Altid sjovt med alternative ideer .
Oles højttaler kan godt gå hen og blive interessant, men indtil videre vil jeg tillade mig at forholde mig skeptisk. Mirages store bipolare højttalere, som kom frem for år tilbage, imponerede ved at lave et utroligt stort lyttevindue. Her var der virkelig tale om imponatoreffekt. Der var desværre nok i mindre grad tale om en strengt korrekt gengivelse.
Da jeg hørte dem, blev de stillet op utroligt præcist, og sælgeren rendte rundt med en tommestok og målte afstand til bagvæg, sidevægge samt vinklingen ind mod lytteren.
Dette er i og for sig naturligt nok, idet bagvæggen ikke var dæmpet. Som 3DX skriver, så vil to enheder monteret på den måde teoretisk (!!!) opføre sig som sad de i en uendelig baffel (med fjernet bagvæg!!!). Så langt - så godt.
Problemet med den slags konstruktioner er (efter min ydmyge overbevisning) den, at de lydbølger, som reflekteres fra bagvæggen, når lytteren med forsinkelse og med faseforholdene helt ude af kontrol. Nogle frekvenser vil ankomme til lytteren forsinket (men i fase), og andre vil ankomme forsinket i modfase osv.. Dette giver et stort "underligt" lydbillede, som med statsgaranti vil imponere den utrænede lytter ved første lyt.
Skulle man vælge at dæmpe meget eller "kontrolleret" bag ved højttaleren vil det nok bedres, men jeg tror desværre ikke på den slags. En anden debattør, eller flere, her på sitet, har lavet spændende båndkonstruktioner hvor lyden først viste sig af falde helt på plads efter en markant dæmpning af den bagud rettede lyd.
Da den reflekterede lyd fra både bipoler og dipoler vil ankomme til lytteren med faseforholdene "hulter-til-bulter" tror jeg i princippet, at det er ”lige gyldigt” om det er den ene eller den anden af før nævnte konstruktioner. De lider begge af samme "skavank" eller imponerer (?) på samme måde.
Læg mærke til at en rigtigt god højttaler kan gengive det rum, som er på optagelsen den direkte vej ud til lytteren. Før nævnte typer lægger alt for meget ekstra rum til via reflektioner fra lytterummet + en masse ændrede faseforhold. Man kan sige at man selv tilfører "farve til maleriet" - om man vil. Det er der absolut ikke noget galt med - man har bare fjernet sig fra det originale billede. Fair nok - bare man ved det!
Nu skal ovenstående ikke forstås på den måde, at man ikke må have reflektioner fra lytterummet – det må man selvfølgelig godt (ja, skal have det i et vist, begrænset omfang!), for ellers bliver lyden alt for ”tør” og uden liv at høre på. Dem der har prøvet at stå i et rigtigt lyddødt rum ved hvad der menes.
For at vende tilbage til de store Mirager, så ændrede lyden sig MARKANT ved bare at blive flyttet en-to (1-2!!!) cm frem og / eller tilbage. Naturligt nok når man lige tænker over de blandede, forsinkede faseforhold .
Gad vide om Ole har noget snedigt i tankerne for at få bugt med dette. Uanset hvad, så er det da i hvert fald en rigtigt pæn højttaler .
Kan I holde jer muntre .
Venlig hilsen
Karsten