Valgkamps vittighed

[Mufus]

Da problemerne tilsyneladende kun ligger i det offentlige system, kunne løsningen jo være, at privatisere så meget af det offentlige så muligt

[Entry]

Da problemerne tilsyneladende kun ligger i det offentlige system, kunne løsningen jo være, at privatisere så meget af det offentlige så muligt

 

Det er bestemt ikke kun i det offentlige der er stress problemer. Sygefravärdet i en del brancher er voldsomt. Negativt stress er ofte en faktor der spiller ind.

 

Jeg tror ikke man med et trylleslag kan fixe en mase problemer fordi man privatiserer.  Privatisering er smart i mange sammenhänge - og mindre smart i andre. Men stress pÃ¥ alle niveuaer i alle brancher - offentligt eller privat skal löses hvis man vil sygefraväret til livs. Det kräver viden, respekt, mÃ¥lrettet arbejde og tillid - ingen letköbte lösninger. Og uanset politisk overbevisning er det er nu engang fedest at väre en del af en velfungerende organisation - sÃ¥ overkommer man mere.

 

Nu da tråden hedder valgkamps vittigheder vil jeg bare sige at denne valgkamp har väret flot kört af alle partier. Demokrati Rules ! ! ! !

[Hurtig]

Ja, folk er stressede... Men hvorfor skal det lyde som om det kun er d offentligt ansatte der har det hårdt??
Jeg kender i øvrigt en der sagde sit stressende lederjob i en privat virksomhed op, til fordel for et afslappende job som postbud. Tror faktisk han er ganske godt tilfreds, selvom lønnen selvfølgelig er lavere. Til gengæld har han intet ansvar.

 

Din manglende respekt for andre menneskers indsats er slående. Hvis du har det så hårdt som ingeniör så kan du da bare blive offentlig ansat. Men du ville garanteret ikke finde dig i at du ikke har de friheder som du (og dine ledere) har i det private.

 

Stress problematiken i det offentlige handler ikke kun om arbejdsmängden, men om ledelsesproblemer som er ret komplekse - fordi mange ledere ikke kan tilrettelägge deres egen strategi grundet topstyring fra bl.a. politikere.

 

Jeg er ikke og har ikke väret offentlig ansat..... Men det er altid så nemt at ophöje sig selv og nedgöre de andre. Jeg tror de allerfleste möder på arbejdet for at udrette noget og leve op til de krav der stilles - uanset jobtype. Det er det der gör en tilfreds - og derfor man synes det er fedt at give den en skalle når det behöves.

 

Hvis du mere at jeg har en total mangel på respekt for andres indsats, kender du mig meget dårligt!! Jeg er har den dybeste respekt for de offentligt ansatte, og den indsats de yder. Husk lige på, at jeg selv har været offentligt ansat i nogle år, og ydet det jeg selv anser som en rimelig indsats under lidt varmere himmelstrøg. Jeg er sikker på, at enhver pædagog, SOSU eller hvad det end måtte være, ville føle sig noget mere presset i sådan en situation. Prøv at sende dem ned i denne krudttønde med arbejdsdage på officielt 15 timer hver dag (men reelt nærmere 17-18 timer), med 50-55 grader i skyggen, ifør dem en kampuniform, fragvest, hjelm 20 kg udrustning, M96 rifle og en Neuhasen, og fortæl dem så, at der er observeret fjentlige snigskytter i området... Mit bedste bud er, at det ville presse dem væsentlig mere både psykisk og fysisk, end det job de har pt. Efter et par dage ville de give deres højre arm for at komme hjem til det vanlige job, som formentlig aldrig mere vil forekomme hårdt.

 

Men spørg mig lige om jeg nogensinde har brokket mig over de forhold vi arbejdede under?? Nope! Og jeg ville til hver en tid gøre det igen, hvis det blev nødvendigt. No doubt about it! Det samme gælder for langt størstedelen af mine daværende kollegaer.
Der var ingen af os der gjorde det fordi vi synes det var fantastik at forlade familien og venner på ubestemt tid for et job med horrible arbejdstider, hvor man bliver presset ekstremt både psykisk og fysisk, eller fordi det er fedt at sætte liv og lemmer på spil. Vi gjorde det fordi nogen havde brug for hjælp, og fordi vi var indstillede på at yde denne hjælp.

 

I stedet for at tage det som en negativ oplevelse, har jeg til gengæld fået en hel masse ud af det. Den første tid efter jeg kom hjem, var jeg ved at gå amok over folks småproblemer... Det er virkelig tydeligt, at de færreste danskere nogensinde har prøvet at have rigtige problemer.
Måske skulle de offentlig ansatte overveje, om ikke de skulle tage Deres job på samme måde.

 

Jeg fatter slet ikke den indstilling der er af det private erhvervsliv. Det er som om man anser det for et elelr andet paradis. Husk lige på, at jeg som dansk ingeniør skal kæmpe mod indiske ingeniører til en brøkdel af min løn. De kan sætte 20 mand igang for samme pris som mig... Og hvis ikke jeg klarer mig lige så godt som deres 20 mand, erd et altså dem der løber med laurbærene. Og hvis ikke jeg løber med laurbærene tjener min virksomhed ingen penge, og så er der ingen til at betale de offentligt ansatte. Sådan et pres ligger der næppe over de offentligt ansatte.

 

Jeg er 100% enig i, at man har fået mere travlt indenford et offentlige. Men det var nok også på tide. De har godt nok ikke været kendt for at være de mest belastede på arbejdsmarkedet. Tænk på, at man som offentlig ansat op igennem 80'erne kunne planlægge op til 120 dages sygdom HVERT år, uden nogensinde at blive konfronteret med det.
Jeg tror problemet ligger i, at man i det offentlige har været vant til, at der skal være god tid, og man skal have tid til at drikke kaffe og ryge et par gange i timen. Det er der givetvis ikke tid til længere, og det skal man nok lige vænne sig til Har man haft det sådan de sidste 10 år, forstår jeg godt at det rammer hårdt, når man pludselig skal til at arbejde 7 effektive timer om dagen.

 

En super løsning er som Mufus siger, at vi skal privatisere noget mere. Hvis det simpelthen er så ulideligt at være offentligt ansat, så lad os da privatisere mest muligt. SÅ må folk da blive glade.
Problemet er bare, at hvis man foreslår det, sætter de offentligt ansatte sig også på tværs. For så ved de godt hvordan vilkårene bliver. Pudsigt ikke??

 

Du siger, at hvis jeg har det så hårdt som ingeniør, kan jeg bare blive offentlig ansat... Hvor kom det lige fra? Det er ikke mig der råber op om at jeg har det dårligt og at der skal gøres noget.
Jeg vil umiddelbart tro, at jeg har nogle flere timer, færre sygedage, større arbejdsbyrde og større ansvar end de fleste af de offentligt ansatte der råber og skriger. Forskellen er bare, at jeg har valgt et job, hvor jeg vidste at det var vilkårene og er indstillet på det. Derfor har jeg det fint med det.

Spørgsmålet er bare, om de offentligt ansatte har det på samme måde??

 

Og igen... hvis det er så frygteligt at være offentigt ansat, så fatter jeg ikke at de ikke overvejer at komme til det private, hvor lønnen er meget bedre, og hvor hver arbejdsdag er som et kurophold...
Jeg tror i virkeligheden ikke nogen af dem er interesserede i at være privat ansat. De vil hellere have det som i de gode gamle dage, hvor de kunne slubre kaffe de 2 første timer, og omkring frokost kunne begynde at pakke sammen og tage hjem.

[Entry]

Jeg har også set privatansatte slubre kaffe i timer. Det handler bare om dårlig ledelse. Men helt ärlig Hurtig. Hvad skulle en pädagog i militäret. Det er en urimelig sammenligning. Det kräver folk som kan og vil - og det var du tilsyneladende den rigtige mand for. Jeg har läst et hav af dine indläg og lärt meget. Det er let at forstå du er usädvanlig skarp rent teknisk. Men man kan ikke "bosse" folk der ikke "makker ret" - der er folk der ikke har de samme ressourcer og en grundläggende prämis for moderne ledelse er at man lytter og löser problemer. Det er her en del politikere (uanset partifarve) tror man kan löse effektivitets problemer med skema'er for folk der arbejder med mennesker. Den dag man selv ligger og savler og pisser i sengen tror jeg man vil påslönne bare 5 min. närvär.

Jeg tror på folk både i det private og det offentlige yder det bedste de kan indenfor de rammer der gives. Jeg betragter ikke det er jammer når folk - uanset det er fra det private eller det offentlige - råber lidt op om deres problemer. Det er urimligt ikke at lytte og feje dem af med at "jeg har det värer". På den måde bortforklarer du det såkaldte ynk, med dit eget ynk.

Vär stotlt at det du har klaret - og gläd dig over forsvarets evne til at skabe teamspirit. Mange ledere starter faktisk deres kariere i forsvaret - og jeg synes at de jeg har mödt har det til fälles at de tör lytte inden de konkluderer og löser problemet.

Selvom konkurrencen i mange brancher erh ård - så er det värd at huske at det er vores arbejdsmarked og demokrati de fattigere og lön-lette lande sträber efter at opnå. Vi skal ikke sträbe nedad.

Og sÃ¥ kan vi vel samles under parolen: HiFi og demokrati rules  

[Hurtig]

Hermed giver du mig sådan set også ret i, at de offentlige næppe har det hårdere end privatansatte. Forskellen er bare, at de forventer at have det mindre hrdt end privatansatte, siden det er dem der gang på gang beklager sig.

Hvis regeringen skulle dele ekstra penge ud til de offentligt ansatte, skulle de vel også dele penge ud til manden der står og vender bøffer hos McD. Han er givetvis væsentligt lavere lønnet end de fleste offentligt ansatte, selvom han har et skilt hvor der står "Manager".

[gurdet]

Jeg havde lovet mig selv at holde mig væk, men...

 

Det undrer mig, at iøvrigt (formentlig) begavede mennesker kan være sÃ¥ ufatteligt snæversynede, nÃ¥r det drejer sig om egnes contra andres arbejdsvilkÃ¥r.

 

Men hvis I kan, sÃ¥ kan jeg vel ogsÃ¥: 

 

Ansatte i det private, der beskæftiger sig med døde ting; det være sig elektroniske dimser, broer eller hvad ved jeg, har da ingen verdens grund til stress. Det er blot at sætte farten lidt op, hvis det kniber at nÃ¥ det hele. Jeres døde objekter har jo ikke ondt. Helt anderledes mÃ¥ det være, nÃ¥r arbejdsomrÃ¥det er mennesker; syge, svage, gamle, trængte mennesker, nÃ¥r tiden og ressourcerne ikke tillader en at give disse mennesker en værdig behandling. Fordomme næres bedst ved uvidenhed. Krav om højere løn er vel ogsÃ¥ et ønske om at fÃ¥ en højere grad af respekt om et arbejdsomrÃ¥de.   

 

Et par smilies havde mÃ¥ske været pÃ¥ sin plads...

Mvh

[Mufus]

Hvad med afdelingslederne i det private?. De arbejder vel også med mennesker. Tag f.eks. de ledere i Kina der kan bestemme, at de ansatte skal arbejde 24 timer i træk uden pause. Det er noget man bliver syg af, og ansvaret herfor må jo falde tilbage på lederne. Dette skal vi så konkurrere med herovre, under meget mere humane forhold og til næsten 100 gange mere i løn. Kan vi ikke konkurrere, køber du, og de fleste andre, de kinesiske produkter istedet.

[macwerk]

.. er vel også et ønske om at få en højere grad af respekt om et arbejdsområde.

Utak er verdens løn - er det ikke sådan man siger?

Det føles som at blive spyttet i ansigtet, nÃ¥r vi i samlet flok kaldes for klynkende, dovne pjækkerøve  
- Jeg forstår simpelthen ikke den fjentlighed overfor offentlige ansatte, som flere i denne tråd giver udtryk for. Hvis retfærdighed havde været verdens gang, så var i endt sidst på ventelisterne!

[Hurtig]

Der er ingen fjentlighed... jeg mener bare ikke de har nogen grund til at føle sig mere pressede end privatansatte.

[macwerk]

Her er en:
Ingen privat organisation ville gennemføre så mange og gennemgribende organisatoriske og praktiske forandringer som det offentlige er plaget af.

[Entry]

Der er ingen fjentlighed... jeg mener bare ikke de har nogen grund til at føle sig mere pressede end privatansatte.

 

Er forsvaret ikke ogsÃ¥ at betragte som offentlige ansatte ?

(Undskyld - men jeg kunne ikke lade väre).......

 

God weekend !!!

Mvh Sören

[Mufus]

Her er en:
Ingen privat organisation ville gennemføre så mange og gennemgribende organisatoriske og praktiske forandringer som det offentlige er plaget af.

Det offentlige har foretaget en del ændringer. Ingen tvivl om det. Når en virksomhed vælger at flytte de fleste arbejdspladser til Kina for at sikre sin fortsatte eksistens, må det vel også siges at være en gennemgribende forandring?.

[macwerk]

Jo, absolut

Først ryger en del af de ansatte nÃ¥r produktionen flyttes til Kina og der om organiseres. Senere ryger resten nÃ¥r de bliver udkonkurreret af kinesiske kopier af deres egne produkter  

[Bulgarien]

Bløde værdier som offentligt ansatte arbejder med er en særlig vanskelig størrelse, hvor de privates metoder de sidste mange år har været forsøgt brugt.

 

De sidste Ã¥rs enorme nedslidning mentalt som fysisk viser at denne metode ikke kan benyttes mere. Ofrene pÃ¥ begge sider er simpel blevet hen for mange.

 

 Hvilken metode der sÃ¥ burde anvendes kan vi sÃ¥ diskutere, problemer er bare, at sÃ¥ længe  nedslidningsmetoden forsøges fastholdt stort set uændret, forværres problemet og vi kommer ikke videre.

 

 Derfor kræves der nogle nye øjne og tilgange til problemets løsning. De nye generationer hÃ¥ber jeg kan løfte opgaven, det kan ihvertfald ikke gøre det dÃ¥rligere!

[gurdet]

Der er ingen fjentlighed... jeg mener bare ikke de har nogen grund til at føle sig mere pressede end privatansatte.

Neil Young (cirka):

My problems may be meaningless 

But that don't make them go away.....

 

Mvh