Markedsføring af hifi

[Reni61]

Lige en generel kommentar fra mig, og nogle betragtninger.

Jeg tror en af årsagerne til den manglende markedsføring af vellydende HIFI, er simpelthen at interessen for HIFI hos unge mennesker er dalende. Hvorfor? De fleste af de unge mennesker har en Ipod, og den bruger de til MP3 filer. Som en af de unge jeg var chef for, sagde, at det lyde sk... godt på hans Ipod. Det gjorde det måske også efter hans opfattelse. Intet galt i det. Han havde købt et anlæg brugt, og en Ipod dock (ny) og det var hans "HIFI" anlæg... Samt han PC som han DL MP3 filer til.

Min pointe er, at hvis man har affundet sig med en bestemt lyd, som man egentlig er godt tilfreds med, hvorfor så ofre flere penge på det? Vi der er HIFI etusiaster kan godt høre, at MP3 er en vederstyggelighed (selv i den høje opløsning), hvorfor skulle fabrikanterne så ofre penge på et publikum der egentlig er tilfreds? Vi må erkende at købekraften nok ligger hos den yngre generation.

Desværre (!) kan man ikke tvinge folk ind i entusiast butikkerne, og lade dem høre hvordan et "ordentlig" anlæg lyder, og hvilken ny og dejlig dimension musikken pludselig får, når den spilles på et ordentlig anlæg.

[Otto J]

Jeg tror en af Ã¥rsagerne til den manglende markedsføring af vellydende HIFI, er simpelthen at interessen for HIFI hos unge mennesker er dalende. Hvorfor? De fleste af de unge mennesker har en Ipod, og den bruger de til MP3 filer. 

 

Det er et argument der tit trækkes frem som værende årsag til hifi'ens død, men det mener jeg er fuldstændigt skudt forbi målet. Da jeg var "ung" (yngre end nu), da havde vi alle sammen en walkman. Mit første "hifi-anlæg" bestod af en 300,-s Panasonic walkman og et sæt Sennheiser hovedtelefoner til 119,-, som jeg købte fordi det fik en god anmeldelse i Hifi & Elektronik. Og jeg syntes dengang at det lød fantastisk, i hvert fald meget bedre end dén køkkenradio jeg havde før. Det har da ikke afholdt mig fra at blive klogere på hvad god lyd er. Det første anlæg jeg havde der bare mindede om hifi, fik jeg da jeg var 19. Så at teenagere lytter til MP3 filer, mener jeg ikke er en begrænsning. Kig på befolkningen når de er 30, og se på om de til den tid stadig sidder med iPod dock'en og plastic-højttalerne. Hvis de til den tid stadig ikke har købt noget ordentligt, SÅ har vi et problem.

 

Jeg vil faktisk påstå at teenagerne i dag er MEGET nærmere hifi, end vi andre var for 10-15 år siden. En iPod lyder da LANGT bedre, selv med MP3 filer, end min walkman gjorde. Dét der skal til er at samle dem op når de bliver lidt mere erfarne på livet og deraf følgende lidt mere kræsne mht. kvalitet. Så er det vi kan forklare dem at digital musik bør være lossless, at deres iPod dock bør være digital, og at de skal have en god DAC for at få det over i anlægget i ordentlig kvalitet - for eksempel. Teenagerne må da gerne lytte med, men de er altså ikke fortabte fordi de synes deres iPod lyder godt. Tværtimod egentlig - hvis de ytrer at de synes den lyder godt, så har de bevist at de interesserer sig for at det lyder godt, de mangler bare erfaringen der fortæller dem at der findes noget der lyder bedre. Hvis vi så kommer som hifi-dinosaurer og fortæller dem at dén måde de har lyttet musik på i flere år, og som de er glade for fordi det er nemt og bekvemt og de altid har musikken med sig, er dårlig - så er det da klart at de står af, hvorfor skulle de gå baglæns i udviklingen rent brugs-mæssigt, "bare" fordi det lyder bedre?

[Otto J]

Anderledes er det i dag, hvor der på teenageren ønskeseddel står en iPod/iPhone eller en PlayStation, og så kommer interessen for musik og den gode lyd måske – måske ikke – senere.

Det synnes jeg er ret arrogant overfor teenagere, og jeg tror du er blevet sÃ¥ gammel at du har glemt at dengang du selv var teenagere, forstod "de gamle" heller ikke dig. Unge i dag er da VOLDSOMT musik-interesserede.  Det vælter med teenagere til koncerter, ogsÃ¥ koncerter med musik der ikke lige opfattes som "teenager-musik". Jeg var for et par Ã¥r siden til Rock under Broen, hvor jeg hørte Pink Floyd Project. Teltet var _stoppet_ med teenagere, stort set ikke andet faktisk, og de sang med pÃ¥ _alle_ numrene - ikke bare Money og Another brick in the wall, og ikke bare omkvædene. Den teknologiske udvikling har netop gjort det nemt for de unge at skaffe musik der ikke lige stÃ¥r forrest pÃ¥ salgshylderne. Jeg tror du fuldstændigt overser hvorfor det er de unge fiser rundt med deres iPod og hører MP3 filer. Det er jo _netop_ fordi de er musik-interesserede, og dét at de udlever deres musik-interesse nÃ¥r de vil og hvor de vil burde da ses som en MULIGHED for hifi-branchen, ikke som en begrænsning. Vores opgave er sÃ¥ at tage dén musik-interesse, og gøre det til en hifi-interesse, ved at vise dem at de kan fÃ¥ endnu mere ud af de musik-oplevelser de har, hvis de fÃ¥r dem pÃ¥ et ordentligt anlæg. Men sÃ¥ længe de er pÃ¥ SU, skal vi ikke pege fingre ad dem fordi de hører musik pÃ¥ deres iPod - da vi andre var pÃ¥ SU, var det sgu heller ikke ret mange der havde noget ordentligt udstyr.

[Otto J]

Jeg forsøger lige at sparke lidt liv i tråden igen.

Når jeg ser hifi-branchen ovenfra, så ser det ud til, at branchen især har fejlet på tre punkter:

Markedsføring. De fleste brochurer ser ud som for 20-30 år siden med lækre billeder og et væld af tekniske data, som de almindelige forbrugere ikke forstår; og i de fleste tilfælde misforstår; tænk bare på, hvor ofte man har skullet forklare sine venner, at det er nemmere at ødelægge en 100 watts højttaler med en 30 watts forstærker end omvendt. Desuden er annonceres der stort set ingen steder for produkterne (ud over sites som dette).

Vi ligger jo nu engang i en ond cirkel - markedsføring bliver dyrere og dyrere, i hvert fald hvis det skal virke, og markedet bliver mindre og mindre. Det er selvforstærkende, for der er ikke ret mange der har råd til at markedsføre sig i en grad så det bemærkes blandt almindelige brugere. Jeg kan kun tale for mig selv - den gratis markedsføring der kan laves via internettet på forskelig vis, er for mig _langt_ mere effektiv mht. salg, end at poste penge i traditionel markedsføring.

Design. Hifi ser ud som for 20-30 år siden; cirka hvert femte år skifter moden mellem sorte apparater og sølvfarvede apparater; men det er stort set også, hvad der sker inden for den front. Dertil kommer, at mange produkter er umulige at betjene.

Innovation. De nye produkttyper og teknologier, der er fremkommet de senere Ã¥r, er pÃ¥tvunget af teknologiskift inden for andre brancher (iPods, surround, blue-ray, etc). SÃ¥dan har det mÃ¥ske altid været, men hvornÃ¥r har en hifi-producent skabt noget nyt og revolutionerende. Digitale forstærkere, mÃ¥ske, men ellers er det efter min mening smÃ¥t med nytænkningen. 

Jeg synes altså at du bedømmer hifi-branchen helt forkert. På den ene side vil du have innovation, på den anden side betragter du ikke de innovative produkter der redefinerer branchen, som "rigtig hifi". Så er du jo netop selv med til at holde hifi-branchen fast i de gamle produkttyper.

 

At hifi stadig er 43 cm bredt, skyldes ganske enkelt at så snart nogen laver et seriøst produkt der er mindre, så køber folk det ikke fordi ingen tror på at det så også kan være godt. Så længe du ikke betragter en iPod som en mulig seriøs kilde til hifi, men mener at "rigtig" hifi er traditionelle hifi-æsker, hvorfor skulle branchen så tilbyde andet end traditionelle hifi-æsker?

 

Jeg mener stadig ikke du har erkendt at iPod, Sonos og Squeezebox ER en del af hifi-branchen. Du skyder pÃ¥ hifi-branchen for ikke at være innovativ, men samtidig sÃ¥ omtaler du de produkter der netop ER de innovative, som om de ikke er en del af hifi-branchen. SÃ¥ er det jo lidt "nemt" at sige at hifi-branchen ikke er innovativ. Jeg er derfor uenig i din kritik, jeg synes der har været masser af innovation og nytænkning, det er bare sÃ¥ nyt og innovativt at du ikke opdagede hvad der skete. Hvis "rigtig" hifi skal være en afspiller, en forstærker og et sæt højttalere, sÃ¥ er det saftsusme svært at være specielt innovativ.

[dreamz]

Jeg synes altså at du bedømmer hifi-branchen helt forkert. På den ene side vil du have innovation, på den anden side betragter du ikke de innovative produkter der redefinerer branchen, som "rigtig hifi". Så er du jo netop selv med til at holde hifi-branchen fast i de gamle produkttyper.

At hifi stadig er 43 cm bredt, skyldes ganske enkelt at så snart nogen laver et seriøst produkt der er mindre, så køber folk det ikke fordi ingen tror på at det så også kan være godt. Så længe du ikke betragter en iPod som en mulig seriøs kilde til hifi, men mener at "rigtig" hifi er traditionelle hifi-æsker, hvorfor skulle branchen så tilbyde andet end traditionelle hifi-æsker?

Jeg mener stadig ikke du har erkendt at iPod, Sonos og Squeezebox ER en del af hifi-branchen. Du skyder på hifi-branchen for ikke at være innovativ, men samtidig så omtaler du de produkter der netop ER de innovative, som om de ikke er en del af hifi-branchen. Så er det jo lidt "nemt" at sige at hifi-branchen ikke er innovativ. Jeg er derfor uenig i din kritik, jeg synes der har været masser af innovation og nytænkning, det er bare så nyt og innovativt at du ikke opdagede hvad der skete. Hvis "rigtig" hifi skal være en afspiller, en forstærker og et sæt højttalere, så er det saftsusme svært at være specielt innovativ.

Du misforstår mine pointer, Otto. Faktisk fik jeg selv genoplivet min interesse for hifi, da jeg for et par år siden besluttede mig for at rippe mine cd’er og lægge dem på harddisk og så høre musik derfra. Jeg brugte meget tid på at optimere min medieafspiller og lyttede til masser af lydkort og DACs, så min computer spillede mindst ligeså godt som min cd-afspiller.
 

Så jeg mener bestemt ikke, at hifi ikke også kan være iPods og medieafspillere. Tværtimod.

Min kritik af hifibranchen gÃ¥r pÃ¥, at innovationen ikke kommer fra hifi-branchen, men fra it-firmaer, der netop har set mulighederne i hifi-markedet, som de traditionelle hifi-firmaer har været alt for sene til at opdage. Det var derfor, jeg i et tidligere inlæg i trÃ¥den trak paralleller mellem hifi-branchen og musikbranchen.

Og når så jeg konstatere, at markedsføringen af hifi-produkter mere eller mindre er gået i stå, er det jeg bliver bekymret for den kære branche.

[dreamz]

Anderledes er det i dag, hvor der på teenageren ønskeseddel står en iPod/iPhone eller en PlayStation, og så kommer interessen for musik og den gode lyd måske – måske ikke – senere.

Det synnes jeg er ret arrogant overfor teenagere, og jeg tror du er blevet sÃ¥ gammel at du har glemt at dengang du selv var teenagere, forstod "de gamle" heller ikke dig. Unge i dag er da VOLDSOMT musik-interesserede.  Det vælter med teenagere til koncerter, ogsÃ¥ koncerter med musik der ikke lige opfattes som "teenager-musik". Jeg var for et par Ã¥r siden til Rock under Broen, hvor jeg hørte Pink Floyd Project. Teltet var _stoppet_ med teenagere, stort set ikke andet faktisk, og de sang med pÃ¥ _alle_ numrene - ikke bare Money og Another brick in the wall, og ikke bare omkvædene. Den teknologiske udvikling har netop gjort det nemt for de unge at skaffe musik der ikke lige stÃ¥r forrest pÃ¥ salgshylderne. Jeg tror du fuldstændigt overser hvorfor det er de unge fiser rundt med deres iPod og hører MP3 filer. Det er jo _netop_ fordi de er musik-interesserede, og dét at de udlever deres musik-interesse nÃ¥r de vil og hvor de vil burde da ses som en MULIGHED for hifi-branchen, ikke som en begrænsning. Vores opgave er sÃ¥ at tage dén musik-interesse, og gøre det til en hifi-interesse, ved at vise dem at de kan fÃ¥ endnu mere ud af de musik-oplevelser de har, hvis de fÃ¥r dem pÃ¥ et ordentligt anlæg. Men sÃ¥ længe de er pÃ¥ SU, skal vi ikke pege fingre ad dem fordi de hører musik pÃ¥ deres iPod - da vi andre var pÃ¥ SU, var det sgu heller ikke ret mange der havde noget ordentligt udstyr.

 

Vi kan nok blive enige om, at folks musikvaner har ændret sig markant de seneste 10-20 år. Om teenagere i dag hører mere eller mindre eller musik end tidligere, skal jeg ikke gøre mig klog på.

 

Paradoksalt nok tror jeg det er et problem, at iPods faktisk lyder så godt. De walkmen og monokassettebåndoptagere, jeg lyttede til i min ungdom, var så ringe sammenlignet med mine forældres anlæg, at jeg gjorde en hel del for at spare op til mit eget stereoanlæg.

 

Jeg tror ikke, de unge opfatter kvalitetsforskellen så stor mellem fx en iPod og et stationært anlæg og derfor ikke ser nogen grund til at ’opgradere’ deres iPods.

[Reni61]

Dreamz skrev:
"Paradoksalt nok tror jeg det er et problem, at iPods faktisk lyder så godt. De walkmen og monokassettebåndoptagere, jeg lyttede til i min ungdom, var så ringe sammenlignet med mine forældres anlæg, at jeg gjorde en hel del for at spare op til mit eget stereoanlæg. Jeg tror ikke, de unge opfatter kvalitetsforskellen så stor mellem fx en iPod og et stationært anlæg og derfor ikke ser nogen grund til at ’opgradere’ deres iPods."

Du skriver faltisk det samme som jeg - blot med andre ord

Mange unge mennesker bruder også deres Ipod i bilen, og som jeg skrev før, med en Idock. Samtidig ser jeg også en tendens til, at man bruger sin PC som musikafspiller; lovlig DL af musik og man streamer sin musik på HDD. Musikken overføres til Ipod og der er mulighed for at dele med sine venner, bytte musik mv. Alt dette tilbyder (endnu) et stort anlæg ikke... Lyden er også blevet mærkbart bedre, til meget billigere penge. Jeg var en af dem i start firserne der investerede i en Sony Walkman (Den var meget dyr dengang), og lyden når ikke engang en Ipod til knapperne.

Personligt mener jeg, at SONOS er et fornuftigt tiltag til "mid-end" anlæg. Jeg syntes virkelig godt om ideen med streamede CD'r. Genialt. Men jeg frygter lyden lidt. Indtil nu, har jeg investeret godt 45K i mit anlæg, og er ved at spare sammen til udskiftning af højttalere. Jeg forventer at bruge 36K (Dali Helicon 400MK2). Kan et SONOS leve op til det?

Jeg tror, at HIFI branchen i den "tunge" ende, som vi jo er, skal måske skæve lidt mere til tidens tendenser: Ipod, streaming, DL (lovligt) af nyt musik, deling mv. Kan branchen gøre dette i deres markedsføring, vil vi opleve de gyldne tider som i de salige 70'ere. (Hold da helt ferie hvor jeg nogen gange godt kan savne den tid - rent HIFI mæssigt).

[dreamz]

Du skriver faltisk det samme som jeg - blot med andre ord

 

Ja, det har du ret i. Men man kan også vælge og se positivt på det og glæde sig over, at det er nemmere og billigere end nogensinde at få god lyd. Jeg har selv iPod og som tidligere nævnt benytter jeg også min computer til musikafspilning, så jeg synes ikke selv, jeg sidder fast i fordums tid, selv om jeg akkurat som dig godt kan længes tilbage til 70'erne, hvor hifi efter min mening havde sin absolutte storhedstid.

[Otto J]

Min kritik af hifibranchen gÃ¥r pÃ¥, at innovationen ikke kommer fra hifi-branchen, men fra it-firmaer, der netop har set mulighederne i hifi-markedet, som de traditionelle hifi-firmaer har været alt for sene til at opdage. Det var derfor, jeg i et tidligere inlæg i trÃ¥den trak paralleller mellem hifi-branchen og musikbranchen.

 

Ja, jeg tror jeg tolkede dig lidt forkert - jeg kan godt følge dig i dette. Nu spørger du så hvad årsagen er, og jeg tror det her er (endnu) en "hønen eller ægget" diskussion, for når branchen er konservativ, er det fordi kunderne er konservative. De traditionelle hifi-producenter har traditionelle og konservative kunder. Linn har f.eks. været ret langt fremme i skoene på mange punkter, men sættes i tilsvarende stigende grad i bås med B&O som pænt, men ikke "rigtigt" hifi. Og det på trods af at dét at de droppede CD-afspilleren ikke (kun) skyldes betjening, men afgjort også at de har fået bedre lyd ud af netværks-afspilning end af CD. Jeg tror mange producenter hænger fast i de traditionelle ting, fordi det ganske enkelt er dem der sælger, i dén kundekreds de normalt beskæftiger sig med. Så kan du godt argumentere for at de burde markedsføre sig ud af at få en ny kundekreds, men det er en meget dyr proces, hvis du starter fra scratch, især hvis dét at du gør det koster på troværdigheden i din eksisterende kundekreds.

 

Jeg husker f.eks. tydeligt dengang vi i Tape Connection besluttede at nÃ¥r vi nu havde sÃ¥ mange internet- og postordre-kunder der købte alverdens ting hos os, hvorfor sÃ¥ ikke give dem mulighed for at købe et digitalkamera ogsÃ¥, nÃ¥r de alligevel kommer fra samme producent. Der blev et ramaskrig pÃ¥ forummerne og vi blev jævnligt konfronteret med pÃ¥ telefonerne at vi var ved at bevæge os væk fra hifi. Et firmas fokus ligger i høj grad dér hvor kunderne TROR den ligger. Tilsvarende, hvis du i markedsføringen viser 10 produkter til 999,- og ét produkt til 39.999,-, sÃ¥ stirrer folk sig blinde pÃ¥ dét produkt til 39.999,-, og tænker "det var godt nok nogle dyre sager, det har jeg ikke rÃ¥d til, der mÃ¥ jeg hellere blive væk fra", i stedet for at kigge pÃ¥ hvor meget man fÃ¥r for pengene i produkterne til 999,-. Det er stort set dagligt at jeg møder folk der kommer ind ad døren, kigger rundt, siger "jeg er vist gÃ¥et forkert, jeg skal bruge en højttaler til 1000 kroner stykket, sÃ¥dan noget har I vel slet ikke?" Men det har vi jo netop, de stÃ¥r bare inde bagved dem til 10.000,-. Men hvis vi nu begyndte at markedsføre os pÃ¥ billige ting, for at trække folk ind i butikken, ville DU sÃ¥ opfatte det som markedsføring af "rigtig hifi"? Det er en balancegang, uanset hvilken markedsføring du laver, sÃ¥ skræmmer du altid nogle væk pÃ¥ lige fod med at du trækker nogle til. Kunsten er at skræmme de forkerte kunder væk, og trække de rigtige til.

 

Og kunder til 39.999,-s apparater er ganske enkelt for dyre at markedsføre sig til. De handler i meget høj grad ud fra egen personlig erfaring med butikken, og venners anbefalinger. Der er kun én måde at få flere kunder i det segment på, det er ved at behandle dem man allerede har så godt som muligt.

[Otto J]

Vi kan nok blive enige om, at folks musikvaner har ændret sig markant de seneste 10-20 år. Om teenagere i dag hører mere eller mindre eller musik end tidligere, skal jeg ikke gøre mig klog på.

[Otto J]

Ja, det har du ret i. Men man kan også vælge og se positivt på det og glæde sig over, at det er nemmere og billigere end nogensinde at få god lyd. Jeg har selv iPod og som tidligere nævnt benytter jeg også min computer til musikafspilning, så jeg synes ikke selv, jeg sidder fast i fordums tid, selv om jeg akkurat som dig godt kan længes tilbage til 70'erne, hvor hifi efter min mening havde sin absolutte storhedstid.

 

Det er hér jeg kan undres lidt. Nu er jeg født i 70'erne og således ikke den bedste til at snakke med om dét, men spørgsmålet er hvordan man definerer dén storhedstid. I realiteten er der på mange områder (ikke alle) bedre lyd i mange af de anlæg i 4-5000,-s klassen man kan købe, og ikke mindst i en iPod med lidt bedre ørepropper, end hvad man kunne opnå i 70'erne. Så igen, ja, paradoksalt at dét at hifi i "almindelig" kvalitet ikke længere er noget man behøver drømme om, men noget der er ret nemt og billigt at opnå, skal være et problem for hifi-interessen. Det er som om at hvis det er noget alle kan få ganske nemt, så er der ikke rigtigt så meget tilbage at være entusiastisk over, derfor flytter vi grænserne for hvad "rigtig" hifi er, til noget der ligger langt over hvad almindelige brugere finder acceptabelt. Jeg havde for ikke så længe siden én inde der var ved at falde ned af stolen over den lyd der kom ud af et par af de billigste højttalere vi havde i butikken, han vidste slet ikke at et stereoanlæg kunne spille så godt (selv om hans gamle anlæg kostede en del flere penge). Så kommer spørgsmålet: Er det fordi hifi er gået i glemmebogen, eller fordi det er blevet nemt og billigt at få en acceptabel lyd?

[dreamz]

Ja, jeg tror jeg tolkede dig lidt forkert - jeg kan godt følge dig i dette. Nu spørger du så hvad årsagen er, og jeg tror det her er (endnu) en "hønen eller ægget" diskussion, for når branchen er konservativ, er det fordi kunderne er konservative. De traditionelle hifi-producenter har traditionelle og konservative kunder. Linn har f.eks. været ret langt fremme i skoene på mange punkter, men sættes i tilsvarende stigende grad i bås med B&O som pænt, men ikke "rigtigt" hifi. Og det på trods af at dét at de droppede CD-afspilleren ikke (kun) skyldes betjening, men afgjort også at de har fået bedre lyd ud af netværks-afspilning end af CD. Jeg tror mange producenter hænger fast i de traditionelle ting, fordi det ganske enkelt er dem der sælger, i dén kundekreds de normalt beskæftiger sig med. Så kan du godt argumentere for at de burde markedsføre sig ud af at få en ny kundekreds, men det er en meget dyr proces, hvis du starter fra scratch, især hvis dét at du gør det koster på troværdigheden i din eksisterende kundekreds.

Jeg mener faktisk, at Linn er et eksempel på det modsatte - altså en producent, der er fulgt med tiden og forsøger at opdatere sine produkter i takt med den tilgængelige teknologi. Tænk på, at Linn i de fantastiske 70’ere udelukkende var kendt for at producere remdrevne pladespillere, som begejstrede et hobetal af entusiaster.

Jeg kan sagtens se dilemmaet med at skulle markedsføre sig til både den brede forbrugerskare og den kritiske, alvidende entusiast, men det er vel ikke et problem, som kun hifi-branchen står over for?

Og jeg kan også godt forstå, hvis firmaer, der sælger 39.999-apparater er tilbageholdende med at markedsføre sine produkter, når man betænker hvilken medfart de kan få på sites som dette. Og her skal jeg gerne indrømme, at jeg bestemt ikke har holdt mig tilbage med at kritikken.

[dreamz]

Det er hér jeg kan undres lidt. Nu er jeg født i 70'erne og således ikke den bedste til at snakke med om dét, men spørgsmålet er hvordan man definerer dén storhedstid. I realiteten er der på mange områder (ikke alle) bedre lyd i mange af de anlæg i 4-5000,-s klassen man kan købe, og ikke mindst i en iPod med lidt bedre ørepropper, end hvad man kunne opnå i 70'erne. Så igen, ja, paradoksalt at dét at hifi i "almindelig" kvalitet ikke længere er noget man behøver drømme om, men noget der er ret nemt og billigt at opnå, skal være et problem for hifi-interessen. Det er som om at hvis det er noget alle kan få ganske nemt, så er der ikke rigtigt så meget tilbage at være entusiastisk over, derfor flytter vi grænserne for hvad "rigtig" hifi er, til noget der ligger langt over hvad almindelige brugere finder acceptabelt. Jeg havde for ikke så længe siden én inde der var ved at falde ned af stolen over den lyd der kom ud af et par af de billigste højttalere vi havde i butikken, han vidste slet ikke at et stereoanlæg kunne spille så godt (selv om hans gamle anlæg kostede en del flere penge). Så kommer spørgsmålet: Er det fordi hifi er gået i glemmebogen, eller fordi det er blevet nemt og billigt at få en acceptabel lyd?

Man er jo altid forblændet af sin egen erindring, og når jeg betragter 70’erne som hifi’ens Guldalder er det jo bl.a. fordi, det var der, min interesse begyndte. Men jeg mener, helt oprigtigt, at det var i 70’erne, hvor High Fidelity havde sin storhedstid, og hvor Audioscan fik folk til at bygge deres egne højttalere og selv samme Audioscan og senere Hifi-Klubben satte fokus på de høje avancer i branchen, så det efterhånden blev muligt at købe hifi for menneskepenge. Der var en pionerånd, optimisme og begejstring over branchen dengang, som jeg synes langsomt forsvandt op gennem 80’erne og 90’erne.

[dreamz]

Det er jeg delvist enig i, og ja det er netop et paradoks. For vi vil gerne have at folk får bedre lyd, men hvis det bliver for nemt og billigt at få god lyd, så er det et problem for branchen. Men godt for forbrugerne. Men jeg mener dog stadig at en del af problemet er at branchen (og hifi-entusiaster i almindelighed) i høj grad fortæller disse potentielle kommende hifi-entusiaster at det er dyrt og besværligt at få god lyd, og hvis man ikke køber dyre kabler eller andre ting som almindelige brugere ikke kan gennemskue, så kan det hele være lige meget. Når det er dét vi fortæller dem, så er det da logisk nok at de vælger at droppe idéen fuldstændigt. Hvis vi nu fortalte dem at det rent faktisk er meget nemt og overkommeligt at opgradere iPod'en til at levere meget bedre lyd, så kunne det jo være at den hurdle var nemmere at komme over. Men igen, så er det ikke i de egentlige hifi/high-end producenters interesse at gøre dét, for hvad er argumentet så for at købe de dyre ting?

Et eksempel på snobberiet er at de fleste vil rynke på næsen af en iPod dock der ikke arbejder 100% digitalt. Det er jo helt forkert, så det kan vi slet ikke få hifi ud af. Det er i princippet også rigtigt, men i praksis vil det for rigtigt mange kunder ikke være dér begrænsningen ligger. Langt de fleste vil kunne få et kæmpe løft, udelukkende ved at købe nogle bedre (ikke nødvendigvis større, bare bedre) højttalere. Men så længe folk får fortalt at det er omsonst at købe bedre højttalere, hvis ikke de har den helt rigtige dock, det helt rigtige strømkabel, det helt rigtige USB kabel osv, så opgiver de konceptet.

Jeg er helt enig i dine pointer. Faktisk kan man vel sige en hele entry-markedet har ændret sig totalt de sidste 10 år. Tidligere bestod et begynder-anlæg typisk af et par små Dali højttalere og et Nad-sæt fra hifi-klubben. I dag er lyd-premieren en iPod, der tilsluttes et mini-anlæg med iPod-indgang eller en iPod-dock. Og jeg er også helt enig i, at man ved at købe nogle bedre højttalere kan løfte lyden fra sin iPod ganske gevaldigt. Og det er måske der, hifi-branchen skal sætte ind – som eksempelvis Dynaudio har gjort med MC15 og 110 A. Derfor kan det undre – når du selv næver det – at Tapeconnection på sin hjemmeside ikke har en sektion for eksempelvis iPod-musik

[Otto J]

Jeg mener faktisk, at Linn er et eksempel på det modsatte - altså en producent, der er fulgt med tiden og forsøger at opdatere sine produkter i takt med den tilgængelige teknologi. Tænk på, at Linn i de fantastiske 70’ere udelukkende var kendt for at producere remdrevne pladespillere, som begejstrede et hobetal af entusiaster.

Ja, men pointen er netop at i takt med at de har fulgt med tiden, har de mistet anseelse blandt "hardcore" hifi-entusiaster. Prøv at starte en tråd med beskrivelse af at du har skiftet din Wadia CD-afspiller ud med en Linn, og se hvor mange siders tilsvining af såvel Linn som dine evner udi lytning, du får ud af dét. Linn er jo netop et eksempel på en producent der har fulgt med tiden UDEN at være gået på kompromis med deres lyd-idealer (hvadenten man så er enige i dem eller ej). Men "rigtige" hifi-entusiaster mener at de sælger ud.