Fokus på detalier

[3DX]

Dav,

Med håb om vi kan holde en sober tone og os til emnet.

 

Hvordan kan en højtaler fokusere (for meget) på detalier ?

En enhed kan vel ikke dæmpe "hoved" indholdet, og forstærke detalier, små signaler ?

Den kan vel kun, mere eller mindre, spille det den bliver fødet med.

 

Hvordan skulle den kunne vide hvad der er detalier, og hvad der ikke er !

[Jonas Bojer]

Dav,

Med håb om vi kan holde en sober tone og os til emnet.

 

Altid god tone

 

Hvordan kan en højtaler fokusere (for meget) på detalier ?

 

Det kan den heller ikke men den kan mangle detaljer, typisk hvis detaljer mangler i et område står det område mere klart frem hvor de ikke mangler.

 

En enhed kan vel ikke dæmpe "hoved" indholdet,

 

Upræcise enhedder kan øselægge/dæmpe alt

 

og forstærke detalier, små signaler ?

 

Se ovenstående.

 

Den kan vel kun, mere eller mindre, spille det den bliver fødet med.

 

Men ogsÃ¥ tilføje egenlyd

 

Hvordan skulle den kunne vide hvad der er detalier, og hvad der ikke er!

 

Alt er vel detaljer ?

 

[xo]

Der ligger i udtrykket "fokus på detaljer" allerede at der er et overdrev.

Men realistisk repræsentation af detaljer, kan man aldrig få "for meget" af.

Det jeg tror ligger i det, er dels

• at detaljerne mÃ¥ske skyldes en effektiv kompression via højttalerens gengivelse
• at nogle mÃ¥ske slet ikke bryder sig om for mange detaljer, men gerne vil have det hele lidt blødet op
• at "det ikke spiller musik"

Til det sidste må jeg sige at jeg er en smule i vildrede. Men både det kunstigt detaljerede og kunstigt bløde, kan for mig være "umusikalsk", om man tør anvende det om gengivelsen.

[Raskolnikov]

Jeg tror man mener at en højtaller kan blive for detaljeret nÃ¥r den forfalder til at være for  "analytisk". Dette vil sige at den skiller musikken ad og serverer den i bidder, sÃ¥dan at hver instrument stÃ¥r for sig selv.
Men musik bliver jo fremført som en helhed og ikke som en enkeltdele.
SÃ¥dan ser jeg det i hvert fald.   Det er lidt svært at forklare..

[3DX]

Nej jeg mener da heller ikke man kan få for mange detalier. for de må jo være på mediet. der er vel ikke noget i afspilnings kæden der kan på finde, eller skrue på for noget, eller ned for noget andet, hvis dette ligger over i hinanden.

Enig i at der på mediet kan være komprimeret, så der er for lille forskel mellem svage og kraftige perioder. men så er det jo sådan palden er, og ikke noget ht'er kan klantres for.

blødet lidt op... det er da ok, men vel næppe mere troværdigt.

[3DX]

Jeg tror man mener at en højtaller kan blive for detaljeret når den forfalder til at være for "analytisk". Dette vil sige at den skiller musikken ad og serverer den i bidder, sådan at hver instrument står for sig selv.
Men musik bliver jo fremført som en helhed og ikke som en enkeltdele.
Sådan ser jeg det i hvert fald. Det er lidt svært at forklare..

enig, det kan blive for stræk march, og for klinisk. men for detalieret, det mener jeg altså ikke det kan. det betyder vel bare at det der er på pladen, gengives som det er.

og jeg vil da sige at musik er vel netop et antal enkelt dele der spilles hver for sig. og disse skal da kunne adskilles og sepereres i lyd billedet. man skal vel kunne udpege, placere lodret og vanret de enkelte dele, instrumener, lyder osv.

 

[arsenix]

Dav,

Med håb om vi kan holde en sober tone og os til emnet.

 

Hvordan kan en højtaler fokusere (for meget) på detalier ?

En enhed kan vel ikke dæmpe "hoved" indholdet, og forstærke detalier, små signaler ?

Den kan vel kun, mere eller mindre, spille det den bliver fødet med.

 

Hvordan skulle den kunne vide hvad der er detalier, og hvad der ikke er !

Hvis en højttaler fokuserer på detaljer menes der nomalt at visse detaljerne træder i forgrunden på bekostning af helheden.

Noget der ofte bemærkes er stemmer og de berygtede S- og T lyde. Det kan godt stamme fra optagelsen men det kan ogsÃ¥ være et forstærker- eller højttalerfænomen, eksempelvis en betoning af diskantomrÃ¥det.

 

[3DX]

er det så ikke ulinaritet ?
det jeg mener er at, et hifi aparat, kan vel ikke "forstærke" en fløjte, frem for en violin, hvis de begger spiller i det samme område. så må de da begge træde for meget frem, ift. cello eller noget sang f.eks.

[arsenix]

er det så ikke ulinaritet ?
det jeg mener er at, et hifi aparat, kan vel ikke "forstærke" en fløjte, frem for en violin, hvis de begger spiller i det samme område. så må de da begge træde for meget frem, ift. cello eller noget sang f.eks.

Det er det da, og/eller uheldige forvrængningsfænomener som igen giver sig til kende som en anmasende højfrekvensreproduktion.

Men som sagt kan det også stamme fra optagelsen, en uhensigtsmæssig mikrofonplacering, dårlige mikrofonforstærkere, et skud ekstra diskant, rækken af mulige årsager er lang

[ZIG]

I et socialt psykologisk eksperiment kunne man vælge at tage to billeder med hjem. Det ene var abstrakt og det andet billede var af en "sød" killing.

Halvdelen skulle begrunde deres valg mens den anden halvdel skulle ikke sige noget.

Det viste sig, at de, der ikke skulle begrunde deres valg, valgte det abstrakte billede, mens de, der skulle forklare, hvorfor de valgte som de gjorde, valgte killingen.

Jeg synes, dette eksperiment har relevans for det auditive område. Det var svært at finde de rigtige ord for at bekrive det abstrakte maleri. Det var lettere at sige, at killingen var sort og sød osv.

Det viste sig i en opfølgning to måneder senere, at de, der skulle forklare deres valg hadede det billede (killingen), de havde taget med hjem, mens de, der ikke skulle lede efter ord men bare handle intuitivt, kunne stadigvæk lide deres valg.

Jeg vil påstå, at det er en dårlig ting at fokusere på detaljer.

Hvis det er højtalerne, der gør det, så hører man ikke helheden - dvs. musikken.

Hvis det er lytteren, der gør det, så har man for meget gang i sproget og ikke i musikkens muskel.

Zig

[Thomas Sillesen]

Det er som et fremragende måltid, har kokken fået det hele afstemt så alt går op i en højere enhed og man bare nyder det uden at fokusere på enkelte ingredienser, har man nået målet.

[jensen]

Det er som et fremragende måltid, har kokken fået det hele afstemt så alt går op i en højere enhed og man bare nyder det uden at fokusere på enkelte ingredienser, har man nået målet.

Ja helt rigtig.

Rigitg mange fokusere på bestemte ting i et setup, og glemmer musikken.

Men nu er vi også forskelige, nogle vil bare have detjaler, og nu mere nu bedre.

Jeg synes der finde så mange gode højttaler de gør det bare alle samme på deres måde.

SÃ¥ vil nogle sige ja men de skal ikke gøre noget andet end spille det de fÃ¥r ind uden at ligge noget til eller trække noget fra, men det gør de alle sammen pÃ¥ hver sin mÃ¥de.

Der er ikke noget sjover end at have en masse forskelige højttaler at lytte til, så høre man den ene er god til noget bestemt og den anden noget andet.

 

 

 

[xo]

Det er som et fremragende måltid, har kokken fået det hele afstemt så alt går op i en højere enhed og man bare nyder det uden at fokusere på enkelte ingredienser, har man nået målet.

Hrmph, somom vi alle har råd til at gå på trestjernede Michelin restaurenter.

Det jeg selv har oplevet nÃ¥r jeg har hørt en virkelig god højttaler, efter min egen opfattelse ihvertfald, og der har været mere end en, har været naturlighed i form af detaljering uden noget som helst antrit til trættende gengivelse (med optagelsen i mente) og med ekstrem udstrakthed, især opadtil. Det modsatte, en lukkethed i diskanten, er vel ret genkendelig for de fleste. Men i første omgang bestÃ¥r øvelsen jo i bare at fÃ¥ en sammenhængende højttaler uden lukket top, buldrende bund, osv.

Naturmenneskene har en fordel i udpegningen af velafstemte højttalere, det kommer vi ikke udenom, men jeg tror de fleste godt kan høre når de hører noget der hæver sig højt over normen.

Som jeg tolker kompression, eller mere generelt, dynamikreduktion, over en kam, sÃ¥ vil det ogsÃ¥ fremhæve rumakustikken, da den oftest har en afdæmpet rolle - men hvis det kun er delspor der er komprimerede, og denne kompression fjernes, sÃ¥ vil jeg mene at den logiske konsekvens vil være at rumakustikken træder mere frem, da den i det store hele vil spille en større rolle. Men dynamikreduktion kan selvfølgelig udføres pÃ¥ mange mÃ¥der. Man kan dels hæve gulvet, sænke loftet, gøre begge dele, m.m.

Stemmer komprimerer man jo ofte, også ofte for meget, og så er der de der "arsssssenix" lyde.

Chris Rea, er ufatteligt meget komprimeret, som jeg hører det, og der er der gået over gevind, for at lytte til hans stemme kan nogle gange være som at få en massage af sandpapir. Men helt at fjerne det? ... njaaaeehjjj...

[arsenix]

Det er som et fremragende måltid, har kokken fået det hele afstemt så alt går op i en højere enhed og man bare nyder det uden at fokusere på enkelte ingredienser, har man nået målet.

Problemet er jo at meget musik, pÃ¥ grund af indspilningen eller gengivesystemet eller begge dele "smager" som om kokken har tabt et kilo salt ned i gryden, efter retten var klar til servering ------ og sÃ¥ er det godt nok svært at finde en grimasse osv. ---- jeg kan ikke

[Otto J]

Hvordan kan en højtaler fokusere (for meget) på detalier ?

 

Det mener jeg heller ikke den kan. Jeg tror det ene og alene skyldes dÃ¥rlig/forkert formulering af dét man oplever. Det er nu engang svært at sætte ord pÃ¥ hifi-oplevelser, især ord der er alment entydige. Det interessante er ikke hvad folk siger, men hvad de mener... Dvs. i denne sammenhæng er det interessante ikke om folk har ret nÃ¥r de siger at de oplever at der er "for mange detaljer", men hvad det er ved gengivelsen der giver dem dén illusion. For Hifi er jo bund og grund en illusion. Hvis en højttaler (eller et andet hifi-produkt for den sags skyld) giver dén _illusion_ at der er "for mange detaljer" (eller er analytisk, eller hvordan man nu vælger at formulere det), sÃ¥ kan det i bund og grund være fuldstændigt ligegyldigt hvad forklaringen er - det kommer man dybest set ikke til at kunne lide lyden af.

 

Et åbenlyst eksempel: Typisk vil en højttaler der er for lys i toppen, af nogle netop få prædikatet at der er "for mange detaljer", fordi denne ulinearitet (som du selv er inde på som en mulig forklaring) fremhæver f.eks. anslaget på en streng i forhold til selve tonen fra strengen. Hvis vi skal være helt korrekte, så dæmper den mindst lige så mange detaljer som den fremhæver, så det er ren ordkløveri at diskutere om den fremhæver anslaget, eller dæmper grundtonen. Min pointe er så at denne ordkløveri er fuldstændigt ligegyldig, det interessante er hvad vi oplever. Det kan så være relevant at vide hvorfor vi oplever det, når vi så efterfølgende skal gøre noget ved det.

 

En opgradering/forbedring af gengivelsen burde følge denne linie: 1. Hvad oplever jeg? 2. Hvorfor oplever jeg det? 3. Hvad kan jeg gøre ved det? Problemet som JEG ser det, er at de fleste, nÃ¥r de skal løse problemet, ikke fuldt ud anerkender sammenhængen mellem 1. og 2. Enten gÃ¥r man direkte fra 1 til 3, dvs. man skifter udstyr og lytter i det uendelige, i et forsøg pÃ¥ at fÃ¥ en bedre helheds-oplevelse, og dét der i praksis sker er at man bevæger sig i cirkler. Eller ogsÃ¥ hænger man fast i "hvorfor", dvs. hvis man f.eks. synes at toppen er pÃ¥gÃ¥ende, sÃ¥ fokuserer man pÃ¥ at løse dette enkeltstÃ¥ende problem, i en blind tro pÃ¥ at nÃ¥r symptomet er væk, sÃ¥ er sygdommen kureret. Man glemmer kort sagt at lægge mærke til om helheds-oplevelsen nu rent faktisk blev bedre af at dette specifikke symptom blev fjernet. SÃ¥ sidder man og lytter pÃ¥ S-lyde i 3 mÃ¥neder, og glemmer helt at høre musik!

 

Sagt pÃ¥ en mere generel (mÃ¥ske lidt filosofisk...) facon: 1. Opfatte. 2. Tænke. 3. Reagere. Hvis man reagerer uden at tænke, sÃ¥ kan det nemt gÃ¥ galt. Hvis man tænker uden at opfatte, sÃ¥ kan det gÃ¥ lige sÃ¥ galt. PÃ¥ trods af at ingen formentligt vil indrømme at de er i én af de to grupper, sÃ¥ vil jeg pÃ¥stÃ¥ at langt de fleste hifi-entusiaster ligger i enten den ene eller den anden grøft.

 

At jeg overhovedet skriver et indlæg som dette, er et tydeligt bevis på at jeg er i gruppe to...