Står
humøret på lidt upbeat, sen 70'er pop eller måske snarere på lidt blød blues eller hardcore heavy rock? Det klarer den intelligente afspilningsliste MOTS (More of the Same eller på dansk - mere af det samme) i B&O's nyeste musikanlæg Beosound 5, som netop er lanceret ved et større arrangement i Operaen i København for den danske og internationale presse. Når man spiller et stykke musik på anlægget, scanner MOTS automatisk musiksamlingen for lignende musiknumre ud fra kriterier som rytme, synkopering, tonalitet og vokalharmonier, der er samlet i en matematisk algoritme. Allerede tilbage i 2003 begyndte arbejdet med at kreere MOTS, som er udviklet i samarbejde med Austrian Research Institute for Artificial Intelligence (OFAI). - Den basale ide med algoritmen var at uddrage/trække ud relevante musikalske egenskaber og skabe modeller til at beregne disse ligheder. Modellerne sammenlignes så med hinanden og filtre lægges til for at sikre, at der også vil være nogen variation i musikken du hører, når du bruger algoritmen til at skabe en spilleliste, siger professor Gerhard Widmer hos OFAI. Beosound 5 består af en digital touchscreen og et navigationshjul, der sidder på siden af skærmen. Dermed forenes ifølge Struer-koncernen det klassiske med det moderne og samtidig med at det gør musiksystemet til en grænseflade mellem det fysiske og det digitale. Med aluminiumshjulet kan man bladre gennem sit musikbibliotek og utallige netradiostationer. Hver gang man vælger et nyt menupunkt med hjulet - dvs. drejer på det - bliver det afspejlet på skærmen i form af farver, skrifttyper og grafiske visninger. - Ved at integrere navigationshjulet med skærmen får brugeren af en Beosound 5 fornemmelsen af at have hænderne nede i den digitale oplevelse, forklarer Anders Hermansen, designeren bag B&O's nyeste digitale musikanlæg, og fortsætter: - Rent intuitivt finder man ud af en masse, når man bruger sine hænder, så ved at indlejre navigationshjulet i selve skærmen fører vi brugeren fra en virtuel, todimensionel oplevelse til en interaktivt tredimensionel oplevelse uden nogen egentlig adskillelse mellem de to. B&O har sammen med skrifttypeudviklere i Holland udviklet en ny skrifttype, som dog minder om den, koncernen bruger i øjeblikket, men er lidt mere geometrisk. Til Beosound 5 hører også Beomaster 5, som er en sort boks, der gemmer på alle kredsløb, internetforbindelser og en harddisk på op til 500 GB. (RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk ) |
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster