"Alt om vinyl"

[Jandk]

Det kan da vist ikke passe at "alt om vinyl" kan stå i en bog på 280 sider?

Ork jo, samtlige debatter på nettet omkring analog vs digital kunne nemt presses sammen til en enkelt A4 side. Det er det samme der går igen og igen og igen og igen.
Det kunne faktisk fylde så lidt som en linje:

Vi bliver aldrig enige  

[Kaj.]

Enige? Vi er i virkeligheden mere enige end der gives udtryk for.

Har man siddet med en vinylskive, andagtsfuld udtaget af dens cover, lagt på pladetallerkenen, fastspændt med pukken til centertappen, afstøvet, check af diamantens renhed, mens man mentalt gør sig klar til at nyde lyden af diamantens møde med indløbsrillen som forspil til musikoplevelsen, er der noget helt særligt over det at spille musik fra en vinylskive. FOR DET ER DER! Den andagtsfulde oplevelse ved at studere coverets tekster og billeder, mens man iagttager pladens rotation og tonearmens langsomme bevægelse mod udløbsrillen.

Modsætningen hertil er den digitale afspilning. Hvor blot et enkelt klik på mus eller tablet sætter tingene igang. Intet forspil. Intet cover. Intet fysisk at se udover et ikon på skærm. Totalt overladt til at foretage sig INGENTING! Andagten - forspillet - er borte. Hele ens fokus, alle ens sanser er overladt til alene koncentrere sig om gengivelsen. Musikken, som bare opstår ud af den blå luft. Tomheden. Borte er købsoplevelsen af vinylskiven hvor man med tip fra pladepusheren fandt inspiration til købet. Minderne.

Det fysiske, det følelsesmæssige indhold i en vinylpladesamling kan der ikke sættes dækkende ord på. Den er ubemærket og drypvis blevet så stor del af en vinylejes liv, at tanken om et farvel må sammenlignes med utroskab eller øjeblikket hvor en livsledsager går bort. Derfor romantiseres og forsvares vinylafspilning som det ses.

Alt dette forsøger nye generationer - tilskyndet af branchen - at genoplive. Tilføre musikoplevelsen den fysiske og følelsesmæssige dimension. Igen.

[lydjørgen]

Enige? Vi er i virkeligheden mere enige end der gives udtryk for.

Har man siddet med en vinylskive, andagtsfuld udtaget af dens cover, lagt på pladetallerkenen, fastspændt med pukken til centertappen, afstøvet, check af diamantens renhed, mens man mentalt gør sig klar til at nyde lyden af diamantens møde med indløbsrillen som forspil til musikoplevelsen, er der noget helt særligt over det at spille musik fra en vinylskive. FOR DET ER DER! Den andagtsfulde oplevelse ved at studere coverets tekster og billeder, mens man iagttager pladens rotation og tonearmens langsomme bevægelse mod udløbsrillen.

Modsætningen hertil er den digitale afspilning. Hvor blot et enkelt klik på mus eller tablet sætter tingene igang. Intet forspil. Intet cover. Intet fysisk at se udover et ikon på skærm. Totalt overladt til at foretage sig INGENTING! Andagten - forspillet - er borte. Hele ens fokus, alle ens sanser er overladt til alene koncentrere sig om gengivelsen. Musikken, som bare opstår ud af den blå luft. Tomheden. Borte er købsoplevelsen af vinylskiven hvor man med tip fra pladepusheren fandt inspiration til købet. Minderne.

Det fysiske, det følelsesmæssige indhold i en vinylpladesamling kan der ikke sættes dækkende ord på. Den er ubemærket og drypvis blevet så stor del af en vinylejes liv, at tanken om et farvel må sammenlignes med utroskab eller øjeblikket hvor en livsledsager går bort. Derfor romantiseres og forsvares vinylafspilning som det ses.

Alt dette forsøger nye generationer - tilskyndet af branchen - at genoplive. Tilføre musikoplevelsen den fysiske og følelsesmæssige dimension. Igen.

Nej Kaj her tager du fejl ,det er absolut ikke kun ritualet det drejer sig om.
Et langt stykke af vejen kan vinyl lyd optages på CD, så nøjagtigt at man kan genkende de enkelte pickuper's personellighed/klang.

Også den enorme kvalitets forskel der er fra en billig kombination af pickup og værk og til et meget dyr kombination er mere end tydelig, den bilige kan efter min mening ikke konkurrere med digital, men ved den dyre kombination har jeg altid i en direkte sammenligning foretrukket vinyl frem for digital.

Det skal her nævnes at jeg ikke selv har vinyl , og foretrækker mit eget digitale system fremfor de steder jeg har hørt digital vinyl sammenligningen.
Men jeg foretrække også tit en vinyl gengivelse optaget digitalt fremfor en ren digital gengivelse.
Jeg er meget spillet i dette spørgsmÃ¥l og slider med at finde forklaringer. Mine oplevelser siger et, min logik og lange elektronik  uddannelse siger noget andet.

Lad mig illustrerer hvad jeg tror  vi søger , vi sider pÃ¥ et spillested, vi kan side lige foran orkesteret eller nede ved bord 12 bagerst i lokalet, i begge tilfælde hører man live musik, men med en forskel.
MÃ¥ler man lyd forskellene i de to positioner er de enorme. Men der vil stadigvæk være en fællesmængde som indikerer at dette er live musik og det er det de fleste efter min mening søger, en ægthed i gengivelsen  som de kan sammenkæde med  live.

Det er Ã¥benbart denne ægthed som vinyl i mange tilfælde er bedre til at formidle end digital, det er ikke nødvendigvis nøjagtigheden vi foretrækker, men mere den mÃ¥ske lille  delmængde  vi genkende som live musik.

[Gekkofinger]

Meget genkendeligt, det du skriver Kaj. Og forspil er jo vigtigt! Og Jørgen; Vil give dig ret i, at vinyl måske er mere live og digital mere indspillingen man hører. Og dog.....er det vel ligegyldigt? Hvis man har 2000 lpér var man vel idiot hvis man ikke elskede dem. For en +50 årig som mig, er streaming/Tidal som en helt ny verden af slik! En ny elsker! En gammel Cure lp på Microén som at komme hjem til mor. Der er ingen tvivl om, hvad der er bedst. Det man bedst kan lide! Og her er streaming bare hardcore sex! Uden forspil og et slør af ovefladestøj og pops! Til gengæld kan du tydeligt høre støjen på ældre indspilninger og datidens preferancer i forhold til lydidealer. Det er ret fedt!

[Kaj.]

Læg mærke til at jeg i mit seneste skriv IKKE tager stilling til den tekniske og lydmæssige vinkel, som du bruger i dit skriv.

At der er forskel på vinyl og digital formidling kan vel ikke overraske, så længe der er forskel på to pickup'er. Vinylformidling rummer en række parametre som klangmæssig påvirker gengivelse. Og kan man li' vinylpladen og den valgte pickup's lyd kombineret med følelserne og oplevelserne omkring anskaffelsen af vinylsamlingen er en forherligelse af helheden uundgåelig. Tænk på hvad der vil ske ved konsekvensen af at finde den digitale løsning bedst. Der må bare ikke ske.

Personligt tog jeg afsked med 3500 vinylskiver og mine to elskede MICRO SEIKI pladespiller efter 30 års flittigt brug. Min interesse for det digitale stammer fra oplevelsen af Direct Cuts skåret udenom redigering og GRP records skåret fra en digital master, som skilte sig ud fra resten i dynamik og instrumenters klarhed. Derfor er jeg hvor jeg er i dag. Mit seneste skriv udspringer af de følelser der ligger i kølvandet på processen.

[Janils]

Så vidt jeg kan se handler bogen primært om vinylpladerne og de mange plademærker, presninger og forskelle. Den er i mindre grad om afspilning af pladerne og hele processen / problematikken omkring hardware. Eller tager jeg fejl?

OBS!  Lever glimrende med bÃ¥de LP'er, streaming / download af HD filer  og TIDAL I sidste ende er det musikken det drejer sig om.

[P.H.]

Så vidt jeg kan se handler bogen primært om vinylpladerne og de mange plademærker, presninger og forskelle. Den er i mindre grad om afspilning af pladerne og hele processen / problematikken omkring hardware. Eller tager jeg fejl?

OBS!  Lever glimrende med bÃ¥de LP'er, streaming / download af HD filer  og TIDAL I sidste ende er det musikken det drejer sig om.

Ingen af debattens deltagere har vist endnu læst i bogen. Det er heller ikke nødvendigt. Vi hifi-tosser skal bare have et stikord

[Kaj.]

P.H.

Bogen er jo helt ny. Og med udgangspunkt i din aversion mod anmeldere mÃ¥ vi jo skrive om noget der ikke ligner en anmeldelse ......  

[nilsvalla]

Kaj for satan da!    
Du bliver hængende i din retorik.

"kombineret med følelserne og oplevelserne omkring anskaffelsen af vinylsamlingen er en forherligelse af helheden uundgåelig. Tænk på hvad der vil ske ved konsekvensen af at finde den digitale løsning bedst. Der må bare ikke ske."

Tror du ikke vinylfans også har digi stående, side by side?
Tror du ikke folk der har lyttet hifi igennem en menneskealder, er ret så bevidste omk deres lyd?
Kan du slet ikke forstille dig, nogen bare bedre kan lide vinyllyd ?  

[Kaj.]

Kaj for satan da!    
Du bliver hængende i din retorik.
Kan du slet ikke forstille dig, nogen bare bedre kan lide vinyllyd ?  

Jamen, Nils det er jo det jeg forsøger. Men accept af det betyder jo, at der ikke er noget at skrive om.

[Jandk]

Kan du slet ikke forstille dig, nogen bare bedre kan lide vinyllyd ?  

Spørgsmålet er noklige så meget den anden vej

Kan du slet ikke forstille dig, nogen bare bedre kan lide digitallyd ?

[P.H.]

Enige? Vi er i virkeligheden mere enige end der gives udtryk for.

Har man siddet med en vinylskive, andagtsfuld udtaget af dens cover, lagt på pladetallerkenen, fastspændt med pukken til centertappen, afstøvet, check af diamantens renhed, mens man mentalt gør sig klar til at nyde lyden af diamantens møde med indløbsrillen som forspil til musikoplevelsen, er der noget helt særligt over det at spille musik fra en vinylskive. FOR DET ER DER! Den andagtsfulde oplevelse ved at studere coverets tekster og billeder, mens man iagttager pladens rotation og tonearmens langsomme bevægelse mod udløbsrillen.

Modsætningen hertil er den digitale afspilning. Hvor blot et enkelt klik på mus eller tablet sætter tingene igang. Intet forspil. Intet cover. Intet fysisk at se udover et ikon på skærm. Totalt overladt til at foretage sig INGENTING! Andagten - forspillet - er borte. Hele ens fokus, alle ens sanser er overladt til alene koncentrere sig om gengivelsen. Musikken, som bare opstår ud af den blå luft. Tomheden. Borte er købsoplevelsen af vinylskiven hvor man med tip fra pladepusheren fandt inspiration til købet. Minderne.

Det fysiske, det følelsesmæssige indhold i en vinylpladesamling kan der ikke sættes dækkende ord på. Den er ubemærket og drypvis blevet så stor del af en vinylejes liv, at tanken om et farvel må sammenlignes med utroskab eller øjeblikket hvor en livsledsager går bort. Derfor romantiseres og forsvares vinylafspilning som det ses.

Alt dette forsøger nye generationer - tilskyndet af branchen - at genoplive. Tilføre musikoplevelsen den fysiske og følelsesmæssige dimension. Igen.

Alt dette savner jeg pÃ¥ en mÃ¥de. PÃ¥ den anden side er jeg mÃ¥ske blevet for gammel til "besværet".  Jeg har vist heller ikke haft den ultimative high-end vinyl oplevelse (endnu)

[boydk]

Ultimativ Hgh-End oplevelse er måske så meget sagt, men du er da velkommen til et lyt på et lidt anderledes setup, hvis du har lyst. Adgangstegn må vel være "et par kolde"

[nilsvalla]

Kaj for satan da!    
Du bliver hængende i din retorik.
Kan du slet ikke forstille dig, nogen bare bedre kan lide vinyllyd ?  

Jamen, Nils det er jo det jeg forsøger. Men accept af det betyder jo, at der ikke er noget at skrive om.

Du får det til at fremstå som vinyllikers krampagtigt kæmper imod digi, for, som du skriver, tænk om man skulle nå til digi er bedst, må bare ikke ske.

[nilsvalla]

Kan du slet ikke forstille dig, nogen bare bedre kan lide vinyllyd ?  

Spørgsmålet er noklige så meget den anden vej

Kan du slet ikke forstille dig, nogen bare bedre kan lide digitallyd ?

Jo, jeg læser da mange indlæg fra folk, der bedre kan lide digi.
Men, det vel også mest dig selv, i denne tråd, der fremstår negativ omk nyere cd-udgivelser.
Jeg har en cd-udgivelse, "Home sweet home", med DR Radiopigekoret og Chris Minh Doky. Den lydder super skønt, gør mig helt euforisk og jeg kunne da aldrig drømme om købe den på vinyl (hvis overhovedet den fås i vinyl?).