Jeg har Nils Lofgren Acoustic Live på både CD og Vinyl. Vinyl masteren er lavet på basis af den samme 16/44 digitale master som CD`en. Der er stort set ingen forskel på dem, udover at pickuppen tilfører et lille strejf af varme, som ikke ændrer noget på musik nydelsen.
I andre tilfælde kan der være enorm forskel på digitale masters/remasters af mine gamle 70`er vinyler. Der kan forskellen være nat og dag. Man skulle virkelig tro at mastering teknikerne laver det uden at lytte til tingene. Men jeg har dog et par eksempler på hvor CD masters faktisk er bedre end den originale vinyl, men det hører virkelig til undtagelserne. I andre tilfælde kan CD masters være rigtigt gode, og lægge sig meget tæt op den originale vinyl. Men jeg tjekker også hvem der har mastered/remastered, hvis muligt, inden jeg køber,
Idag er langt de fleste vinyler jo også digificeret, og er et album mastered/remastered af den samme tekniker, så vælger jeg CD`en. Den er typisk meget billigere, og lyden stort set den samme.
Så min konklusion bliver nok at masteringen og ens eget grej afgør det.
Men! Jeg har Vanessa Fernandez: When The Levee Breaks, der er en helt fantastisk helt igennem analog indspilning, på vinyl. Den er bare så meget bedre end den digitale version der ligger på Tidal. Tvivler på at en ren CD version vil ændre meget på forskellen. Så er der noget med de rent analoge indspilninger?
