Densen's og andre mærkers lydfilosofier

[mogens_østjyll]

Jeg har haft fornøjelsen af et par Densen produkter i form af deres integrerede b-150 forstærker og b-440 + CD  maskine igennem et pænt stykke tid nu og jeg har derved kunnet opleve Densen's lydfilosofi pÃ¥ nærmeste hold.

 

En forhold jeg synes er ganske spændende indenfor deres lydfilosofi er produkternes måde at opstille soundstagen på.

 

Det er nemlig således, at Densen produkterne gør det på en meget særlig måde, der adskiller sig en del fra, hvad jeg ellers kender.

 

Det, disse Densen produkter i denne henseende gør, er samtidig ganske svært at beskrive, men jeg vover et øje og gør forsøget.

 

Jeg oplever nemlig noget særligt derved, at Densen produkternes måde at lave soundstagen på (og dermed dybde, bredde og højde i lydbilledet) er præget af, at placere fronten i lydbilledet (forsanger!) fuldstændig klippefast (og meget langt fremme i lydbilledet) og så lade orkestreringen bagved være det, der så at sige er i bevægelse. Man kommer til at fokusere på fronten i lydbilledet umiddelbart, men efterhånden som man bliver fortrolig med denne måde at gengive soundstage på, oplever man, at denne klippefaste fokus på fronten faktisk befordrer en bedre indsigt i hvad der foregår i baggrunden.

Hvor mange andre måder at projicere et lydbillede på er præget af nogen uro i fronten af lydbilledet og måske en klippefasthed i baggrunden ( på andre high-end produkter) som så takket være klippefastheden i baggrunden kan give følelsen af autoriten ved gengivelsen og som takket være en gengivelse, der så at sige foregår relativt langt tilbage i forhold til højttalerne, så tilbyder Densen (efter mine oplevelser), at autoriteten gives ved en slags centrering omkring frontfiguren i de udøvende, hvorom det musikalske udspinder sig. Densen's filosofi synes dermed at tage afsæt i, at man ved at gøre grejet lidt fremadrettet og ved at fastholde lytterens opmærksomhed på en helt klippefast gengivelse af fronten i lydbilledet rent faktisk skaber ro og gennemsigtighed indenfor soundstagen og derved opnår 3-d virkningen meget entydigt og levende, men også mere direkte end jeg har været vant til.

Subjektivt opleves det på rytmisk musik som om, at Densen med en form for fokus på frontfiguren, hvorom den musikalske begivenhed er centreret, giver lydbilledet en usvigelig sikkerhed og samtidigt også den snert af drive, de ellers er kendte for. Man oplever ganske enkelt, at det er let at lytte til takket være den sikre udøvelse af fronten i musikken, der aldrig bliver mumlende eller urolig indenfor lydbilledet som andre lydfilosofier kan blive under visse betingelser.

Til gengæld er lyden relativ fremadrettet og der skal da nok findes nogle, der synes, det bliver for meget.

Jeg selv har 2 systemer og deres soundstager er vidt forskellige, men jeg værdsætter begge måder at præsentere tingene på. De har hver især deres charme og forcer.

 

Jeg har blot skrevet dette her, fordi jeg har fundet Densen en del anderledes end det, jeg har været vant til i forhold til soundstage-præstentation.

 

Måske nogle kan bidrage med forklaring på, hvad det er jeg oplever med bedre ord, end jeg selv kan finde på dette her fænomen.

 

Hvorom alting er, så kunne en debat om forskellige lydfilosofier faktisk være ganske interessant.

Hvilken lydfilosofi finder du selv bedst med hensyn hvordan musikken bør præsenteres.

Skal den være fremadrettet eller tilbagelænet?

Skal den fokusere på bestemte elementer såsom nøjagtighed eller overbliksfornemmelse?

Skal lydbilledet være stort eller korrekt aftegnet?

 

osv..

 

I håb om en god debat.

 

 

 

 

 

 

 

 

[thuekay]

Tak for en god beskrivelse. Jeg er egentlig ret enig i det. Jeg spiller på B-400Plus, B-200 og DM-30.

Jeg oplever helt klart at Densen spiller meget forskelligt fra det meste andet grej, og det egentligt meget godt beskrevet af dig. Det er en yderst medrivende spillestil. Jeg oplevet klart at forsangeren nærmest danner grundlaget for musikken, og stemmen står stort og fast lige foran en. Men samtidig er der nemlig masser af dybde og bredde på lydbilledet.

Jeg har haft et sæt Amphion Prio 520 højttalere på Densen. I sig selv en ganske god højttaler. Men sammen med Densen blev det for meget af det gode. Den spiller nemlig også meget direkte.

Jeg tror at denne direkte præsentation fra Densen kan hænge sammen med at præsensområdet er meget dynamisk, og måske endda pumpet en anelse. (?) ift. til mange andre mærker.

[Otto J]

Hm. Jeg synes det er et interessant synspunkt, som jeg som udgangspunkt ikke vil gøre mig uenig i. Jeg vil tillade mig at lave en lillebitte afstikker, og komme med en observation der er sammenkædet med dette, men ikke helt det samme: Der er nogle bestemte producenter, der af såvel min egen erfaring som i den brede opfattelse, er kendt for at levere "musikalitet", "timing/drive" osv, men samtidig for at være mindre "hifi-rigtige". Dét jeg synes er interessant, er at disse mærker (jeg vil undlade at nævne navne, af forretningsmæssige årsager ) har et meget stort fællestræk mht. at formidle musikkens sjæl og nerve, men samtidig lyder de ud fra klassiske hifi-termer _vidt_ forskellige. Jeg synes simpelthen ikke jeg kan finde nogen logisk sammenhæng i om de spiller åbent og fremadrettet eller blødt og tilbagelænet, om de spiller lidt eller meget bas, om de spiller lyst eller mørkt osv osv. Jeg synes simpelthen det er svært at beskrive hvilke hifi-egenskaber det er der skal sammensættes for at fremelske den "musikglade" spillestil. Måske har du fat i noget af det rigtige i din beskrivelse. Jeg synes det er et interessant input, som jeg vil have i tankerne næste gang jeg kommer forbi et Densen produkt.

[mogens_østjyll]

Hm. Jeg synes det er et interessant synspunkt, som jeg som udgangspunkt ikke vil gøre mig uenig i. Jeg vil tillade mig at lave en lillebitte afstikker, og komme med en observation der er sammenkædet med dette, men ikke helt det samme: Der er nogle bestemte producenter, der af såvel min egen erfaring som i den brede opfattelse, er kendt for at levere "musikalitet", "timing/drive" osv, men samtidig for at være mindre "hifi-rigtige". Dét jeg synes er interessant, er at disse mærker (jeg vil undlade at nævne navne, af forretningsmæssige årsager ) har et meget stort fællestræk mht. at formidle musikkens sjæl og nerve, men samtidig lyder de ud fra klassiske hifi-termer _vidt_ forskellige. Jeg synes simpelthen ikke jeg kan finde nogen logisk sammenhæng i om de spiller åbent og fremadrettet eller blødt og tilbagelænet, om de spiller lidt eller meget bas, om de spiller lyst eller mørkt osv osv. Jeg synes simpelthen det er svært at beskrive hvilke hifi-egenskaber det er der skal sammensættes for at fremelske den "musikglade" spillestil. Måske har du fat i noget af det rigtige i din beskrivelse. Jeg synes det er et interessant input, som jeg vil have i tankerne næste gang jeg kommer forbi et Densen produkt.

 

Anmeldere har jo over tid mest brillieret med at beskrive de nemme forhold ved gengivelse såsom detaljeringsgrad, luftighed, tonal balance, men har til en vis grad svigtet i forhold til de aspekter, der knytter sig til i hvilket omfang produkter/systemer virker musikalsk indbydende og sprudlende, hvorunder også nerve og sjæl hører. Sidstnævnte er også langt sværere at indfange. Det er meget nemmere at beskrive tonale forhold. Men hvor er det egentlig intetsigende - i hvert fald f.sv. at det blot nogenlunde er iorden og det er faktisk mere reglen end undtagelsen anno 2010

[Otto J]

Anmeldere har jo over tid mest brillieret med at beskrive de nemme forhold ved gengivelse såsom detaljeringsgrad, luftighed, tonal balance, men har til en vis grad svigtet i forhold til de aspekter, der knytter sig til i hvilket omfang produkter/systemer virker musikalsk indbydende og sprudlende, hvorunder også nerve og sjæl hører. Sidstnævnte er også langt sværere at indfange. Det er meget nemmere at beskrive tonale forhold. Men hvor er det egentlig intetsigende - i hvert fald f.sv. at det blot nogenlunde er iorden og det er faktisk mere reglen end undtagelsen anno 2010

 

Jeg vil komme med en forsigtig pÃ¥stand om at mange anmeldere falder i den "nemme" løsning, fordi de forsøger at være alsidige og se tingene fra forskellige vinkler, frem for at tage personligt stilling til tingene. Fordelen ved at tale om tonale forhold, er at sÃ¥ kan man sige at det er en smagssag om man vil have f.eks. mørk eller lys lyd, og sÃ¥ bliver man ikke rigtigt uvenner med nogen. Man kan sÃ¥gar slippe afsted med at kritisere produktet, og sÃ¥ levere en disclaimer om at det jo kan være det bare ikke lige faldt i anmelderens smag, ikke fordi produktet bare var ringe. Og sÃ¥ kan man nemmere sørge for at vurderingen af kvaliteten passer sammen med prisskiltet, sÃ¥dan nogenlunde. For bÃ¥de producenter/importører sÃ¥vel som læserne selv (pudsigt nok) kan bedst li' hvis kvalitet og pris følges nogenlunde ad. Hvis man forholder sig til den musikalske nerve, sÃ¥ risikerer man at skulle rose et relativt billigt produkt til skyerne, og give meget dyre apparater dumpe-karakter. Det kræver at man har koglerne i orden! Der er simpelthen ikke ret mange der tør (og har evnerne til!) at tage stilling til hvordan god lyd er, og sÃ¥ bedømme produkternes kvalitet ud fra dét. Men problemet er jo ogsÃ¥ at hvis man udviser en manglende forstÃ¥else for hvad producenten forsøger at opnÃ¥, fordi man selv forsøger at opnÃ¥ noget andet, sÃ¥ fÃ¥r man næppe noget til lÃ¥ns igen.

 

Egentlig er det måske også en fejl at tage personligt stilling, og vurdere ud fra dét. Egentlig bør en kvalitets-anmelder måske nærmere være i stand til at sætte sig ind i hvad producentens målsætning med produktet er, og så bedømme kvaliteten af produktet ud fra dén målsætning. Det er overhovedet ikke nemt, hvis man er grundlæggende uenig med målsætningen. Men jeg mener da at hvis en producent siger at de jagter stram, præcis bas, og reelt leverer mudret slaske-bas, så skal de ikke roses for at have en "varm, fyldig lyd", bare fordi der er nogle der godt kan lide slaske-bas. Så skal producenten da hakkes ned for ikke at opfylde målsætningen - eller hvad? Er det ikke mere interessant at læse en anmelders vurdering af om producenten holder dét de lover i deres markedsføring af produktet, end at læse om anmelderen tilfældigvis godt kunne lide lyden, eftersom dét jo igen kræver at man ved hvad anmelderens lydfilosofi er? Jeg savner anmeldere og medier der i højere grad opfører sig som vagthund overfor producenterne, og på vegne af forbrugerne holder øje med om producenterne leverer dét de lover. Det er (no offence) rimeligt uinteressant at læse Kim Olsen kritisere en lille kompakt-højttaler for ikke at spille bas.

 

Det er måske lidt skævt i forhold til din pointe, men eksempelvis så kan jeg ikke forstå at der ikke er større interesse for at undersøge om forstærker-producenter holder de watt de lover, om subwoofer-producenter holder den frekvensgang de lover, om højttalerproducenter holder den impedans, følsomhed osv de lover. Klart nok, det er ressourcekrævende at undersøge den slags ting, men det er det jo også at skrive gode subjektive anmeldelser, hvis de skal være skrevet af nogen med seriøs erfaring i bagagen og en vis neutralitet, og ikke en skoleknægt der sidder hjemme på værelset hos mor og far, og tilfældigvis er god til at stave. Hvis en anmelder skal være vagthund over for en producent, så er han nødvendigvis nødt til at have en vis mængde viden og erfaring i bagagen. Det nytter ikke noget at en skoleknægt der fik sine første rigtige højttalere i julegave sidste år af farmand, skal fortælle store internationale firmaer med hele hære af erfarne ingeniører, hvorfor de har designet deres produkter forkert.

[Pierre]

Jeg har selv haft den gamle DM serie og så en B-400+ cdafspiller senere og er enig i at Densen har en anderledes lydsolofi.

En af de ting jeg ogsÃ¥ husker fra Densen er faktisk den mÃ¥de de plaserede sangeren langt fremme og sÃ¥ deres utrolige fede drive og timeing  
Naime har lidt af samme lydfilosofi......

[dreamz]

Det er måske lidt skævt i forhold til din pointe, men eksempelvis så kan jeg ikke forstå at der ikke er større interesse for at undersøge om forstærker-producenter holder de watt de lover, om subwoofer-producenter holder den frekvensgang de lover, om højttalerproducenter holder den impedans, følsomhed osv de lover. Klart nok, det er ressourcekrævende at undersøge den slags ting, men det er det jo også at skrive gode subjektive anmeldelser, hvis de skal være skrevet af nogen med seriøs erfaring i bagagen og en vis neutralitet, og ikke en skoleknægt der sidder hjemme på værelset hos mor og far, og tilfældigvis er god til at stave. Hvis en anmelder skal være vagthund over for en producent, så er han nødvendigvis nødt til at have en vis mængde viden og erfaring i bagagen. Det nytter ikke noget at en skoleknægt der fik sine første rigtige højttalere i julegave sidste år af farmand, skal fortælle store internationale firmaer med hele hære af erfarne ingeniører, hvorfor de har designet deres produkter forkert.

 

Jeg er helt enig og har også tit undret mig over, hvordan producenter kan slippe af sted med de notorisk utroværdige effektopgivelser for forstærkere. Et eksempel; Yamaha opgiversin RX-V3900 AV-receiver til at spille 140 watt i 7 kanaler (RMS, 8 ohm, 20-20.000 Hz, 0,04 % thd). Men samtidig er strømforsyningen angivet til 500 watt. Det siger sig selv, at den aldrig vil kunne spille med 140 watt i 7 kanaler samtidig. Jeg tvivler på, den vil kunne spille meget mere end 50 watt i de 7 kanaler samtidig.

 

Det er sikkert en glimrende forstærker, men hvorfor denne totale overdrivelse? Man må jo heller ikke markedsføre en bil med, at den har 300 hestekræfter, hvis den kun har 100, vel?

[friman]

Det er måske lidt skævt i forhold til din pointe, men eksempelvis så kan jeg ikke forstå at der ikke er større interesse for at undersøge om forstærker-producenter holder de watt de lover, om subwoofer-producenter holder den frekvensgang de lover, om højttalerproducenter holder den impedans, følsomhed osv de lover. Klart nok, det er ressourcekrævende at undersøge den slags ting, men det er det jo også at skrive gode subjektive anmeldelser, hvis de skal være skrevet af nogen med seriøs erfaring i bagagen og en vis neutralitet, og ikke en skoleknægt der sidder hjemme på værelset hos mor og far, og tilfældigvis er god til at stave. Hvis en anmelder skal være vagthund over for en producent, så er han nødvendigvis nødt til at have en vis mængde viden og erfaring i bagagen. Det nytter ikke noget at en skoleknægt der fik sine første rigtige højttalere i julegave sidste år af farmand, skal fortælle store internationale firmaer med hele hære af erfarne ingeniører, hvorfor de har designet deres produkter forkert.

 

Det er bla. derfor jeg stort set udelukkende læser Stereophile´s tests. De underbygger altid med målinger, og kommenterer ofte også udover de slidte termer som i nævner. (dog skal det siges at jeg ikke tror på at der findes en 100% uvildig hifi-presse, så alt bør indtages med kritisk sans:-)

 

Jeg er helt enig og har også tit undret mig over, hvordan producenter kan slippe af sted med de notorisk utroværdige effektopgivelser for forstærkere. Et eksempel; Yamaha opgiversin RX-V3900 AV-receiver til at spille 140 watt i 7 kanaler (RMS, 8 ohm, 20-20.000 Hz, 0,04 % thd). Men samtidig er strømforsyningen angivet til 500 watt. Det siger sig selv, at den aldrig vil kunne spille med 140 watt i 7 kanaler samtidig. Jeg tvivler på, den vil kunne spille meget mere end 50 watt i de 7 kanaler samtidig.

 

Det er sikkert en glimrende forstærker, men hvorfor denne totale overdrivelse? Man må jo heller ikke markedsføre en bil med, at den har 300 hestekræfter, hvis den kun har 100, vel?

 

Mht. effektopgivelser på surround produkter så er den en generel måde at opgive effekt i branchen. Man måler 1 kanal ved 1khz og typisk med THD ved 1%. Derefter tager man det tal og skriver gange 7 eller 10 foran...

Det er selvfølgelig total vildledning, da strømforsyningen skal føde alle kanaler, og ikke kun én, samt at det nok er de færreste der sidder og lytter til en 1kHz tone igennem længere tid....

 

De eneste jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om, som opgiver effekt med alle kanaler i drift samtidig, mellem 20-20.000Hz er NAD.... (husker desværre ikke ved hvilken THD %, men det er vist ikke ublu som de andre)

[Ghump]

Der er masser af eksempler på korrekte opgivelser med alle kanaler i drift. Man finder dem bare ikke nede i 2.000 kroners klassen, for der er store tal og en masse features MEGET vigtigere end om forstærkeren rent faktisk kan frembringe lyd. Blandt diverse topmodeller er det til gengæld let at finde kasser der indeholder 5, 7 eller 9 seperate monoforstærkere, som ikke stjæler strøm fra hinanden.

Men det med korrekte angivelser (eller mangel på samme) har intet med lyd filosofi at gøre. Det er 100% marketing.

[dreamz]

Uanset hvor godt velbevandret man er udi det danske sprog, er det utrolig svært at beskrive, hvordan et anlæg lyder. Derfor ender man tit med at kaste rundt med klicheer som ’Skinger diskant’ ’tredimensionelt lydbillede’ ’mudrede bas’ osv.

Det samme gælder i princippet, når man forsøger at beskrive andre sanseindtryk

Jeg synes, mogens beskriver sit indtryk af Densen ganske fremragende og giver mig klart lyst til at lytte til en Densen en dag. Jeg sidder bare og spekulerer over, om det altid er en fordel med en fremhævet frontfigur. Hvordan gengiver den eksempelvis en strygekvartet, hvor de fire instrumenter i store dele af tiden er ligestillede?

[floe]

Uanset hvor godt velbevandret man er udi det danske sprog, er det utrolig svært at beskrive, hvordan et anlæg lyder. Derfor ender man tit med at kaste rundt med klicheer som ’Skinger diskant’ ’tredimensionelt lydbillede’ ’mudrede bas’ osv.

Det samme gælder i princippet, når man forsøger at beskrive andre sanseindtryk

Jeg synes, mogens beskriver sit indtryk af Densen ganske fremragende og giver mig klart lyst til at lytte til en Densen en dag. Jeg sidder bare og spekulerer over, om det altid er en fordel med en fremhævet frontfigur. Hvordan gengiver den eksempelvis en strygekvartet, hvor de fire instrumenter i store dele af tiden er ligestillede?

Jeg synes Densen generelt har en tendens til at rykke hele lydbilledet en halv til en hel meter fremefter. Ydermere er det min erfaring at grejet besidder et hæv i nedre mellemtone, hvilket nok medfører at især stemmer er i fokus. Det er derfor heller ikke specielt neutralt, og godt for det. Under alle omstændigheder spiller det forward, og du får smidt musikken lige i fjæset. Dette er nok ikke noget alle vil synes om, og som der bliver skrevet spiller Densen heller ikke som ret meget andet jeg har hørt.

Jeg tror det er et enten/eller spørgsmål hvorvidt man kan lide lydfilosofien. Selv synes jeg det kan være super fedt. Det er under alle omstændigheder ikke kedeligt, og for at bruge Sillesens egne ord, så er der godt med luftguitar-faktor over Densen.

Jeg synes dog at at dette sker pÃ¥ en bekostning af detalje- og rumgengivelse. Densen halter en lillesmule pÃ¥ struktur og opløsning, men hvem pokker tænker pÃ¥ den slags nÃ¥r musikken spiller?  

[floe]

Anmeldere har jo over tid mest brillieret med at beskrive de nemme forhold ved gengivelse såsom detaljeringsgrad, luftighed, tonal balance, men har til en vis grad svigtet i forhold til de aspekter, der knytter sig til i hvilket omfang produkter/systemer virker musikalsk indbydende og sprudlende, hvorunder også nerve og sjæl hører. Sidstnævnte er også langt sværere at indfange. Det er meget nemmere at beskrive tonale forhold. Men hvor er det egentlig intetsigende - i hvert fald f.sv. at det blot nogenlunde er iorden og det er faktisk mere reglen end undtagelsen anno 2010

Hvor er jeg enig. Alt for mange anmeldere fokuserer på anale hifi-parametre, men hvor kan det være ligegyldigt om et givent produkt performer X på enkeltdicipliner, når det er den samlede gengivelse, og ultimativt oplevelsen der tæller. For mig handler hifi nemlig ikke om detaljer, perspektiv, basgengivelse osv. osv. Det handler om oplevelser. Er jeg glad når jeg sætter musik på? Får jeg lyst til at høre mere? Kan jeg lide det jeg høre, uanfægtet om der måske ultimativt mangler lidt hist og her?

Og DEN oplevelse er nærmest umulig at beskrive, for den et 100% subjektiv. Hvad der i mine ører er fed lyd, behøver ikke være det for andre. Og derfor kan anmeldelser heller ikke bruges til ret meget andet end (måske) spændende skønlitterær læsning, og inspiration efter min mening.

[dreamz]

Jeg husker, der for noget tid siden var en ophedet debat om densens effeketopgivelser og strømforsyningens dimensionering. Jeg går ikke så meget op i, om en given forstærker er angivet til 10 eller 1000 watt, så længe den har kraftoverskud nok. Men kan den spille for fuld damp i flere timer i træk uden at stå af eller forvrænge og uden at miste sit soundstage?

[floe]

Jeg husker, der for noget tid siden var en ophedet debat om densens effeketopgivelser og strømforsyningens dimensionering. Jeg går ikke så meget op i, om en given forstærker er angivet til 10 eller 1000 watt, så længe den har kraftoverskud nok. Men kan den spille for fuld damp i flere timer i træk uden at stå af eller forvrænge og uden at miste sit soundstage?

Jeg havde bestemt ikke nogen problemer effektmæssigt med min B-150. Hverken da den drev mine Mentor 6 eller mine nuværende Focal 1007 Be.

Glem du blot den undersøgelse, og brug ørerne. Grejet skal nok holde

[RW]

<DIV>Jeg har haft fornøjelsen af et par Densen produkter i form af deres integrerede b-150 forstærker og b-440 + CD  maskine igennem et pænt stykke tid nu og jeg har derved kunnet opleve Densen's lydfilosofi på nærmeste hold.</DIV><DIV> </DIV><DIV>En forhold jeg synes er ganske spændende indenfor deres lydfilosofi er produkternes måde at opstille soundstagen på. </DIV><DIV> </DIV><DIV>Det er nemlig således, at Densen produkterne gør det på en meget særlig måde, der adskiller sig en del fra, hvad jeg ellers kender.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Det, disse Densen produkter i denne henseende gør, er samtidig ganske svært at beskrive, men jeg vover et øje og gør forsøget.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Jeg oplever nemlig noget særligt derved, at Densen produkternes måde at lave soundstagen på (og dermed dybde, bredde og højde i lydbilledet) er præget af, at placere fronten i lydbilledet (forsanger!) fuldstændig klippefast (og meget langt fremme i lydbilledet) og så lade orkestreringen bagved være det, der så at sige er i bevægelse. Man kommer til at fokusere på fronten i lydbilledet umiddelbart, men efterhånden som man bliver fortrolig med denne måde at gengive soundstage på, oplever man, at denne klippefaste fokus på fronten faktisk befordrer en bedre indsigt i hvad der foregår i baggrunden. </DIV><DIV>Hvor mange andre måder at projicere et lydbillede på er præget af nogen uro i fronten af lydbilledet og måske en klippefasthed i baggrunden ( på andre high-end produkter) som så takket være klippefastheden i baggrunden kan give følelsen af autoriten ved gengivelsen og som takket være en gengivelse, der så at sige foregår relativt langt tilbage i forhold til højttalerne, så tilbyder Densen (efter mine oplevelser), at autoriteten gives ved en slags centrering omkring frontfiguren i de udøvende, hvorom det musikalske udspinder sig. Densen's filosofi synes dermed at tage afsæt i, at man ved at gøre grejet lidt fremadrettet og ved at fastholde lytterens opmærksomhed på en helt klippefast gengivelse af fronten i lydbilledet rent faktisk skaber ro og gennemsigtighed indenfor soundstagen og derved opnår 3-d virkningen meget entydigt og levende, men også mere direkte end jeg har været vant til.</DIV><DIV>Subjektivt opleves det på rytmisk musik som om, at Densen med en form for fokus på frontfiguren, hvorom den musikalske begivenhed er centreret, giver lydbilledet en usvigelig sikkerhed og samtidigt også den snert af drive, de ellers er kendte for. Man oplever ganske enkelt, at det er let at lytte til takket være den sikre udøvelse af fronten i musikken, der aldrig bliver mumlende eller urolig indenfor lydbilledet som andre lydfilosofier kan blive under visse betingelser.</DIV><DIV>Til gengæld er lyden relativ fremadrettet og der skal da nok findes nogle, der synes, det bliver for meget.</DIV><DIV>Jeg selv har 2 systemer og deres soundstager er vidt forskellige, men jeg værdsætter begge måder at præsentere tingene på. De har hver især deres charme og forcer.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Jeg har blot skrevet dette her, fordi jeg har fundet Densen en del anderledes end det, jeg har været vant til i forhold til soundstage-præstentation.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Måske nogle kan bidrage med forklaring på, hvad det er jeg oplever med bedre ord, end jeg selv kan finde på dette her fænomen.</DIV><DIV> </DIV><DIV>Hvorom alting er, så kunne en debat om forskellige lydfilosofier faktisk være ganske interessant.</DIV><DIV>Hvilken lydfilosofi finder du selv bedst med hensyn hvordan musikken bør præsenteres. </DIV><DIV>Skal den være fremadrettet eller tilbagelænet?</DIV><DIV>Skal den fokusere på bestemte elementer såsom nøjagtighed eller overbliksfornemmelse?</DIV><DIV>Skal lydbilledet være stort eller korrekt aftegnet?</DIV><DIV> </DIV><DIV>osv..</DIV><DIV> </DIV><DIV>I håb om en god debat.</DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV> </DIV><DIV></DIV><DIV></DIV><DIV></DIV><DIV></DIV><DIV></DIV>