Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Hifi i DK

Alt ikke hifi-relateret.

Hvad er bedst, Audi eller Alfa?

Hifi i DK

Indlægaf Vogue » man maj 10, 2010 22:56

Har interesseret mig for Hifi siden slutningen af 1970'erne og har løbende fulgt med i de forskellige medier, der dækker emnet.

Det første blad jeg købte var Hifi og Elektronik ... som blegnede markant, da jeg kort tid efter fik fat i High Fidelity.

Årene gik og jeg blev ved med at købe HF ... suppleret med Stereophile ... og så kom netmedierne på banen .. herunder Hifi4all. Det var starten på en god tid, hvor jeg fulgte debatten på både print og online.

Men noget gik galt ... HF blev mere ... poppet og hifi4all stadigt mere problematisk ... udelukkelser af gode folk ... afsporede debatter.

Næste skridt var så HF's lukning og den fortsatte negative spiral på hifi4all, hvor ringen blev sluttet med Mikkel Giges overtagelse af sitet - Hifi og Elektronik er tilbage på tronen!

Tilbage står et udbombet dansk hifi mediebillede ... hvor dette site synes at være det eneste lyspunkt - lad os støtte dette site og få det op på niveau med de bedste svenske.

- husk at nyde musikken. 
Vogue
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 356
Tilmeldt: man nov 14, 2005 15:55

Indlægaf dreamz » man maj 10, 2010 23:27

Jeg er ganske enig i dine betragtninger og har også selv være med hele vejen siden High Fidelity i 70erne. Og der er ingen tvivl om, at nettet har vendt op og ned på også hele hifi-branchen. Nu behøver man ikke længere vente en måned for at få de seneste nyheder og man kan hele tiden holde sig ajour med priser, produkter, brugtmarkedet og hvad ved jeg.

Og så er der forummerne. Og her brugerne og deres ønsker og forventninger meget forskellige. Nogle vil gerne hygge sig med at fremvise deres vintage-grej. Andre vil gerne have håndfaste svar på, om de skal købe højttaler A eller B. Og andre igen vil gerne diskutere og polemisere over branchen, dets prissætning og dens markedsføring.

Og det kan set fra min skærm tit være svært at få de tråde til at mødes. Jeg ved ikke, hvorfor der tit er så stille herinde, og jeg er ganske enig med dig i, at hifi4all er ved at køre helt af sporet.

Men jeg vil hellere end gerne være med til at gøre dette sted til det førende forum for viden, meninger og råd om hifi. Men er det det, I andre vil?

/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Re: Hifi i DK

Indlægaf Otto J » tirs maj 11, 2010 09:29

Jeg vil gerne komme med en småpsykologisk betragtning omkring dette. Nu må man ikke misforstå det jeg fremfører, jeg er stor fan af debatfora (som man kan se af min aktivitet på dem), men mens der er rigtigt mange positive ting ved netfora, så er der også en bagside. Det handler om behovsdækning.

Når vi er sultne, så har vi et behov der skal dækkes. Det kan vi få ved at spise forskellige ting - om vi spiser en banan, en ostemad, eller en pose chips, det er mindre afgørende - vi får dækket behovet. Hvis vi har behov for motion, så kan vi dække det ved at løbe, cykle eller svømme. Tilsvarende har vi nogle psykiske behov. Vi kan f.eks. have behov for socialt samvær, og så kan vi være så snu at spille fodbold og dække både psykiske og fysiske behov. Det kan også være vi sætter os ned på kroen - det er det samme grundlæggende behov.

Dér jeg vil hen med det, er at hifi-entusiaster har et behov der hedder "hifi". Det er lidt forskelligt om man vil kalde det et socialt behov, behov for selvbekræftelse, eller behov for nydelse. Det kan man sikkert få meget ud af at analysere, mht. folks forskellige måde at agere på, men det er ikke dét der er pointen. Pointen er, at flere og flere dækker dét behov ved at "snakke" om hifi (dvs. skrive og læse i fora), i stedet for aktivt at lege med tingene. Jeg kender til flere der har fulgt debatterne tæt, ofte endda deltaget, men som i flere år stort set ikke har hørt på andet end sit eget anlæg. Fordi man får behovet dækket gennem debatten, så føler man ikke det samme behov for at komme ud af stuen - til udstillinger, ud til forhandlerne for at høre nye ting, låne udstyr evt. af hinanden osv.

Et godt eksempel på dette fænomen, er at hifi-klubber har det ualmindeligt svært. Det er nemmere at føre interessen ud i livet ved at sætte sig hen til tastaturet, end ved at tage sin forstærker under armen og køre hen til nabobyen hvor der er træf. Det er jo ret paradoksalt, for foraene burde jo _netop_ være et mekka for den slags aktivitet, som gjorde det muligt meget nemt at komme i kontakt med andre, og aftale aktiviteter.

Jeg har talrige gange på fora'ene opfordret folk til at komme og låne vores grej, evt. endda bare låne lokalerne. Eller bare til at komme forbi og sige "goddag, jeg vil ikke købe noget, jeg kunne bare godt tænke mig at høre nogle nye ting, har du noget spændende". Hver eneste gang roser folk det som et ih så godt initiativ, og hvor er det dejligt med den slags forhandlere. Der kommer bare aldrig nogen. Man bliver hængende hjemme bag tastaturet. Og det er paradoksalt nok dét der er problemet med net-debatterne, folk bruger for meget TID på foraene. Kom nu ud i Det Virkelige Liv, og få prøvet nogle ting af, så man rent faktisk har noget konstruktivt og interessant at skrive om.

Problemet er at fænomenet er blevet så omfangsrigt, at det kan være svært at spore kilderne nogle gange. Folk læser noget i ét forum, videregiver det i et andet, og så bliver dét citeret videre inden for samme forum som var det endegyldigt fakta. Nogle gange uden at NOGEN har rørt, set eller hørt det produkt der snakkes om. Andre gange sker der dét at netop fordi de færreste rent faktisk har nogen praktisk erfaring, så bliver ham der tilfældigvis gav sig tid til at høre tre forskellige forstærkere før han købte, nærmest til gud - den enøjede konge i et land af blinde, om man vil. Og så spreder hans meninger og holdninger sig som ringe i vandet. (I mange tilfælde inden for billed-produkter er det mig der smider stenen i vandet, og derfor kan jeg genkende ringene).

Med andre ord, der er simpelthen for mange af de aktive "ekspert"-brugere, der drukner de andre brugere i informationer de har læst sig til fra andre der har læst sig til det. Nogle er i det mindste ærlige nok til at skrive "er det ikke noget med", eller "jeg mener vistnok at have læst at", men det er lidt for sjældent. Det betyder at dem der rent faktisk VED noget, drukner i indlæg fra folk der absolut mener de ved bedre fordi de har selv lige læst... Jeg har flere gange oplevet, både i fora og private mails, at blive spurgt om noget, give et svar, og så siger folk "Jamen det kan da ikke være rigtigt, jeg har lige læst at XXX". Så spørger man hvor - "det kan jeg ikke lige huske, det stod på nettet et sted". NÅ, ja så kan jeg da godt se at det falder helt til jorden når jeg siger jeg rent faktisk har afprøvet produktet.

Jeg ved ikke rigtigt om der er noget man kan gøre ved det. Det kan være der kommer en modreaktion af sig selv på et tidspunkt, når folk er blevet trætte af at skrive, og finder ud af at de har glemt at lytte. Men det ville jo hjælpe lidt hvis de debatfora der er, tog lidt mere initiativ fra officielt hold, og ikke bare lod siden være en nyhedsstolpe med tilhørende debatforum. Nu nævnte jeg klubberne, HVORFOR er der ikke et Nerds træf eller et Hifi4all træf (man kan naturligvis argumentere for at hifi udstillingen i KBH fungerer som Nerds træf), ligesom at Viborg Hifi Klub har træf? Interessante artikler på siden behøver heller ikke kun være anmeldelser af specifikke produkter. Det kunne lige så godt være at arrangere f.eks. et åbent arrangement om streaming lyd, 5.1 vs 7.1 surround, er LED LCD bedre end CCFL LCD, osv. Og når der så ikke kommer nogen og kigger/lytter, så skriver man en artikel om hvor fantastisk lærerigt det har været, så alle kan se at det var pisse ærgeligt at de ikke selv var med.

Med andre ord: Nerds.dk, Hifi4all og til dels Recordere.dk BURDE være en motor der sparker gang i interessen og debatten. I stedet er især de to førstnævnte blevet til en parkeringsplads, hvor folk kan sætte sig ned og hyggesnakke, uden at røre sig ud af flækken. Det er ikke brugerne der kan eller skal lave om på dét, det er sitet selv. Hvorfor tager man ikke, bare en gang om måneden, et eller andet specifikt emne op, og inviterer forskellige branchemedlemmer til at levere en blog om deres syn på emnet. Jeg kender RIGTIGT mange branchemedlemmer der ikke gider forum-debatterne, primært fordi man skal diskutere med en masse nødder der tror at fordi de kan læse engelsk og har opdaget AVSforum, så ved de meget mere end folk der arbejder 37+ timer om ugen med emnet. Men rigtigt mange af dem har et budskab de gerne vil ud med, hvis de ellers kunne få lov til det i en ordnet sammenhæng.

Jeg tror mange af de branchemedlemmer der fravælger foraene, godt kunne finde på at deltage i en "styret" debat, der kan køre sideløbende med det almindelige forum, hvor man så kan diskutere på kryds og tværs, med eller uden branchemedlemmerne. Men har man først som branchemedlem skrevet et indlæg i selve forummet, så bliver man nærmest tvunget til at følge op på ethvert spørgsmål og enhver indvending der dukker op. Anyway, det jeg ville sige med det var at hvis man så havde den slags "månedens tema", så kunne man jo følge det op med at afprøve dét produkt eller dét princip der blev diskuteret, hos sig selv, hos hinanden, eller hos forhandlerne. Og derefter deltage i forummet med meget mere gods i rygsækken.

Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf lydarne » tirs maj 11, 2010 09:39

dreamz skrev:Jeg ved ikke, hvorfor der tit er så stille herinde, og jeg er ganske enig med dig i, at hifi4all er ved at køre helt af sporet.



/dreamz

Det er da klart, folk med meninger, viden, og holdninger (det der er brændstof til enhver frugtbar diskussion) gider sgu da ikke spilde tid på at skrive her, eller også er de blevet smidt ud.

Har selv lige startet en tråd med lytteindtryk, holdninger og meningerne, det gør jeg ikke mere, det er simpelthen for anstrengende da det meget hurtigt kommer til at dreje sig om alt andet end selve sagen, i dette tilfælde bl.a. hvordan trådstarter bør opfører sig, og det er der godt nok rigtig mange der har en mening om, (nogen glemmer endda at se bjælken deres eget øje),  i det hele taget er emnet om hvordan andre bør opfører sig tilsyneladende sindssygt populært her på forumet. Selvom der faktisk er moderatorer til at løse den opgave.

Hvis jeg starter en tråd igen så bliver en uden risko for at blive "slagtet", noget i denne stil:  har i set at denne sci-fi film for premiere her til efteråret, ser sørme spændene ud.
Senest rettet af lydarne tirs maj 11, 2010 17:16, rettet i alt 2 gange.
lydarne
Udelukket fra forum
 
Indlæg: 922
Tilmeldt: ons mar 24, 2010 10:40
Geografisk sted: Nordsjælland

Indlægaf dreamz » tirs maj 11, 2010 10:14

Jeg kan sagtens se din pointe, Otto. Og du har jo også – i hvert fald delvist – ret. Men at deltage aktivt i debatfora udelukker jo ikke, at man også lytter til hifi og andres anlæg. Når jeg eksempelvis bruger min tid på at debattere på nettet, er det fordi hifi ikke har den store interesse i min nærmeste omgangskreds, og så får jeg afløb for min interesse ved bl.a. at diskutere emnet et sted som her.

Og det er da interessant, når du opfordrer folk til at lytte til udstyr hos en forhandler, hvor man på forhånd har tilkendegivet, at man ikke har tænkt sig at købe noget. Jeg erindrer en debat, hvor det vel nærmest var holdningen, at hvis man ikke ville købe noget, skulle man ikke spilde forhandlerens tid. Den diskussion gik ganske vist også på, om man så efterfølgende købte det nye spændende udstyr på nettet, men alligevel. Nettet har nemlig – på godt og ondt – ændret vilkårene for såvel brugere som forhandlere – og naturligvis også de medier, der dækker det.

Men jeg forstår godt din frustration, som jeg bestemt også deler. Jeg husker også den tråd, jeg selv startede på hifi4all om forskellen mellem gulvhøjttalere og standerhøjttalere, hvor du forslog at være vært for en åben lyttetest. Men ingen tilkendegav deres deltagelse. (Det skulle foregå i Århus, så jeg var lovlig undskyldt ;-)

Angående faste blog indlæg, så er det min erfaring, at mange faste bloggere ofte tørrer ud; forstået på den måde, at det er svært at mene noget interessant hver eneste måned. Men måske det vil være en ide med et hold skiftende bloggere som kunne få en prominent placering på forsiden – og så lade debatten om emnet kører i forummet.  Hvad siger redaktøren til det?

Jeg er nemlig enig med trådstarter i, at formen for hifisites er kørt fast og vel heller ikke har ændret sig væsentligt de sidste 5 år. Måske kunne en gruppe på Facebook være en løsning eller noget helt andet. Nettet har i hvert fald ikke stået stille i den tid.

/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf Otto J » tirs maj 11, 2010 10:40

dreamz skrev: Jeg kan sagtens se din pointe, Otto. Og du har jo også – i hvert fald delvist – ret. Men at deltage aktivt i debatfora udelukker jo ikke, at man også lytter til hifi og andres anlæg.

Teoretisk set, nej. Men som menneskets psykologi er opbygget, så kan det meget vel være dét der sker - for nogle i hvert fald. Sikkert ikke alle, men nok til at det giver et problem.

dreamz skrev:
Og det er da interessant, når du opfordrer folk til at lytte til udstyr hos en forhandler, hvor man på forhånd har tilkendegivet, at man ikke har tænkt sig at købe noget. Jeg erindrer en debat, hvor det vel nærmest var holdningen, at hvis man ikke ville købe noget, skulle man ikke spilde forhandlerens tid. Den diskussion gik ganske vist også på, om man så efterfølgende købte det nye spændende udstyr på nettet, men alligevel. 

Nej, det er altså to meget forskellige ting. At interessere sig for de produkter butikken har, og give butikken en ærlig chance for selv at vælge hvor meget tid de vil bruge på en "oser", det er en ærlig sag. At gå ind i en butik med dét specifikke formål at få dén rådgivning man har behov for så man kan gå hjem og købe tingene billigere på nettet, eller for den sags skyld bare at lade som om at man har tænkt sig at købe noget, for "ellers gider de nok ikke snakke med mig", det er noget _helt_ andet. De fleste forhandlere vil gerne hyggesnakke, hvis de bare får muligheden for selv at sige fra hvis der ikke er tid. Jeg kender ingen forhandlere der ønsker at kunderne generelt bliver væk, og kun kommer ind i butikken i de to minutter det tager at køre dankortet igennem. Eller rettere, hvis der ER forhandlere der tænker sådan, så fortjener de at lukke.


dreamz skrev:
Angående faste blog indlæg, så er det min erfaring, at mange faste bloggere ofte tørrer ud; forstået på den måde, at det er svært at mene noget interessant hver eneste måned. Men måske det vil være en ide med et hold skiftende bloggere som kunne få en prominent placering på forsiden – og så lade debatten om emnet kører i forummet. Hvad siger redaktøren til det?

Lige præcis, jeg indrømmer blankt at jeg har forsøgt dén med at være fast blogger, det gik jeg kold i. Så det skal helt sikkert netop være forskellige bloggere på invitation. I hvert fald er der behov for noget nyt, det er som om at folkene bag foraene forventer at hvis bare man gør som man hele tiden har gjort, så går tingene af sig selv. Sådan fungerer nettet bare ikke. Hifi gør måske, men internettet gør ikke. Hvis Nerds skal rejse sig og tage lidt mere over fra Hifi4all, så er de nødt til at levere noget Hifi4all ikke gør, som vel at mærke er mere end et forum for dem der er sparket ud af Hifi4all...

Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf dreamz » tirs maj 11, 2010 11:12

AV Precision skrev:(...)



Som jeg også skriver, har nettet vendt op og ned på mange ting. Og du har helt ret i, at nettet opfylder mange af de behov, man som hifi-interesseret har, og derved undlader man at komme ud i den virkelige verden og høre noget af det udstyr, man har læste så meget om alle mulige steder.

Men internettet er noget, jeg tror, er kommet for at blive (for at misbruge et Groucho Marx-citat), og det er så foraenes - og for den sags skyld hele branchens - opgave at navigere i den virkelighed.

Måske netforaene skal være mere opsøgende og bedrive reel journalistik. Eksempelvis fandt jeg det mærkeligt, Da Tape Connection version 1.0 lukkede, og at der ikke var et eneste sted at læse om det (udover en masse gætterier og spekulationer på diverse fora).

Jeg savner også nyheder andre steder fra. Som det foregår i dag, sender en distributør en pressemeddelelse, som uden den store bearbejdning lægges op på sitet. Hvad med at finde nyhederne på udenlandske sites om nye produkter og afsløringer.

Jeg er godt klar over, at det koster penge, men det må vel være muligt at få indtægter og udgifter til at hænge sammen. Eller er vi for få, der interesserer os for hifi til, at annoncører mener, vi er en interessant målgruppe?

/dreamz
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Re: Hifi i DK

Indlægaf Chr. R. » tirs maj 11, 2010 11:31

AV Precision skrev:...Jeg har talrige gange på fora'ene opfordret folk til at komme og låne vores grej, evt. endda bare låne lokalerne. Eller bare til at komme forbi og sige "goddag, jeg vil ikke købe noget, jeg kunne bare godt tænke mig at høre nogle nye ting, har du noget spændende". Hver eneste gang roser folk det som et ih så godt initiativ, og hvor er det dejligt med den slags forhandlere. Der kommer bare aldrig nogen. Man bliver hængende hjemme bag tastaturet. Og det er paradoksalt nok dét der er problemet med net-debatterne, folk bruger for meget TID på foraene. Kom nu ud i Det Virkelige Liv, og få prøvet nogle ting af, så man rent faktisk har noget konstruktivt og interessant at skrive om...


Hvor er jeg bare enig!

Det er ude hos forhandleren/distributøren/producenten man får sine inputs og knyttet gode kontakter. Når man har oplevet hvor givende sådan et arrangement kan være, så undre det mig såre, hvor alle - også "eksperterne" - med samme hobby/interesse er henne. Svaret til dette er desværre: "hjemme ved tastaturet" 

Så grib chancen når den opstår, også selvom du ikke lige står foran et køb. Og til dem der ikke ved hvad man skal i aften, så har jeg kendskab til et arrangement som er annonceret både her og på H4A.

EDIT: indlæg rettet pga. et par tastebøffer 
Senest rettet af Chr. R. ons maj 12, 2010 10:12, rettet i alt 1 gang.
M.v.h.
Christian
Brugeravatar
Chr. R.
Udelukket fra forum
 
Indlæg: 1056
Tilmeldt: søn jan 11, 2009 14:48
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf macwerk » tirs maj 11, 2010 11:42

Vi er godt nok lidt forskellige  :D

Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt end at skulle deltage i en HIFI-messe  :lol:

Og udstyr der ikke allerede står, eller med en vis sandsynlighed kunne komme til det, finder jeg gerne uendelig uinteressant.

Men hifi er så heller ingen rigtig hobby for mig. Jeg hoppede på i 2003/4 for lige at få lidt hjælp til at bygge et sæt nye højttalere. Og når de engang er færdige så er jeg sansynligvis over alle bjerge igen  :oops:
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf Chr. R. » tirs maj 11, 2010 11:49

macwerk skrev:Vi er godt nok lidt forskellige  :D

Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt end at skulle deltage i en HIFI-messe  :lol:


Netop en messe er ikke særlig interessant i mine øjne (læs: øre), for her er lyden meget sjældent god, og der er ALT for mange mennesker. Næe, prøv at kom ud til f.eks. en forhandler hvor udstyret står korrekt, og hvor der er tid nok

macwerk skrev:Men hifi er så heller ingen rigtig hobby for mig. Jeg hoppede på i 2003/4 for lige at få lidt hjælp til at bygge et sæt nye højttalere. Og når de engang er færdige så er jeg sansynligvis over alle bjerge igen  :oops:


Men så lang tid undervejs og dertil hørende høje antal indlæg, så burde det mindst være verdens bedste højtaler der er på vej 
M.v.h.
Christian
Brugeravatar
Chr. R.
Udelukket fra forum
 
Indlæg: 1056
Tilmeldt: søn jan 11, 2009 14:48
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf Kristian » tirs maj 11, 2010 12:34

macwerk skrev:Vi er godt nok lidt forskellige  :D

Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt end at skulle deltage i en HIFI-messe  :lol:

Og udstyr der ikke allerede står, eller med en vis sandsynlighed kunne komme til det, finder jeg gerne uendelig uinteressant.

Men hifi er så heller ingen rigtig hobby for mig. Jeg hoppede på i 2003/4 for lige at få lidt hjælp til at bygge et sæt nye højttalere. Og når de engang er færdige så er jeg sansynligvis over alle bjerge igen  :oops:


Det er fine musik tråder her, musik nr.1 og 2. Hifi nr.3
Sådan har jeg det ihvertfald.
Jeg kommer her til at diskutere musik, hvis jeg for lyst til at snakke om hifi som er faktiskt ikke så ofte, så er det normalt hifisentralen jeg bruger eller nogen sider i USA.

mvh
Kristian/musik-nørd
Fusionerings process
(Gizmo * Zig^-1) = mo
Rebirth process
Zig*mo=Zigmo
And the new Dr.Gizmo now call him self The Dr.Zigmo!
I'm a Zigmolationist!
http://www.meta-gizmo.net/intro/terms.html
Brugeravatar
Kristian
Supermedlem
 
Indlæg: 1430
Tilmeldt: søn okt 23, 2005 11:30

Indlægaf macwerk » tirs maj 11, 2010 12:48

Det er vist musik og film der har fået antallet af indlæg så højt op  :wink:

En forhandler? Jeg kender ikke rummet og har kun købt ét eneste 'hifi'-apparat fra nyt af, så det ville næsten være spild af tid.

Og nej, det gør det ikke nemt at finde nyt udstyr! Rædselsfuldt!

Flere forhandlere opfører sig desværre gerne som brugere på et internetforum. Fremtoner som altvidende orakler, samtidig med at udstyr og andre branche-personer svines til. Og så jeg den der er smuttet!
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf macwerk » tirs maj 11, 2010 13:02

Chr. R. skrev:Men så lang tid undervejs og dertil hørende høje antal indlæg, så burde det mindst være verdens bedste højtaler der er på vej
Det er vist flere grunde til at det ikke er blevet til noget endnu, men her vil jeg hæfte mig ved én af dem. Alle mine tråde med indlæg omhandlende dette projekt er kørt i sænk af ét og samme branchemedlem. Efter flere års pause har jeg netop genoptaget projektet men allerede efter det første lille kvæk, sad køteren i struben på mig igen og jeg/vi er således nødsaget til fortsætte andet steds  :evil:

Ærgeligt for en som mig, for hvem fora-formatet har så meget at byde på!
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf Karsten Sømand » tirs maj 11, 2010 14:27

Chr. R. skrev til Macwerk:
Men så lang tid undervejs og dertil hørende høje antal indlæg, så burde det mindst være verdens bedste højtaler der er på vej 
 
He he - det er muligt at Macwerk er i færd med at frembringe verdens bedste højttaler. Hvis ovennævnte analogi skal føres videre, så kan I glæde jer gutter, for så er jeg i gang med at frembringe verdens bedste rørforforstærker ;-)
 
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.
Brugeravatar
Karsten Sømand
Seniormedlem
 
Indlæg: 909
Tilmeldt: tors nov 10, 2005 20:28
Geografisk sted: Sjælland

Indlægaf Boye » tirs maj 11, 2010 15:54

Karsten Sømand skrev:
He he - det er muligt at Macwerk er i færd med at frembringe verdens bedste højttaler.
....
Karsten

Er vi ikke nogle stykker der er det? - Vi var da i hvert fald omkring 10 mand ind for at få fingre i verdens bedste målemikrofon.

Alle der har brugt mere tid på forummet end på at måle med mikrofonen skammer sig og rækker hånden op!

- Miiiig!

- Osse dig, André, for jeg har stadig din mikrofon liggende
Boye
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 408
Tilmeldt: tirs dec 06, 2005 09:45

Næste

Tilbage til Off-Topic


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.