Herlig med allerede fineste tips, mine er vist lidt personlige - men med min underlige musiksmag har jeg vel allerede afsløret for meget.
Havet er min sjæl, ser man på havet hele dagen skifter det udseende hele tiden, sommetider meget langsomt, til andre tider meget voldsomt. Og skulle der være en fiskekutter der dunker (dunk-dunk-dunk-dunk) afsted om natten, krøller jeg sammen i min rede og alle tanker og indtryk flyder uden hindring.
En skov gør det samme, specielt de to store skovområder jeg kender og har gennemtrawlet.
I mine første 12 år var hav og skov min dagligdag, det betyder jo nok et og andet. Med et paradis uden for døren var der kun skolegang hver anden dag, ellers kun man jo ikke nå det.
Min have kan også åbne mine sanser op, jeg falder ind i tanker, trancer og aner ikke om der er gået 5 minutter eller 5 år – evigheden såmænd medens man lever. Jeg går nu sjældent med ur, tiden bliver dejlig umålelig og evig.
Jeg kan ikke lide at køre langt, jeg ved at for hver 100 meter kunne jeg tilbringe et par timer måske et par år og opleve nyt. Det er nok årsagen til at jeg ikke har bil ellers kørekort. Jeg ville uvilkårligt kunne havne i Toscana, Provence hvis jeg skulle hente Romkager.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.