..  lyder bare klart bedre!.. og mere dynamisk!..

(Men hvad der lyder bedst er jo relativ subjektivt!)

mvh.

 

m.
miju
Seniormedlem
 
Indlæg: 863
Tilmeldt: man okt 24, 2005 19:41

Indlægaf miju » tors mar 30, 2006 11:24

R.P. skrev:Det er egentligt noget overraskende at noget så godt er taget af produktionen fra denon.

Kan godt forstå begejstringen for den fantastiske opbygning, det er gedigent kram, som desvære havde nogen ophængsproblemer med tiden, samt de laser problemer der nu engang også var/er.

Og så fylder den jo godt i landskabet, og er ik just videre køn.

Men fedt at der er nogen der har beskætiget sig med at finde de helt rigtige modifikationertil dette pragteksemplar af en super afspiller.

Kan dog ikke forstå, at der ik er nogen der så er superbegejstret for den s1 der blev lavet, super teknik, røvhamrende flot at se på, og så spiller den sku godt standard!

Det har været en stor fejl fra Denons side at anvende dårligere drev i efterfølgende modeller siden 3560. eks. DCD-S10 og S1. (S1's drev er ikke just dårligt dog!..  det i 3560 er bare en smule bedre forskellene er minimale..)

Der er kæmpe kvalitativ og lydmæssig forskel på 3560's drev og de i S10 og efterfølgende modeller siden (først i dag med de nye DCD SA maskiner og især SA1 er de tilbage på ret spor.. men prisen er desverre også der efter!!) 

Havde man implementeret DCD3560's drev i S10 havde 3560 været ganske uden interesse!... og det havde været denne der havde været en sand klassiker og et guldkorn! (dette kan man så kun begræde da S10 er en ganske lækker og ellers vellydende maskine der havde fået en enormt løft af et bedre drev..)

S1 er i en klasse for sig og har en gengivelse umodeficeret der den dag i dag holdet.. (hvor 3560 skal modeficeres ganske betragteligt hvis den skal kunne klare sig som stand alone maskine og ikke bare agere drev) 

S1 er en super maskine der selv med et ganske lidt ringere drev stadig i sig selv lyder klart bedre end 3560, (skal man dog kun anvende et drev vil DCD3560 klart være S1 overlegen i den rolle)

Skal man have en stand alone maskine, så er S1 klart at gå efter, men den koster så også op til 5 - 6 gange af hvad man kan finde en god 3560 til..

Der er flere eksempler (eks. Søren aka.  Kurt Von Kubik ) der anvender en DCD3560 som løbeværk for en S1, og her får den helt optimale løsning.

DCD3560's løbeværk er så godt i forhold til det i S1 (selv om det alligevel betegnes som små forskelle) at trods det potencielle tab og de problem stillinger det giver at have to seperate komponenter der skal have et digital kabel imellem, så betaler det sig..

Jeg vil være den første til at sige at en DCD-S1 var mere en velkommen hos mig!...

mvh.

 

m.
miju
Seniormedlem
 
Indlæg: 863
Tilmeldt: man okt 24, 2005 19:41

Indlægaf miju » tors mar 30, 2006 11:25

SKRUERSELV skrev:Drevet i en TEAC VRDS 10/10SE er klart bedre end i en DCD 3560

Wrong!

Teac drevet (og drev generelt) er formidabel gode.. og matcher DCD3560's...  men IKKE! bedre...

mvh.

m.
miju
Seniormedlem
 
Indlæg: 863
Tilmeldt: man okt 24, 2005 19:41

Næste

Tilbage til DIY-signalkilder


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.