Med en anamorfisk linse og en scaler (ofte indbygget i lidt bedre projektorer) udnytter man projektorens lysstyrke og opløsning fuldt ud. Populært sagt spilder den ikke krudtet på at lave de sorte bjælker. Disse fordele opnås ikke med projektorers zoom funktion og lens memory og hvad det nu ellers kaldes.
Den reelle billedopløsning bliver faktisk på papiret en anelse ringere end ved det projicerede 16:9 billede. Det var årsagen til at redaktionen på det kendte hjemmebio magasin "Widescreen Review" vendte tommelfingeren nedad overfor anamorfiske linser. Dog kun indtil de testede en af slagsen fra Schneider Optics.
De fleste er dog enige om at det ægte cinemascopebillede virker mere "rigtigt" - og har man først haft det, vil man ikke for nogen pris tilbage.
Ligesom et rums akustik er helt afgørende for hvordan lyden fra højttalerne opleves, så kan billedoplevelsen også optimeres på forskellig måde. F.eks .opleves langt bedre kontrast i et totalt mørklagt rum- og endnu bedre hvis det er malet i den rigtige farve. (anthracitgrå). Det ægte cinemascopebillede har også noget med æstetik at gøre - det opleves mere korrekt.
Målet er fuldt når man samtidig har et godt cinemascopelærred med motoriseret afskærmning til 16:9 og måske endda 4:3 format.
Vælger man cinemascope løsningen må man leve med et lidt mindre 16:9 billede end man måske er vant til. Men 85 procent af de film jeg ser er i cinemascopeformatet.
http://www.projectorcentral.com/schneid ... orphic.htm