Glædelig bagjul til jer alle
Vælger at holde mig til de musikrelaterede gaver. I år dukkede der et par gaver op, som jeg ikke vidste, jeg ønskede mig! Artige overraskelser, heldigvis!
"Changeling", autobiografi af Mike Oldfiled. På engelsk. Rigtig spændende bog, som jeg "allerede" er ca 1/3 igennem. Jeg synes, at Mike Oldfield er en af de største "moderne" kunstnere, som desværre er totalt undervurderet. Meget anbefaleleseværdig bog, hvis man gerne vil vide mere om, hvad der ligger bag denne innovative, sky, ekstremt dygtige, særling.
"Mothership" med Led Zeppelin på CD. Jeg har en del Led Zeppelin i forvejen, men denne var et kærkomment supplement til samlingen.
"Remember That Night, Dave Gilmour, Live At The Royal Albert Hall", 2 Disc Special Edition DVD - god omtale på dette site, så den måtte med på ønskesedlen. Har ikke fået set noget af den endnu - men glæder mig meget!
"Buddy Guy, Teachin´the Blues", (Elektrisk) Guitar DVD. Huh - sikke en omgang fra "Mesteren Himself". Der er lang vej igen, ha ha!!! Cool, afslappet, nede-på-jorden-fyr, ham Buddy Guy. Han er selvlært (som mange af de andre dygtige guitarister) og kan ikke forklare sine licks, skalaer osv. i "musiske termer". Det er mere noget à la: " Og så gør jeg sådan hér og sådan hér" - "fik I dén? - Jeg tager det lige én gang til" osv., osv. COOL!!!
Selv om man ofte opfatter blues som en lidt "søvnig" musikstil, så skal jeg love for at Mr. Guy kan rubbe fingrene - man bliver helt stakåndet!!! Kender I ikke Buddy Guy, så kan jeg fortælle, at han kaldes "verdens absolut bedste guitarist" af Eric Clapton. Spillede et par koncerter i Tyskland sidste år sammen med den lige så ekstremt dygtige Jeff Beck - havde desværre ikke mulighed for at se dem. Har set Mr. Guy flere gange, men desværre endnu ikke Mr. Beck.
Venlig julehilsen til jer alle
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.