Hvad kræves af et godt hifi-magasin

[Vogue]

Vi prøver igen,

Jeg synes der er meget kritik af både det ene og det andet hifi-magasin, særligt vores danske HF må stå for skud - i tide og utide.

Jeg er da enig i at HF langt fra er perfekt ... men hvad er det. Jeg har selv læst HF siden jeg begyndte med hifi for 25 år siden, og finder da fortsat fornøjelse ved HF, selvom jeg også læser nogle udenlandske magasiner.

Jeg synes som nævnt i indledningen, at debatten er meget negatvit fokuseret, og kunne derfor godt tænke mig at vende bordet, og få jeres bud på hvad der giver et godt hifi-magasin - det kan være online, som her, eller off-line som HF.

Så kom med jeres bud ... jeg vil også selv byde ind, på hvad der gør at i synes at et magasin er værd at læse. Hvilke krav der skal stilles til tests, indhold, anmeldelser af musik mm.

Måske ... hvem ved ... så kan det bruges som et konstruktivt indspark hos dem der laver magasinerne ... herunder HF.

Vogue

[Vogue]

Mit første bud:

Jeg kan godt li at kende anmelderens øvrige udstyr (som benyttes ved testen), og rum (størrelse/dimensioner) herunder placeringen af højttalerne, når jeg læser en test. Dette giver en ramme for testen, og herved en mulighed for at vur dere hvorfor testen ender ud som den gør.
Stereophile gør dette fint og skematisk mht. til udstyret ... og nogle anmeldere fortæller også ind imellem om deres rum.

Jeg synes det er rart med musikalske eksempler, der bruges til at konkretisere eller eksemplificere lyden fra udstyret. Det var derfor fint med HF's reference CD, som desværre er stoppet. Så kunne man selv tage et lyt .. for at høre hvordan det lyder på ens eget anlæg.

Det var mine første bud ... har sikkert flere men spil ind med jeres.

Sidst vil jeg gerne sende en ros til HF ... synes at de har holdt fanen pænt højt gennem mange år ...

Vogue

[vinylfreak]

Jeg synes derimod at ideen med hf cd'er var dårlig, forstået på den måde at det var en dårlig ide at henvise til dem som test materiale, for havde man misset et enkelt nummer, ja så var der meget i testen man gik glip af...

Selve cd'erne var nu gode nok-


Men generrelt en mere kritisk holdning efterlyses, men det er jo svært, uanset magasinets størrelse, at give dårlige anmeldelser af en producent hvis annoncer eller nyheder man er afhængig af.

[macwerk]

Besøgs artikler - det hyggeligste og ofte meget lærerigt!

[R.P.]

ja besøgsartikler flere af dem.

noget som jeg mangler er lidt mere nyhedsstof, lidt ligesom i de gode hifi og elektronikdage.

og så er snart over halvdelen af magasinet reklame, som burde være spændende læsestof.

[Peter - AR]

Ingen vil være enige eller tilfredse, ligemeget hvilket magasin der end kommer i kioskerne. Det tror jeg alle er enige om, og sådan er det bare.

Personligt ser jeg gerne et magasin, som afprøver sidste nye teknologier og som tør våge, samt tage chancer.

I dag er alt jo ikke som for 10 år siden, men verden forandre sig meget hurtigt, så velovervejede nye omstillinger kræves også af magasiner, som det gør af alle andre virksomheder.

Så syndes jeg forresten at HF er meget gennemtænkt og uden "brian-sjov". Men alt kan blive bedre, uanset om man er til hobby eller business.

Hvis jeg nu stiller kravene op til det ultimative magasin, delt op med faneblade, der kan have en overskrift ala:
1) Ny audio og video teknologi
2) Reviews af ny audio og video teknologi
3) Klassisk audio teknologi
4) Reviews af klasisk audio teknologi.
5) Reklamer (det skal der til, for ellers kan magasinet ikke trykkes)
6) Review af ny musik
7) Review af klassisk musik
Ingen mobiltelefon reklamer.
Blot et forslag, som nok er dødsdømt på forhånd.

UPS, jeg glemte reviews af nye film!!!
Og gør-det-selv artikler, som måske kan få 100 ekstra læsere!

[Vogue]

Det er sjovt at det altid kommer op at anmeldelserne er for positive/for lidt kritiske.

Jeg har tænkt en del over dette, og er kommet til den konklusion, at jeg personligt ikke er interesseret i at læse om dårligt udstyr. Det er jo fair nok at have det anderledes ... men hånden på hjertet ... vil man ikke helst læse om det gode udstyr.

Det leder så til et andet problem som jeg kender fra andre anmeldelser (ikke hifi), der skal "opfindes" noget nyt godt for at bevare interessen for magasinet. Hvis referencen er den samme i 10 år, og intet når referencen, ja så er der jo et markedsmæssigt problem for magasinet, der jo gerne skal sælge hver måned.

Jeg siger ikke at dette sker, men der kører en debat i US omkring inflationen i Stereophiles Class A rating, hvor mere og mere udstyr kommer med i disse ratings. Det kan i princippet være ok ... har selv en speaker der blev udnævnt til Class A, men for nu at være ærlig ... den er ikke på højde med de bedste Class A speakers!

Reklame space .. ja det er ofte for meget .. men på den anden side betaler de jo en del af gildet. Bare det er interessante reklamer (f.eks. tilbud) så går det nok. Men forstrå da sagtens synspunktet.


Tilbage til egne præferencer:

Jeg kan godt lide faste artikler som går igen fra måned til måned. Et eksempel herpå er Fremers "analog corner" i Stereophile. Det giver et indblik i mandens tankegang og verden, hvilket også udfolder en mulighed for bedre at forstå hans anmeldelser af udstyr. Også listen over meget spillede plader er sjov inspiration.

Vogue

[Vogue]

MÃ¥linger ...

Jeg lægger personligt vægt på at den verbale anmeldelse følges op med nogle målinger. Jeg synes at dette nogen gange giver en ekstra dimension til anmeldelsen, som gør at man bedre forstår negative kommentarer (Eben anmeldelsen i HF), men andre gange må man sige, at fejl/problemer i målingerne tilsyneladende ikke når anmelderens øre.

Så gerne nogle målinger ... og gerne kommenteret, således at eventuelle problemer i konstruktionen bringes frem. Nogle gange bliver en forstærker jo pressset mere under målingen end under testen, og derfor kan der være værdifyldt information for læsere med tunge højttalere.

Vogue

[vinylfreak]

Skal anmelderen se målingerne før eller efter han er færdig med at lytte??

[Vogue]

Vinylfreak,

Jeg synes egentlig det er bedst, at det foregår hver for sig. Hvis man ikke kan høre det ... så er det jo ikke noget problem i den aktuelle sammenhæng.

Et godt eksempel er Wilson Maxx anmeldelsen i Stereophile, hvor redacteur Atkinson påviser ret store løft i frekvensresponsen i øvre bas, noget som Fremer ikke lige umiddelbart kritiserer i anmeldelsen ... ihvertfald ikke direkte ... at man så kan tolke noget mellem linierne ... tja det er jo op til den enkelte.

Så nej ... anmelderen skal ikke kende målinger før anmeldelsen.

Vogue

[Vogue]

Musikanmeldelser er et andet vigtigt element i et godt hifi-blad. Jeg har pga. arbejde ikke tid til at følge så meget med på musikscenen, og derfor er det dejligt at man får noget musikalsk inspiration fra hifi-bladene.

Michael Fremer er ret god på LP fronten, og jeg fik også stor glæde af HF's CD'er, som gjorde at man hørte noget ny musik. Jeg har faktisk købt en del skiver efter at have lyttet til numre på HF's reference CD'er. Derfor er jeg også noget mobset over de ikke længere findes sammen med bladet.

Vogue

[fournais]

Efter at have prøvet både HF, L&B, Hifi Choice, Hifi+, What Hifi, og flere andre er jeg kommet til ét magasin, som jeg abonnerer på, nemlig det norske Fidelity. På mange måder synes jeg de laver blade på en forbilledlig måde. Først og fremmest er de forskellige anmeldere meget ærlige i forhold til egne preferencer. I første nummer af bladet var der besøgsartikler hos alle anmelderne så man kunne se deres udstyr og høre deres historie. Det giver høj troværdighed!

De laver ofte temanumre, f.eks. "eyefi", omhandlende designerhifi. Det betyder at du kan være sikker på at det nye blad du køber aldrig blot er en del af en længerevarende kæde, men indeholder idéer, som du ikke før er blevet præsenteret for. Ikke at hver udgivelse skal være en revolution i sig selv, men f.eks. kommer 10 numre af Hifi Choice hurtigt til at ligne hinanden uhyggeligt meget.

Deres "store" tests er lange og gennemarbejdede. F.eks. har jeg lige læst en test af EMM Labs DAC6e og CD/SACD afspiller, som fylder otte hele A4 sider! Selvfølgelig bør kvalitet stå over kvantitet, men jeg synes faktisk at de ofte kommer langt omkring uden at gå for langt væk fra kernen. Med andre ord prøver de at gå i dybden, hvilket er befriende i forhold til en- og tosides tests som præger mange andre blade.

Softwaren (musikken ) bliver også i den grad tilgodeset. Både med adskillige faste klummer med anmeldelser af nye plader, men også i form af interviews med udøvende musikere, studieteknikere, pladebutikker osv. Det giver giver god inspiration, og jeg sidder netop nu og nyder en norsk plade købt udelukkende pga. en god omtale i bladet! De har ikke helt dårlig smag skal jeg hilse og sige.

Kvaliteten af papiret og billederne er ganske enkelt fremragende. Selve ryggen på bladet er limet sammen på en yderst robust måde, så det ikke går i stykker uden videre.

Det var hvad jeg kunne komme på på stående fod. Køb et par numre og se om det siger jeg noget.

Ps. Kør ikke sur i det norske. Man skal lige ind i det før man forstår deres beskrivelser.

[Peter - AR]

Hej,

Ang. Stop volden, i nyeste HF nummer:

Det er glædelig at se HF dokumenterer hvordan nye CDer pumpes i studierne til ikke at have plads til dynamik som i nævnte artikel den gamle LP har. Ã…rsagen er vel primært den automatiske "the finaliser" teknik.

Det er så ret så ret, når vi taler CDer fra de store kommercielle studier, med indspilninger fra f.eks Rolling Stones eller Mark Knopfler, fordi de vil have musikken ud on-air i radioen for at lyde højere end konkurrenternes numre. Hvis man vælger CDer fra seriøse pladestudier, så er de heldigvis ikke allesammen pumpet, men desværre er der for få af dem. Generelt om artiklen: Godt at nogle tør råbe "vagt i gevær", således vi kan få kvaliteten på rette spor igen, f.eks. som gamle Dire Straits med Mark Knopfler. Her lyder de gamle indspilninger bedre end dem han producerer i dag. Det er vi vist alle enige om.

MEN, ta' det med et gran salt, ikke alle pumper lyden som viste eksempler.

[hasselbaink]

.
.
I forlængelse af hvad der iøvrigt er skrevet:

I enhver seriøs anmeldelse skal indeholde skal udstyret være testet med både Klassisk, Rock og Jazz (også andre genrer)- små og store ensembler. Musikken skal være genkendelig, altså helst en kunstner man har en chance for at kende, og kunne stresse udstyret på de vigtige parametre.
Jeg mener også at ham der laver den tekniske test, og den musikalske IKKE bør være den samme person. Aller helst skal der være en 'second opinion' omkring den musikalske oplevelse, ingen har den 100% samme opfattelse.
Test af gammelt grej op mod det sidste nye - jeg er slet ikke sikker på at vi er kommet tættere på optage-situationen i forhold til for 20, ja 30 år siden!!!
Hifi World er forbilledlige til at turde sammenligne nyt og gammelt.

Iøvrigt læste jeg for nyeligt en anmeldelse i HF (fra sidste år) af et sæt højtalere til 16.000, jeg var stort set ikke blevet klogere end før. Hverken mere eller mindre informativ end producentens egen webside. 16.000 er ikke småpenge...
.
.

[fournais]

.
.
Aller helst skal der være en 'second opinion' omkring den musikalske oplevelse,
.
.

Jeg glemte en meget vigtig ting før, nemlig af Fidelity benytter sig af sådanne second opinions på de største tests. Naturligvis skrevet af en anden anmelder!