Jeg har med interesse gennem årene læst en del magasiners test, og er næsten ved at droppe dem helt. De er oftest enten meget positive, eller anvender formuleringer som indeholder det rene ingenting: "er man interesseret i en fx. forstærker i dette prisleje, er det værd at overveje denne forstærker" - godav-mand-økseskaft. Jeg tror den enkelte anmelder afholder sig fra at være bare lidt kritiske fordi de vil gerne fortsætte med at anmelde, og/eller magasinet vil ikke lægge sig ud med producenten/importøren. Et magasin som Tænk er langt mere klar i spyttet: der er fra to røde nedadgående trekanter til to grønne opadgående i rigtig mange tests, og man er ikke i tvivl om et produkt der ikke er godt nok både i forhold til brugerne eller i forhold til andre produkter på markedet.
Mikkel Gige laver formuleringer som jeg synes er noget mere klare end rigtig mange andre anmeldere, og jeg hører til dem der søger samme lydbillede som ham, så jeg kan godt forstå og anvende hans tests. Jeg tror et anlæg sammensat alene af produkter han har givet Editors Choice er klar og ufarvet high-end.