Epyx skrev:Hvad er det vildeste i har hørt og det der står som jeres ypperste reference??
Jeg har haft æren af at høre en Dali MS5 på Classé ved Åboulevard, det står som det vildeste jeg har hørt lige for tiden..
Epyx skrev:Hvad er det vildeste i har hørt og det der står som jeres ypperste reference??
Jeg synes faktisk ikke jeg har hørt én ting som jeg bare betragter som "ypperste reference" - alt kan forbedres, og mit mål er ikke nødvendigvis at kopiere en oplevelse jeg har haft med et tidligere anlæg. Ikke mindst fordi éns referencer flytter sig med tiden - et system som jeg for 5 år siden synes var evigt fantastisk, er ikke nødvendigvis en positiv oplevelse at vende tilbage til i dag. Der er dog nogle oplevelser jeg vil pege på, som har været med til at forme min reference. Det betyder ikke nødvendigvis at anlæggene er "det ypperste", men at de på det tidspunkt jeg hørte dem rørte noget i mig:
Det første er min første ægte high-end oplevelse - det var et komplet Linn-system til omkring en million. Hvorvidt det var godt eller skidt i forhold til alle mulige andre anlæg til en million har jeg ingen anelse om - men på daværende tidspunkt (da jeg var elev i Fona...) var det en skelsættende oplevelse.
Der er faktisk også et anstrøg af Linn over min anden skelsættende oplevelse, men det var nu ikke så meget på grund af lyden som sådan, men Jonas Bojers ret så smittende entusiasme - Jonas har en unik evne til at "lytte forbi" pris og udseende, og forholde sig til oplevelsen. Uden at have den samme reference som Jonas, er grundtanken om at undlade at lade prisen på udstyret påvirke opfattelsen én af mine vigtigste mål.
Dét high-end system som for alvor har fået mig til at tænke "det virker", og vel det system der kommer nærmest et svar på spørgsmålet, var et system med DCS CDafspiller-kombi, en forforstærker jeg ikke kan huske hvad var, Lamm effektforstærkere og Focal Alto Utopia højttalere. Dette var en af de faktisk meget få gange jeg har syntes at et dyrt high-end system på en udstilling rent faktisk fungerede godt.
Den sidste oplevelse jeg vil fremhæve er en ting jeg har nævnt før, men som nok vil være svær at forstå for folk der ikke selv har oplevet det: Russiske AM-Style's DLS Submarine, en Mini med et Pioneer/DLS bilstereo-system. Grin bare, men dét er helt seriøst i min top-5 over bedste anlæg jeg har hørt, overhovedet, og et anlæg der til fulde opfylder mit ultimative krav til mit reference-system: Anlægget skal ikke lyde af anlæg, men af musik. Jeg vil sige det sådan at man kan opdele hifi i tre kategorier: I laveste kategori hører man et anlæg, der spiller noget lyd. I den lidt bedre ende opstår lyden i rummet, uafhængigt af højttalerne. Men med det rigtigt gode system opstår musikken i rummet, uafhængigt af lyden. AM-Style bilen gav mig faktisk sidstnævnte oplevelse. Når lydkvaliteten ikke længere er interessant, fordi musikken i sig selv er dét man lægger mærke til, så ved man at lydkvaliteten er i orden.
Janils skrev:Uh ha .... noget af det vildeste var nok noget komplet Audio Note med
den dyre Gaku On og Audio Note top of the line højttalere,
pladespiller, pick-up m.v.
En
nærmest mytisk og hypnotisk oplevelse. At der samtidig stod en
pladesamling på flere tusinde LP'er til rådighed gjorde det ikke mindre
overvældende (Det hele foregik hjemme hos Peter Qvortrup).
Prisen
var højere end et pænt stort hus nord for København - incl. Porchen,
men lyden var også meget "behovs skabende" ... med andre ord. Jeg
byggede single ended 300B forstærkere efter denne oplevelse (kopi af
Audio Note Kegon).
Epyx skrev:Hvad er det vildeste i har hørt og det der står som jeres ypperste reference??
Jeg har haft æren af at høre en Dali MS5 på Classé ved Åboulevard, det står som det vildeste jeg har hørt lige for tiden..
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster