Det er vigtigt at matche højttalerne med forstærkerens lydkarakteristik og omvendt. Derfor ville det være ideelt, hvis du kunne få lov til at låne de højttalere hjem, du gerne ville høre.
Stort set alt Denon er lavet med en lidt lys lydkarakter, og derfor skal man undgå en højttalerne som er tilsvarende lys i lyden eller med en tendens til hårdhed. B&W er et fint match, da de fleste af modellerne er lidt mørke i lyden og normalt ikke har tendenser til hårdhed.
Derimod har eksempelvis både Dali og Focal en lidt lys øvre mellemtone, så skulle jeg stå og vælge uden at have hørt det samlet, ville de to ikke stå på min liste, selvom de sådan set er glimrende højttalere isoleret set.
Kan du på nogen måde låne højttalerne hjem til afprøvning, så er det meget mere værd, end den guidning nogen af os herinde kan give dig. Der er nemlig så uendelig mange faktorer, der kommer i spil, at man kun kan få et ordentligt indtryk ved at lytte til helheden.
