I-D skrev:En pc laver et output til en ekstern DAC der er helt identisk med hvad en cd-afspiller kan aftaste. Alt andet må tilskrives at brugeren ikke har konfigureret eller rippet korrekt. Den er ikke længere, for ellers ville vi være ude i at digitalteknologien har indbyggede fejl vi ikke kender. Det har den ikke.
Ikke enig. Når du fører et digitalt output fra enten en pc eller en cd afspiller over til en dac mener jeg ikke der følger clocksignal med. Optimalt set bør både afsender og modtager kører med præcis samme clock-frekvens, men det er ikke sikkert clock generatorne i sender og modtager apparaterne er kalibreret med lige stor omhu. Hvis afsenderen spytter bits ud 44108 gange i sekundet og modtager læser signalet 44098 gange i sekundet vil der uværligt opstå tidspunkter hvor det ikke er det korrekte der læses. Man kan også have en situation hvor afsenderen er "langsom" til at skifte mellem lav og høj tilstand, den fine skarpe, stortset lodrette kant der burde være bliver i stedet en blødere, mere skrå ændring. Hvis modtageren så først "erkender" skiftet når der opnås 90% af max er det ikke sikkert tidspunktet længere er korrekt.
Et digitalt output kan med nogle gode stumper være et flot, firkantet signal med skarpe og hurtige ændringer mellem høj og lav, holde det normeret spændingsniveau og være styret af en stram og præcis clock. Det kan dog også være et "blødere" signal med længere rise-tider, måske holder det ikke helt de normerede spændinger og måske er der styret af en clock der ikke er helt præcis. Så jo, der kan godt være forskel på kvaliteten af digitale output.
Der er dog ikke noget i vejen for at bygge et lydkort med gode stumper og en cd afspiller med skrammel, så den der med at cd afspillere tæver pc'ere er der ikke meget kød på, det afhænger specifikt af HVILKET lydkort mod HVILKEN cd afspiller..