1) Et "relistisk" lydbillede.. den der følese af at du er DER! (ikke at det der sker sker hos dig men at DU! er DER!.. )
Jeg ønnsker ikke noget lyttevindue.. jeg ønsker at stå der hvor det sker (hvor microfonen/microfonerne stod der optog, (alt efter selvfølgelig hvilken optagelse og af hvad og hvordan!?.. men det bliver jo også kaldes 3D oplevelse.. (hvilket faktisk hidhøre under de perspektivske egenskaber) derfor ønsker jeg et klippe fast, klart og troværdigt perspektiv !..
2) Tonal balance, (liniaritet) at ingen frekvens afsnit over fokuceres /stikker frem eller lades tilbage.
Men at der er balance og her af neutralitet over for den musik der ligger i det signal der gengives (hvad der er på mediet)
Hvilket nærmere betyder at jeg vil ha tingene som DE ER! og det på godt og ondt!... er en optagelse dårlig og eller trættende at lytte på, tjaaa... så er det bare sådan! det må man leve med og abstrahere fra (nogle kan andre ikke..jeg kan hvis bare MUSIKKEN er god nok på optagelsen.) men er optagelsen rigtig god??.. så er "græsset" ekstra grønt!...
The truth the whole truth and nothing but the truth, the good, the bad and the ugly truth!...
Det betyder også at ALT! skal med!.. altså fra min. 20 til 20000 Hz. og dette med en tollerance der ikke overstiger +/- 3 db. gerne bedre! og så også en ren FYSISK oplevelse af lyden... (hvilket igen betyder et højtaler system af betragtelig størelse.)
3) Renhed, støj frihed og krystal klar gennemsigtighed.. (ultra høj opløsning og udstrakthed samt detaljering)
4) Optimal homogenitet! sammenhænge i lydbilledet og fra højtalerens enheder..
5) Dynamik og timing...
Opfyldes disse 5 punkter, spiller det så de små nakke hår rejser sig på mig når jeg høre min favorit musik, og så glemmer jeg alt om hifi / teknik og div. parametre.. alt er i balance og her af presenteres en helhed der bliver overbevisende og troværdig.. så abstrahere jeg nemmest fra de fejl der altid er uanset hvad man stabler sammen og hvor meget man ofre!.. så er det HIFI! og så kan man koncentrere sig 100% om musikken..
mvh.
R.P. skrev:for mig er rumgengivelsen meget vigtig, for er den i orden bliver fornemmelsen af at være der selv meget større, måske osse derfor at det meste nye musik ik siger mig noget, der mangler simpelthen rum.Her rammer du noget lige i øjet!... meget har ganske enkelt ikke noget reelt perspektiv ( måske på nær en smule kunstig rumklang!?) hvilket gør det aldeles uinterasant at lytte nærmere på (som andet end baggrunds musik eller danse musik, hvor kun beatet tæller!...)
Perspektivet er da os vigtigt, for det er jo igen med til at give en ilusion om at være der selv, specielt dybdeperspektiv giver mig gode oplevelser.Rum (3D oplevelse) og perspektiv hænger jo noget sammen og er faktisk to sider af samme ting!..
med hensyn tilklang bør det kunne spille det meste musik tilfredsstillende, så man ik er afhængig af at høre en bestemt genre, eksvis jazz eller klassisk, næee det skal os kunne spille tecno og tråd, uden man bliver lyttetræt.
Lytte træthed eller tab af interesse (kedsomelighed) undgås bedst hvis der er balance.. at ingen frekvens afsnit fremhæves eller lades tilbage ( et andet ord er liniaritet) en liniær højtaler og et relativt neutralt anlæg spiller ALT lige godt.. da det spiller det som det ER! (spørgsmålet er så om alt tåler dette?? men det er en subjektiv smags sag!..)
Der er dog nogle der helst vil have en lettere afdæmpethed af nogle frekvensafsnit (eks. the BBC dip. eller en lettere afruldende top) they can't handle the truth!!..
I øvrigt mener jeg forstærkernen er et af de vigtigste komponenter i anlæget.
Jeg mener at HØJTALEREN! er det vigtigste meget tæt og næsten på lige fod og af lige stor vigtighed så kommer forstærkeren!.. (forstærkeren er nok det APPERAT! i kæden der er det vigtigste lad mig sige det således!.. ( højtaleren er lidt uden for "nummer" da den både er elektrisk og akustisk mekanisk.. )
mvh.
3DX skrev:Jeg har det som Miju.
Når jeg lukker øjnene, skal jeg opsluges af lydbilldet. det skal gå fra at ske foran mig, til at ske omkring mig.
jeg er tilstede, hvor det sker. jeg glemme alt om teknik, og sidder der hvor musiken bliver optaget.
Tracy, Alison og Mr. Lee, optræder i min stue. de står der og synger, eller sidder der og spiller.
jeg har oplevet det med ganske få setup, men når det er der, er det magi.
hvad det er i hifi termer ved jeg ikke... men det er vel det hele. for var der noget der stak af, kunne man nok ikke få den følelse.
for var der noget der stak af, kunne man nok ikke få den følelse
Det er lige DET! hvis alt er i balance og ikke noget stikker af eller mangler SÅ! glemmer jeg alt om "hifilytning" og abstrahere fra andre fejl og mangler (eks. på optagelsen mm.) og kan nyde musikken og den helheds oplevelse denne er.
Dette opnår jeg bedst når blandtandet frekvensgangen på højtaleren er liniær (eller såliniær som nu muligt) først DA! er der ikke noget der stikker mig i ørene eller om man så kan sige gør opmærksom på sig selv ved sit fravær.
Og over for dette er mit øre ganske følsomt, det kan godt være at jeg kan finde en højtaler der ikke er liniær ganske besnærende at lytte på, men i længden vil et og andet i det eller de uliniære område(r) "stikke" mig i øret og forstyre min musik nydelse og fremtvinge den der "hifi lytning" hvor man sidder og lytter parametre fremfor musikken. (der er da også andet end frekvensgangen (der primært styre klang balancen, samt over eller under betoning af frekvensafsnit og toner) der ved at ikke være optimal kan forstyre, manglende opløsning, og detaljering eller dynamik, ukontroleret bund, forvrængning og støj, fase problemer, dårligt eller mangelfuldt perspektiv, uro i lydbilledet, manglende bund, eller mangelfuld fysisk oplevelse, begrænset perspektiv, dårlig timing og homogenitet mm.)
Hvis det hele er påplads og i den rette balance, og perspektivet er tilpads medrivende og overbevisende? så glemmes hifi lytning hurtigt.. (hvis det ikke er iorden er det svære at glemme og at abstrahere)
mvh.
sorthvid skrev:Der er med en vis lamslåethed jeg læser mijus og andres indlæg om at gå ind i musikoplevelser. Det ser jo grangiveligt ud som om denne transformation kun kan ske hvis alt er perfekt. Altså lineært og 1000% rigtigt, klangnuancer her og der og så videre i den dur. Den kontrol- og analysettænkning der her fremvises synes jeg er helt i modsætning til det som må være hele grundtanken i at kunne indbilde sig en mental flytning; tillid til det er iorden. Hvis man bruger 98% af sine tanker på at være på vagt overfor forstyrrende elementer som noget så sexet som ulinearitet, så er der for lidt tilbage til at svæve med og ind.Og ditto med dem som har det sådan at der skal være så og så meget ambience og rumdefinition, ellers kan de ikke. Jeg eller I kan da ikke høre Mutters violinspil for larm fra indre kontroltanker...!Jeg mener man skal udstede en fatwa til sine kontrolinstandser og bede dem klappe i når der skal lyttes indad. Det er jo lidt som at drømme, eller nærmere det at ligge lige for drømmen. Der må du gå med på de planker der udleveres eller ligge vågen fordi drømmens første vision ikke passer dig.Det får mig til på ganske vanlig provostil at spørge til jeres kontrolkrav om sex. Hvordan har I uperfekt/perfekt sex? Der må da være en alenlang kravsliste og checkpoints I skal igennem?
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster