HOLBERG skrev: sådan en Thöress EHT mit fernbedienung und alles!
HOLBERG skrev:Har langt om længe modtaget Gold Note DS-10. Må tilstå at det er et lækkert, lille italiensk stykke hifi. Oser af kvalitet og fremragende kabinet- samt byggekvalitet! Tillige sexet i Gold versionen som jeg har valgt
Jeg har ikke fået lyttet så meget til den, da jeg var gået igang med lidt haveprojekter, da den ankom i fredags. Det skulle jo gøres færdig inden vi får regn igen, igen. Så alt imens jeg har arbejdet i haven, har DS-10 fået spilletid I alenerum. Heldigvis er der blevet tid til nogle timers god musikaflytning denne søndag.
De indledende indtryk er rigtig gode. KÆMPE soundstage med et væld af detaljer hvor højttalerne “forsvinder”. Perspektivet er fremragende i både bredde og dybde. Toppen detaljeret uden at være anmassende. Bunden besidder kontrol og speed. Mellemtonen er rund, fyldig og nuanceret. Det lyder bare rigtigt og naturligt. Får bare lyst til at lytte det ene stykke musik, efter det andet!
Jeg kan ikke helt genkende de anmeldelser, hvor det antydes at klangen er til den lyse side!? For mig vidner det måske nærmere om at GN DS-10 er meget afslørende overfor andre elementer i kæden? (svage led, match+synergi)
Mit bud er at den bør indgå i et setup af høj kvalitet. Vigtigst af alt bør DS-10 ikke indgå i et i forvejen, lyst klingende, analytisk setup. Det er tænkeligt at det måske er her at det kan blive for meget af det gode?
Vidner om at system og match betyder alt. I mit rørbaserede setup, kvitteres med en yderst lækker og MEGET naturtro lydgengivelse, med STOR musikalitet, detaljerigdom, autoritet og kontrol på samme tid! HØJ KLASSE
Nu skal den bare tilspilles yderligere og jeg skal lege lidt med de mange funktioner den byder på. Jeg tør slet ikke spå om hvad der sker yderligere på lydkontoen, når jeg modtager den tilhørende eksterne strømforsyning fra Gold Note ved senere lejlighed!
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster