Groove skrev:Flere ht-producenter reklamerer med 1% kondensatorer og 0,5% spoler i delefiltret...men hvad med enhederne? Har er 25% afvigelse fra normen vel ikke unormalt, i nogle tilfælde væsentligt mere?
Er der ikke tale om ren salgsgas? Hvormange producenter måler enheder og filtre sammen? Eller hele konstruktionen?
I min verden forestiller jeg mig konstruktøren pusle med konstruktionen (efter målinger og simuleringer) for at få lyden på plads "på øret". Han filer på diverse værdier, til det hele lyder som han vil have det.....4uF ændres til 4.2uF.....etc, etc....suboptimering af konstruktionen. Delefilteret er hard-wired og ligger på gulvet.
Så skal vi i produktion. Konstruktionen overlades til produktionsfolkene, der laver print, monterer delefilteret i kabinet, vælger standardværdier eller kombinationer af disse for at opnå konstruktørens værdivalg. Og så produceres der på livet løs....
Konstruktører lytter sikkert på eksemplarer af den færdige, men sammenlignes der så med prototypen? Og måles der op imod prototypen? Der kan jo være ganske stor afvigelse imellem prototypen og serieproduktionen....og også imellem forskellige eksemplarer af produktions eksemplarene?
Er der nogle med lidt insider-viden fra ht branchen der kan løfte sløret for hvordan det foregår "derude"?
Snell er de eneste jeg med sikkerhed ved korrigerer hver eksemplar op imod en reference.....men hvor tit checkes så denne reference?
Hej alle,
Jeg har da en smule erfaring fra branchen...
Alle seriøse højttaler producenter tester deres produkter op mod en reference højttaler, såvel danske som
udenlandske.
Historisk var KEF de første til seriøst at trimme deres højttalere til meget snævre tolerance, ved at juster på værdien af nogle af filterkomponenterne.
Andre har siden gjort det samme, men de mest ekstreme i den verden er vor egen B&O der har udviklet specielle komputerprogrammer der i måleøjeblikket kompenserer for lufttryk, lufttemperatur og luftfugtighed, der i forbindelse med justering af parametre i de aktive filtre, sikrer det nærmeste vi idag kan komme på en kloning af referencen (ca +/-0.25dB)
De generelt snævreste tolerancer der kan volumen produceres enheder med er ca +/-1dB (ca +/- 11%), hvilket kun er muligt i stempelområdet hvor enheden bevæger sig uden opbrud af membrandelene.
Når man så tillægger tolerancer på filterkomponenter, med +/- 5% kan det blive til en del variation totalt set.
Normale dome højttaler eller fulrange højttaler der arbejder i opbrudsområdet, har væsentligt højere tolerance.
I opbrudsområdet kan der på domer let være +/-2 dB,
og på fuldtoner etc. let over +/-3dB
Så afhængigt at hvordan højttaleren er konstrueret og hvilke enheder der anvendes kan det give god mening at vælge 1-2% filterkomponenter.
Det næste interessante spørgsmål til lytteren er så om lydkvaliteten ligger i nøjagtigheden i en statisk frekvensgangsmåling.....
Skal vi sige det på denne måde:
Man kan sagten få gennemsnitlige råvarer til at smage ens hver gang ved anvendelse af nok kryderier, men skal man have den ultimative smagsoplevelse, er man ekstremt afhængig af kvaliteten af råvarerne.
Det samme gør sig gældende i Højttalerverdenen: Højttalerenhedernes grundliggende konstruktionskvalitet
med hensyn til deres evne til at gengive de komplekse transiente forløb i musikken, sætter i vidt omfang grænsen for den opnåelige lydkvalitet.
Hvordan konstruktørerne af højttalerne så udnytter de enheder de har til rådighed kan køberen primært kun vurdere vha. øret (og måske nogle troværdige anmeldere...)
Så kom ud og lyt til noget rigtigt musik, og hør hvor tæt dine højttalere/lydudstyr kan komme på det der laves af rigtige stemmer og instrumenter, så kan du selv vurdere hvem der har gjort det bedste job.
(men mon det er meningen)
