Siden Sonus fabers Domus-serie i 2005 afløste den efterhånden aldrende Home-serie, har der været mange meninger og spekulationer om hvor Sonus faber efterhånden er ved at bevæge sig hen. Ville den stolte håndværkstradition blive afløst af kold kassetænkning, hvor mainstream design (og lyd) ville afløse den karakteristiske Sonus faber ideologi, med fokus indlevelsen i musikken?
Nysgerrigheden var stor - også hos undertegnede. Ikke mindst da de første beretninger om prøvelytning ikke just var positive (heller ikke da jeg kort stak næsen indenfor hos Lydspecialisten hvor Concerto Domus stod og spillede).
Kort efter lanceringen kom vi i den heldige situation at et medlem med et sæt Grand Piano Domus meldte sig ind i klubben. Der blev skrevet lidt frem og tilbage, kigget billeder og opstilling, uden der på noget tidspunkt blev udtrykt den store begejstring for hvad de præsterede.
En dag dumper en uopfordret mail ind i formandens inbox. Det er fra ejeren af GP Domus sættet, som entusiastisk beretter om hvorledes lyden (efter lang tids tilspilning) er skiftet fra den ene dag til den anden. -Der er pludseligt åbnet op for sagerne! Dette måtte selvfølgelig ende op i en lytteaften hos medlemmet, og denne weekend begav en mindre delegation af klubmedlemmer sig derfor hen til Domus-ejeren for at lytte.
Jeg må nok sige at der ventede en overraskelse! Fra de første toner stod det klart at den lidt klemte og indelukkede lyd jeg tidligere havde hørt Concertino Domus præstere var en saga blot, og al musik (uanset indspilningskvalitet og genre) flød uproblematisk. Stemmer og instrumenter havde en realistisk klang, og blev serveret med et nærvær som virkeligt dragede lytteren ind i musikken. Selv ringe producerede pop-produktioner blev gengivet med en præcision og pondus at det var en ren fryd. Alt i alt en ægte 3-vejs all-rounder, som virkeligt giver musik for pengene.
Tilbage er så en undren over den stadig excelleren i Domus-seriens mangler, og det på trods af at den allerede nu er én af Sonus fabers størte commercielle succeser. Smag er jo heldigvis noget individuelt, og jeg er ikke i tvivl: Den succes er fortjent.
