Hej Shras
Jeg var nede ved lydspecialisten i fredags, hvor jeg fik testet 1750’eren igen.
Det er en fin højtaler, og den har gode kvaliteter i den øverste og mellemste del af skalaen, men min konklusion er, at den falder fuldstændig igennem i bunden. Den formår simpelthen ikke, at levere det punch i bassen, så man ikke kan lade være med at trampe med i gulvet
Misforstå mig ikke, jeg er ikke bas-fanatiker eller CV-fan, men det er nu rart, at man kan følge en basgang eller trommerne, mens man sidder og vipper lidt i takt med foden.
Jeg fik også et lyt på SA Exploreren, og den kunne levere det punch i bassen, som 1750’eren manglede, men det er jo så også en helt anden prisklasse. Men jeg tog mig selv i at skrue ned for volumen flere gange undervejs, det var egentlig ikke fordi jeg spillede så højt, men på et tidspunkt fik jeg lidt begyndende hovedpine – det kan selvfølgelig være fordi jeg var så koncentreret om at lytte efter detaljerne i musikken, men jeg fik fornemmelsen af, at den godt kunne blive anstrengende at lytte til i længden.
Jeg fik også prøvet Mi3 Super og Avantgarde – begge to rigtig gode højtalere, som virker meget behagelige og afslappende at lytte til, men da jeg gik hjem slog det mig – du har lige siddet og lyttet til et sæt højtalere til 40 kilo, burde du ikke have en følelse af: de er simpelthen for fede, dem må jeg bare eje, koste hvad det vil – men følelse kom aldrig
Pt. har jeg ikke råd til at bruge 30-40 t.kr. på nye højtalere, så hvis vi skal tilbage til udgangspunktet, så er det mest realistiske nok et sæt brugte M3 Signature, eller Avantgarde.
/Anders