Jeg står med et stereoanlæg til stuen, som jeg meget gerne vil have en vurdering af. Det er 24 år gammelt, så det er absolut ikke sidste nye skrig, men til gengæld er der, efter min opfattelse, tale om seriøs hifi.
Det drejer sig om de følgende komponenter:
- Luxman LV-109 stereoforstærker
- Luxman T-117 L digital radiotuner
- KEF 103/3 højttalere
Jeg har den originale kvittering på anlægget, og det er som tidligere nævnt købt i 1989, så det er altså af ældre dato. Så vidt jeg ved, har det ikke været brugt i en rum tid, men jeg er ret så nysgerrig, så jeg regner med at sætte det til inden for en overskuelig fremtid for at prøvelytte til det.
Anlægget tilhører mine svigerforældre, men de vil gerne af med det, og derfor er jeg ude for at få det vurderet, så jeg ved hvor meget vi skal sætte det til salg for.