MortenB skrev:Mit seneste (og sidste, håber jeg) indkøb på den analog front for en tid... En Miyajima - Shilabe pick up, der er renoveret og optimeret af Torlai Roberto i Italien... Fra min Torlai - Graphite pick up har jeg fået den største respekt for hans arbejde, så jeg tror på, han har fået det maksimale ud af sådan en Miyajima.
Jeg talte pick upper med Frank Schröder for nylig, hvor jeg havde en super interessant snak med ham i telefonen om nogle dele til min Schröder Reference tonearm. Jeg nævnte, at jeg var på udkig efter en pick up med krop, dynamik og pondus, og som ikke må være for analytisk. Denne pick up som supplement til min Colibri - Stradivarius, som har super høj opløsning, der kan være for meget på dårlige ''lagkage mixede'' indspilninger, som vi desværre tit oplever med rock skiver.
Frank Schröder nævnte forskellige pick upper, blandt andet Miyajima'erne, som jeg ikke rigtig havde interesseret mig for, da de virker så old-school. Frank anbefalede Kansui, men jeg kan ikke finde nogen brugte - ny koster 30K Frank nævnte også, at han ofte har demoet sine tonearme med Miyajima pick upper på udstillinger, og at der er to forudsætninger, som er afgørende for, at de her pick upper lyder godt. Kan man ikke honorere forudsætningerne lyder de halvskidt:
1. Tonearm med minimum 18g effektiv masse
2. Tonearm hvor armrøret ikke ''ringer''
Sidstnævnte fordi Miyajima med deres innovative Cross Ring teknologi sender mere lyd bagud i tonearmen, end stort set alle andre pick upper, hvilket får mange armrør i metal til at ringe. Armrør i træ, eller i compositmateriale er vejen frem, ifølge Frank Schröder. Med Schröder - Reference kan jeg matche begge krav, og min Mission - Mechanic burde også fungere godt.
Jeg synes pick upper er interessante Her et par nærbilleder, hvor det med lys baggrund er min Shilabe optimeret af Torlai Roberto (anden nålefane, Gyger S nål og optimeret gummiophæng). Nærbilledet med brun baggrund den originale Shilabe fra Miyajimas hjemmeside. Det virker som om Torlais nålefane er lidt tyndere (lavere bevægelig masse) og har en lidt anden facon, end den originale. Dertil den skarpe profil på Gyger S nålen, som ses her...
MortenB skrev:Hej Mugge,
Miyajima pick upperne sender mere energi tilbage i tonearmen, end andre pick upper grundet Cross Ring teknologien. Det gør de i alle tonearme, ikke kun metaltonearme. Franks pointe er, at man skal have en en tonearm med høj masse og veldæmpet armrør. Og her er hans oplevelse, at mange tonearme med metalarmrør ikke har tilstrækkelig dæmpning til en Miyajima og derfor ringer = dårlig lyd.
Se eventuelt denne her video, som på super vis beskriver Miyajimas virkemåde, der er anderledes, end andre MC pick upper. Se hvordan spoleformen står på en form for spike/spids metalstang i stedet for at være holdt med en tynd metaltråd som i stort set alle andre MC pick upper. Metalstangen transmitterer i sagens natur mere energi bagud, end en metaltråd.
https://www.youtube.com/watch?v=-UArwUMW7YE
Jeg har installeret den og lyttet et par timer. Nu kan jeg jo ikke sige, hvordan denne her Shilabe Torlai Roberto har rodet med lyder ift en standard Shilabe, men jeg er nærmest chokeret. Har monteret den i samme tonearm som jeg havde Colibri - Stradivarius for kun at have én variabel i form af pick uppen. Denne her anmeldelse, hvor Shilabe er sammenlignet med ZYX og en ældre version af Colibri passer ret godt på, hvad jeg hører:
https://positive-feedback.com/Issue47/miyajima.htm
Fantastisk naturlighed og tonalitet som i den virkelige verden (ikke lys/overfokuseret på detaljer som mange andre pick upper). Dertil en transientrespons og micro- og macrodynamik, som næsten virker naturstridig. Ja, og nok den bedste nuancering i bassen jeg har hørt. Jeg er helt enig med anmelderen i, at hvis det man vil have er total udpensling af alle detaljer, så er den nok ikke det rette valg. Detaljerne er der, men man tænker ikke over dem fordi de er så velintegreret i en meget homogen helhed med fokus på energien i musikken. Hvis mit førsteindtryk holder ved længere tids lytning, så tror jeg dette bliver min foretrukne pick up.
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster