Nu er det jo tilsyneladende blevet så moderne med vintage udstyr, at et hvert forum med respekt for sig selv bør have en vintage tråd, så jeg lægger lige ud med en.
Modsat de andre tråde jeg har set, vil jeg dedikerer denne tråd til det bedste og det dårligste vintage udstyr, folk synes de har haft imellem hænderne.
Jeg ville lægge ud med et par forforstærkere, der trods perfekt stand i både optisk og elektrisk henseende, er blandt de dårligste forforstærkere jeg nogensinde har hørt.
Jeg købte dem sådan lidt for sjov, for jeg stod som stor dreng og savlede over dem, og så skulle de selvfølgelig lige prøves, nu da chancen var der ca. 25 år efter savleriet.
Men lad det være sagt med det samme, det er et par afskyeligt dårlige forforstærkere, der i bund og grund repræsenteret det værste japanerne kunne præsterer udi transistorlyd, og det er i ordets mest negative betydning.
Jeg har faktisk haft dem tilsalg, men jeg valgte, at beholde dem da jeg simpelthen ikke ville være bekendt at sælge dem, og det er ikke en gang løgn.
Forforstærkerne der er tale om er Sony pre-esprit TA-E86B og storebroderen TA-E88B, begge fra sidst i 1970'erne, og de er begge udført særdeles gedigent og lækkert, og ville i dag, hvis man stadigt lavede det som dengang, koste en mindre formue.
Nå, men alt dette ændre ikke på det faktum, at det eneste jeg kan bruge dem til idag, er til pynt.
Her er et par friske billeder af TA-E86'eren (bemærk det hvide pap til at skjule en lyserød bordplade med)
Her et billede af TA-E88B'eren
Alt dette fede "slimline" design, og så til ingen verdens nytte, jeg har dog overvejet, at genbruge kabinetterne til andre ting.
Hilsen cvo2006
