Hvor er det hyggeligt at være med i en klub, der "
twitter".
Man kan check-ind, når man har lyst, følge med og "
twitt" tilbage!
Tak
fotm for din forklaring. For mig var den bedre end Pattis. Jeg var især glad for:
Måske blot erkendelsen af fællesskabet omkring live musikkoncerter bærer kimen til forandring
Jeg er noget af en doven hund, så jeg foretrækker sofaen. Men du har ret, og det skal jeg måske lige prøve at huske lidt mere. Men der er altså en del fællesskab i vores "
twitteri".
Du fortsætter:
Måske det upersonlige ved radio- og grammofongengivelse af musik har skabt behov for personligt at identificere sig med levende udøvere af musik.
Det er måske prisen for fællesskabets sus (og dets fravær). Jeg har det ikke selv på denne måde. Nogen gange er det dirkete forstyrrende at høre min yndlingsmusik derhjemme sammen med en anden. Men jeg er og bliver introvert med en ekstremt følsom radar. Fællesskabets sus kan hurtigt blive for meget for mig.
Og tak til
SES. Der var dog lommeuld af høj kvalitet i de nyligt udskfitede bukser.
Den vidunderlige mystik som svøber sig om musikmiraklerne er ikke mystik, det er godt håndværk
Jo, men musikkens energi og musikkens flow - hele dens mystik - kan dog opfanges uden kendskab til alle disse regler, som hånværkeren skal mestre. Musikken er frit tilgængelig, selv om lytteren nok også skal øve sig lidt! Ja, det er måske også ligefrem et håndværk at lytte.
Sådan er der så meget.
Jeg tror heller ikke al læring er bevidst
Det tror jeg heller ikke,
xo.
Udøvelse og indøvelse af håndværk er kun bevidst for novicer.
I virkeligheden har f.eks. sprog måske ingen regler. Ingen grammatik. Der er kun
adfærd. Hvis vi laver de forkerte lyde, får vi en rap over fingrene, så forstår vi hurtigt, at vi skal lave de rigtige lyde.
Det er kim olsens arbejde.
Zig