Montana SPX er en 3-vejs konstruktion med dobbelt M22WR-08 fra hedengangne danske Vifa + ScanSpeak 2905/9700 (tror jeg) + 13M/8636-00. SPX PDF manual man kan finde på nettet er for en variant med M18WH-08, men ellers burde alle oplysninger stemme.
http://www.highend.no/spx.pdf
Jeg har lyttet og målt lidt på den passive SPX. De lyder ganske fornuftige om end jeg savner lidt niveau og præcision i bunden, detaljer i toppen. Bassen har et lidt anmassende peak et sted under 100Hz og ved lidt kraftigere lydtryk bliver diskanten hurtigt meget aggressiv. Denne bedømmelse er dog absolut ikke fyldestgørende, da den er baseret på en forholdsvis kort lytteperiode på en aften + en halv formiddag. Ved denne lejlighed var højttalerne drevet af et Ground Sound H-Amp-XX dual effekttrin bestående af 2 x PA6CC, PSU12DB og TR1000 – altså ca. 350W i 8 ohm / 600W i 4 ohm. Samme trin kom til at drive bassen i den aktive udgave.
Måling af den passive SPX i ca. 90cm afstand in room.
Som det ses har jeg også målt bassen og diskant/mellemtone for sig – bi-wiring. Dette giver et indtryk af delingen mellem bas og mellemtone og forklare det noget ujævne forløb omkring delefrekvensen pga. de uens flanker. Det skal vise sig senere at den akustisk afrulning af mellemtonen er medvirkende til dette ujævne forløb.
Ja – så til opgaven med at fjerne det passive delefilter:
Jeg bestemte mig for at fjerne det passive delefilter så skånsom som muligt for derved at kunne genetablere SPX’erne i passive version, da de er lånt til formålet og muligvis skal sælges, som passive.
Da enhederne sad særdeles godt fast brugte jeg det lille trick med at skrue en lidt for stor selvskærende skrue i et af hullerne i enheden og derved kunne trække enheden fri af kabinettet. Dette var dog totalt umuligt med diskanten, så her måtte jeg ”nøjes” med at de originale tilledninger klippet ved delefiltret og samtidig sørge for ikke at brænde dem af under målingerne (MLS signaler).
Her er det, i mine øjne, ”onde” delefilter på hele 5kg pr. højttaler.
Her en prøve-i-sætning af krydsfiner pladen med det 8-polede Neutrik SpeakOn stik. Kan i øvrigt oplyse at SpeakOn stikkene har lav kontakt modstand og bør derfor ikke være grund til at fravælge denne type stikforbindelse – og stikket er særdeles praktisk når der skal mange ledere ind i kassen.
Quick and dirty – en hurtig gang spraymaling med 3 x snoet farvet kable for at undgå påvirkning mellem kablerne til de enkelte enheder, samtidig med det praktiske at de er lettere at få på den rigtige enhed.
Kontaktpladen er på plads og ”næsten” pænt udført – det er jo kun bagsiden og når musikken flyder ses det ikke – du kan sikkert gøre det pænere.
Den samlede operation tog omkring 3 timer med diverse provianteringspauser –
Man kan sikkert gøre det en times tid hurtigere, men man bør jo gå forsigtigt til værks for at undgå skader på kabinetter og enheder.
Når man går fra passiv til aktiv medfører det også mere elektronik – et digitalt (eller analogt line level) delefilter + x antal forstærker kanaler. I dette tilfælde anvendes Ground Sound DCN28, som er en digital forforstærker, digitalt delefilter, equalizer og rumoptimering (elektronisk dæmpning af rumresonanser). Ydermere går vi fra 1 stk. 2-kanals effektforstærker til 2 stk. effektforstærkere – 1 x 2-kanals + 1 x 4-kanals forstærker. Altså har vi udvidet med 4 kanaler for at hver enhed/område har sin helt egen effektforstærker.
Der er selvfølgelig også en del flere kabler og det kan i første omgang kræve at man holder tungen lige i munden for ikke at forbinde det hele forkert – med risiko for afbrænding af en diskant. Her kan det være lidt smart med lidt farver. En for mig gammel og nem huske regel er farverne i en lyskurv – rød = top, gul = mellem og grøn = bund. Har for det meste kørt med 3-vejs aktive systemer (siden midten af 80’ernen). Problemet opstår så når man pludselig skal køre 4-vejs…
That’s it – nu kommer den sjove og lette del af konverteringen til aktiv:
Der skal måles og hver enhed / område for sig. Jeg starter altid med diskanten først for at ramme et rimeligt niveau SPL – ikke for lavt med risiko for dårligt signal støj forhold og ikke for højt med risiko for afbrænding af diskanten. Det er jo fuldspektret lyserød støj der måles med (MLS).
Her er impulsen for ScanSpeak D2905/9700 i SPX kabinettet. Som det kan ses vender starter pulsen negativt, hvilket vil sig at jeg ramte forkert da jeg gættede på hvilken af lederne der i virkeligheden var + til diskanten fra det passive delefilter – der var 50% chance. Nå pyt – det klarer jeg bare i softwaren – et enkelt flueben i boksen ”Rev.Polarity”.
Gating er sat just inden den første reflekterede puls og sortere dermed rummet fra, da vi ønsker at optimere ud fra enhedens response i kabinettet bedst muligt.
Ud fra den ”isolerede” impuls fås en frekvenskurve for diskanten i kabinettet. Dette ændre sig alt efter hvor man måler. For at optimere en flervejs dynamisk højttaler plejer jeg at måle i en afstand af ca. 90cm og midt mellem diskant og mellemtone og ”On Axis”, da det er her det er mest kritisk med delayet.
Som det kan ses er denne måling ikke så ”smuk”, som fabrikanterne opgiver dem. Men der er ikke smoothet og udvikleren af SPX kabinettet har valgt at kompensere lidt for manglen på mulighed for delay i det passive delefilter ved at undersænke diskanten mere en selve flangen og så udfylde hullet med en filtskive. Det er næsten blevet optimalt bortset fra at der nu opstår diffraktion ved filtkanten… Dykket ved 5kHz og 10kHz. Yderligere kan man se kantdiffraktionen fra selve kabinettet ved 2kHz. Hvad kan man gøre ved dette dyk – ikke rigtigt noget for alvor rent elektronisk andet en lidt behersket dæmpning af området over og under. Det havde været rart om enheden ikke var ”prøvet” optimeret til passiv deling og dermed ingen dyk i frekvensgang for i det digital domæne kan vi bare tilføje lidt tidsforsinkelse – ofte i omegnen af 0,1ms.
Her er impulsen for mellemtonen i kabinettet og her vender pulsen rigtigt for jeg kunne se hvad der var + på enheden. Og det giver denne frekvenskurve:
Som det ses falder mellemtonen akustisk med ca. 12dB / oktav allerede fra 250Hz, men det er jo også en lille 5” med meget stor flange – jeg kunne godt have ønsket mig en mellemtone nummeret større 15W… som jeg selv har brugt med selv samme diskant og med god overgang til følge. Det er selvfølgelig en dejlig udfordring at få det til at spille optimalt samme… Noget med akustisk + elektrisk slope for mellemtone og kun elektrisk for basserne.
Her er impulsen sørme også korrekt og det giver denne frekvensrespons:
Var det mon denne peak ved ca. 80Hz der generede mit øre…? Og man kan også ane det lidt manglende niveau i den nedre bas. Husk for resten lige på at dette er målt ”in room” så frekvensgangen er påvirket af dette og derfor den noget bølgede kurve (udfasninger)… hvilket man skal tage højde for når der kompenseres (undlade at kompensere dyk).
Med lidt erfaring kan man opnå ovenstående resultat i løbet af ca. et kvarter via XOverWizard II advanced, hvor den største udfordring var at få overgangen mellem mellemtone og basserne til at forløbe jævnt. Se de individuelle frekvenskurver under den blå total – inden for rimeligt samme dB/oktav. Dette er den simulerede kurve… Og herunder er den målte efter upload af det samlede setup:
Ganske tilfredsstillende - også for øret.
Dette indlæg er tænkt som en appetit vækker for den kreative mand / (kvinde), men også tænkt som invitation til en snak ved denne weekends messe i Kbh.
http://www.hifisurround.dk/
) 
Øhhhh ej helt forstået... Fra aktiv til aktiv eller er det en passiv delt højttaler med indbygget forstærker? Hvilken højttaler drejer det sig om?
