[/quote]Hvis vi kigger tilbage til P.H.’s oprindelige indlæg, så er der en væsentlig pointe her: Hifi kan godt have en karakter der umiddelbart virker charmerende, men som i længden viser sig at sætte et fingeraftryk på alt hvad man hører. Det er meget individuelt om man bryder sig om sådan et fingeraftryk (og man kan altid argumentere for at alt udstyr har det - det handler om kvantificering). Men jeg vil argumentere for at jo mindre fingeraftryk, jo mindre “bestemmer” anlægget hvad du lytter til. Men det kan godt tage lidt tid at anerkende, specielt hvis det man kom fra netop havde et fingeraftryk. Så kan det kræve tilvænning ikke længere at have det. Og i tilvænningsperioden kan det føles som om anlægget “bestemmer”, fordi din musik ikke lyder som det plejer. Men du kan ikke høre på ét nummer om anlægget bevarer sin karakter eller ej, på tværs af stilarter. Det kræver i sagens natur længere tids lytning (medmindre fingeraftrykket er åbenlyst - hvilket kræver at rum og musik er kendt).
Men udover det, vil jeg provokere lidt: jeg mener ikke der findes anlæg som ikke påvirker hvilken musik du lytter til. Og det er i virkeligheden hele pointen med hifi. Det gode anlæg gør dig i stand til at høre indspilningen for hvad det er. Hvis du har et godt anlæg, drages du af musik der rent faktisk har noget at byde ind med - uanset om dét er indspilningsteknisk eller musikalsk. Og dette musik bliver mere interessant. Hvis anlægget ikke formår at præsentere dybden i musikken når den findes, så lyder musikken mere ens, og dermed også mere uinteressant. Og den kedelige/dårlige musik skilles derfor ikke ud. Det kan man godt tolke som at alt lyder godt - men måske betyder det nærmere at man går glip af noget. Jeg mener ikke at et anlæg der udstiller god og dårlig musik “bestemmer”. Det gør i stedet musikken selv i stand til at bestemme - har det noget at byde ind med eller ej?
Med det sagt, så genkender jeg oplevelsen af at kun kedeligt “hifi musik” lyder godt. Hvis det er dér man er, så er man efter min mening på vej i den forkerte retning. Enten med lyden af anlægget, eller indgangsvinklen til lytning (hver sin lyst, naturligvis). Et godt stykke musik i dårlig indspilningskvalitet er ikke ulideligt at høre på, på et reelt godt anlæg. Det vil fremstå som sådan - et godt stykke musik, med dårlig lyd. Hvis musikken er ulidelig at høre på på et reelt godt anlæg, så er det fordi musikken er så ringe at det hele kan være lige meget. Ikke fordi anlægget er “for godt”.
Hvis det er et problem for dig at få indspilningskvaliteten udstillet, så er det dig selv og ikke anlægget, der fokuserer for meget på lydkvalitet frem for musik.[/quote]
Du har ret i dine betragtninger .... men for mit eget vedkommende er det et spørgsmål om hvor vidt at musikken kan gi mig “gåsehud” også kaldet indlevelse og så er jeg i princippet ligeglad med “fodaftryk” farvninger eller andre tekniske ting og sager !
