Hm. Jeg synes det er et interessant synspunkt, som jeg som udgangspunkt ikke vil gøre mig uenig i. Jeg vil tillade mig at lave en lillebitte afstikker, og komme med en observation der er sammenkædet med dette, men ikke helt det samme: Der er nogle bestemte producenter, der af såvel min egen erfaring som i den brede opfattelse, er kendt for at levere "musikalitet", "timing/drive" osv, men samtidig for at være mindre "hifi-rigtige". Dét jeg synes er interessant, er at disse mærker (jeg vil undlade at nævne navne, af forretningsmæssige årsager ) har et meget stort fællestræk mht. at formidle musikkens sjæl og nerve, men samtidig lyder de ud fra klassiske hifi-termer _vidt_ forskellige. Jeg synes simpelthen ikke jeg kan finde nogen logisk sammenhæng i om de spiller åbent og fremadrettet eller blødt og tilbagelænet, om de spiller lidt eller meget bas, om de spiller lyst eller mørkt osv osv. Jeg synes simpelthen det er svært at beskrive hvilke hifi-egenskaber det er der skal sammensættes for at fremelske den "musikglade" spillestil. Måske har du fat i noget af det rigtige i din beskrivelse. Jeg synes det er et interessant input, som jeg vil have i tankerne næste gang jeg kommer forbi et Densen produkt.
AV Precision skrev:Hm. Jeg synes det er et interessant synspunkt, som jeg som udgangspunkt ikke vil gøre mig uenig i. Jeg vil tillade mig at lave en lillebitte afstikker, og komme med en observation der er sammenkædet med dette, men ikke helt det samme: Der er nogle bestemte producenter, der af såvel min egen erfaring som i den brede opfattelse, er kendt for at levere "musikalitet", "timing/drive" osv, men samtidig for at være mindre "hifi-rigtige". Dét jeg synes er interessant, er at disse mærker (jeg vil undlade at nævne navne, af forretningsmæssige årsager ) har et meget stort fællestræk mht. at formidle musikkens sjæl og nerve, men samtidig lyder de ud fra klassiske hifi-termer _vidt_ forskellige. Jeg synes simpelthen ikke jeg kan finde nogen logisk sammenhæng i om de spiller åbent og fremadrettet eller blødt og tilbagelænet, om de spiller lidt eller meget bas, om de spiller lyst eller mørkt osv osv. Jeg synes simpelthen det er svært at beskrive hvilke hifi-egenskaber det er der skal sammensættes for at fremelske den "musikglade" spillestil. Måske har du fat i noget af det rigtige i din beskrivelse. Jeg synes det er et interessant input, som jeg vil have i tankerne næste gang jeg kommer forbi et Densen produkt.
Anmeldere har jo over tid mest brillieret med at beskrive de nemme forhold ved gengivelse såsom detaljeringsgrad, luftighed, tonal balance, men har til en vis grad svigtet i forhold til de aspekter, der knytter sig til i hvilket omfang produkter/systemer virker musikalsk indbydende og sprudlende, hvorunder også nerve og sjæl hører. Sidstnævnte er også langt sværere at indfange. Det er meget nemmere at beskrive tonale forhold. Men hvor er det egentlig intetsigende - i hvert fald f.sv. at det blot nogenlunde er iorden og det er faktisk mere reglen end undtagelsen anno 2010
mogens_østjyll skrev:Anmeldere har jo over tid mest brillieret med at beskrive de nemme forhold ved gengivelse såsom detaljeringsgrad, luftighed, tonal balance, men har til en vis grad svigtet i forhold til de aspekter, der knytter sig til i hvilket omfang produkter/systemer virker musikalsk indbydende og sprudlende, hvorunder også nerve og sjæl hører. Sidstnævnte er også langt sværere at indfange. Det er meget nemmere at beskrive tonale forhold. Men hvor er det egentlig intetsigende - i hvert fald f.sv. at det blot nogenlunde er iorden og det er faktisk mere reglen end undtagelsen anno 2010
AV Precision skrev:Det er måske lidt skævt i forhold til din pointe, men eksempelvis så kan jeg ikke forstå at der ikke er større interesse for at undersøge om forstærker-producenter holder de watt de lover, om subwoofer-producenter holder den frekvensgang de lover, om højttalerproducenter holder den impedans, følsomhed osv de lover. Klart nok, det er ressourcekrævende at undersøge den slags ting, men det er det jo også at skrive gode subjektive anmeldelser, hvis de skal være skrevet af nogen med seriøs erfaring i bagagen og en vis neutralitet, og ikke en skoleknægt der sidder hjemme på værelset hos mor og far, og tilfældigvis er god til at stave. Hvis en anmelder skal være vagthund over for en producent, så er han nødvendigvis nødt til at have en vis mængde viden og erfaring i bagagen. Det nytter ikke noget at en skoleknægt der fik sine første rigtige højttalere i julegave sidste år af farmand, skal fortælle store internationale firmaer med hele hære af erfarne ingeniører, hvorfor de har designet deres produkter forkert.
AV Precision skrev:Det er måske lidt skævt i forhold til din pointe, men eksempelvis så kan jeg ikke forstå at der ikke er større interesse for at undersøge om forstærker-producenter holder de watt de lover, om subwoofer-producenter holder den frekvensgang de lover, om højttalerproducenter holder den impedans, følsomhed osv de lover. Klart nok, det er ressourcekrævende at undersøge den slags ting, men det er det jo også at skrive gode subjektive anmeldelser, hvis de skal være skrevet af nogen med seriøs erfaring i bagagen og en vis neutralitet, og ikke en skoleknægt der sidder hjemme på værelset hos mor og far, og tilfældigvis er god til at stave. Hvis en anmelder skal være vagthund over for en producent, så er han nødvendigvis nødt til at have en vis mængde viden og erfaring i bagagen. Det nytter ikke noget at en skoleknægt der fik sine første rigtige højttalere i julegave sidste år af farmand, skal fortælle store internationale firmaer med hele hære af erfarne ingeniører, hvorfor de har designet deres produkter forkert.
dreamz skrev:Jeg er helt enig og har også tit undret mig over, hvordan producenter kan slippe af sted med de notorisk utroværdige effektopgivelser for forstærkere. Et eksempel; Yamaha opgiversin RX-V3900 AV-receiver til at spille 140 watt i 7 kanaler (RMS, 8 ohm, 20-20.000 Hz, 0,04 % thd). Men samtidig er strømforsyningen angivet til 500 watt. Det siger sig selv, at den aldrig vil kunne spille med 140 watt i 7 kanaler samtidig. Jeg tvivler på, den vil kunne spille meget mere end 50 watt i de 7 kanaler samtidig.Det er sikkert en glimrende forstærker, men hvorfor denne totale overdrivelse? Man må jo heller ikke markedsføre en bil med, at den har 300 hestekræfter, hvis den kun har 100, vel?
dreamz skrev:Uanset hvor godt velbevandret man er udi det danske sprog, er det utrolig svært at beskrive, hvordan et anlæg lyder. Derfor ender man tit med at kaste rundt med klicheer som ’Skinger diskant’ ’tredimensionelt lydbillede’ ’mudrede bas’ osv.
Det samme gælder i princippet, når man forsøger at beskrive andre sanseindtryk
Jeg synes, mogens beskriver sit indtryk af Densen ganske fremragende og giver mig klart lyst til at lytte til en Densen en dag. Jeg sidder bare og spekulerer over, om det altid er en fordel med en fremhævet frontfigur. Hvordan gengiver den eksempelvis en strygekvartet, hvor de fire instrumenter i store dele af tiden er ligestillede?
mogens_østjyll skrev:Anmeldere har jo over tid mest brillieret med at beskrive de nemme forhold ved gengivelse såsom detaljeringsgrad, luftighed, tonal balance, men har til en vis grad svigtet i forhold til de aspekter, der knytter sig til i hvilket omfang produkter/systemer virker musikalsk indbydende og sprudlende, hvorunder også nerve og sjæl hører. Sidstnævnte er også langt sværere at indfange. Det er meget nemmere at beskrive tonale forhold. Men hvor er det egentlig intetsigende - i hvert fald f.sv. at det blot nogenlunde er iorden og det er faktisk mere reglen end undtagelsen anno 2010
dreamz skrev:Jeg husker, der for noget tid siden var en ophedet debat om densens effeketopgivelser og strømforsyningens dimensionering. Jeg går ikke så meget op i, om en given forstærker er angivet til 10 eller 1000 watt, så længe den har kraftoverskud nok. Men kan den spille for fuld damp i flere timer i træk uden at stå af eller forvrænge og uden at miste sit soundstage?
mogens_østjyll skrev:<DIV>Jeg har haft fornøjelsen af et par Densen produkter i form af deres integrerede b-150 forstærker og b-440 + CD maskine igennem et pænt stykke tid nu og jeg har derved kunnet opleve Densen's lydfilosofi på nærmeste hold.</DIV><DIV> </DIV><DIV>En forhold jeg synes er ganske spændende indenfor deres lydfilosofi er produkternes måde at opstille soundstagen på. </DIV><DIV> </DIV><DIV>Det er nemlig således, at Densen produkterne gør det på en meget særlig måde, der adskiller sig en del fra, hvad jeg ellers kender.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Det, disse Densen produkter i denne henseende gør, er samtidig ganske svært at beskrive, men jeg vover et øje og gør forsøget.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Jeg oplever nemlig noget særligt derved, at Densen produkternes måde at lave soundstagen på (og dermed dybde, bredde og højde i lydbilledet) er præget af, at placere fronten i lydbilledet (forsanger!) fuldstændig klippefast (og meget langt fremme i lydbilledet) og så lade orkestreringen bagved være det, der så at sige er i bevægelse. Man kommer til at fokusere på fronten i lydbilledet umiddelbart, men efterhånden som man bliver fortrolig med denne måde at gengive soundstage på, oplever man, at denne klippefaste fokus på fronten faktisk befordrer en bedre indsigt i hvad der foregår i baggrunden. </DIV><DIV>Hvor mange andre måder at projicere et lydbillede på er præget af nogen uro i fronten af lydbilledet og måske en klippefasthed i baggrunden ( på andre high-end produkter) som så takket være klippefastheden i baggrunden kan give følelsen af autoriten ved gengivelsen og som takket være en gengivelse, der så at sige foregår relativt langt tilbage i forhold til højttalerne, så tilbyder Densen (efter mine oplevelser), at autoriteten gives ved en slags centrering omkring frontfiguren i de udøvende, hvorom det musikalske udspinder sig. Densen's filosofi synes dermed at tage afsæt i, at man ved at gøre grejet lidt fremadrettet og ved at fastholde lytterens opmærksomhed på en helt klippefast gengivelse af fronten i lydbilledet rent faktisk skaber ro og gennemsigtighed indenfor soundstagen og derved opnår 3-d virkningen meget entydigt og levende, men også mere direkte end jeg har været vant til.</DIV><DIV>Subjektivt opleves det på rytmisk musik som om, at Densen med en form for fokus på frontfiguren, hvorom den musikalske begivenhed er centreret, giver lydbilledet en usvigelig sikkerhed og samtidigt også den snert af drive, de ellers er kendte for. Man oplever ganske enkelt, at det er let at lytte til takket være den sikre udøvelse af fronten i musikken, der aldrig bliver mumlende eller urolig indenfor lydbilledet som andre lydfilosofier kan blive under visse betingelser.</DIV><DIV>Til gengæld er lyden relativ fremadrettet og der skal da nok findes nogle, der synes, det bliver for meget.</DIV><DIV>Jeg selv har 2 systemer og deres soundstager er vidt forskellige, men jeg værdsætter begge måder at præsentere tingene på. De har hver især deres charme og forcer.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Jeg har blot skrevet dette her, fordi jeg har fundet Densen en del anderledes end det, jeg har været vant til i forhold til soundstage-præstentation.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Måske nogle kan bidrage med forklaring på, hvad det er jeg oplever med bedre ord, end jeg selv kan finde på dette her fænomen.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Hvorom alting er, så kunne en debat om forskellige lydfilosofier faktisk være ganske interessant.</DIV><DIV>Hvilken lydfilosofi finder du selv bedst med hensyn hvordan musikken bør præsenteres. </DIV><DIV>Skal den være fremadrettet eller tilbagelænet?</DIV><DIV>Skal den fokusere på bestemte elementer såsom nøjagtighed eller overbliksfornemmelse?</DIV><DIV>Skal lydbilledet være stort eller korrekt aftegnet?</DIV><DIV> </DIV><DIV>osv..</DIV><DIV> </DIV><DIV>I håb om en god debat.</DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV></DIV><DIV></DIV><DIV></DIV><DIV></DIV><DIV></DIV>
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster