Mikkel H4A skrev:Wauv, har jeg så meget magt og indflydelse??? Hold da op, så kan jeg bedre forstå, at folk bukker sig i respekt, når jeg går på gaden... jeg troede bare, at de syntes min sko var værd, at kigge nærmere på.
Nå, spøg til side... Jakob, du tillægger min person al for stor betydning. Hifi4all er blot en fritids-bibeskæftigelse, som jeg ingenlunde kan leve af, så jeg arbejder 37 timer om ugen ligesom de fleste mennesker her i landet, ved siden af.
Men det er korrekt, at Hifi4all er ret alene om, at være toneangivende for branchen. Det er ikke en situation, jeg har ønsket, og jeg forholder mig ret ydmyg over for dette. Blandt andet er annoncering ikke automatisk ensbetydende med, at man kan få produkter til test. Omvendt er det heller ikke et krav, at annoncere, hvis man har fået et produkt anmeldt. De produkter jeg anmelder, har alene min egen nysgerrighed som årsag. Bl.a. har jeg startet artikelserien "På med vinylen" fordi, jeg selv elsker at rode med grej til afspilning af de sorte skiver!
Årsagen til, at interessen for hifi ikke er den samme, som for 20-30 år siden, skyldes ene og alene mountainbikes og computere, som først skubbede hifi væk fra konfirmandernes ønskeliste, og siden hinanden til fordel for laptops og smartphones.
Men interessen for musik har faktisk aldrig været større. Problemet er bare, at 98% af befolkningen synes, at det lyder fint via en mobiltelefon, øreprop-hovedtelefoner eller en lille plastik-bluetooth højtaler. Og så længe, at det sælger, så er der ingen grund til, at markedsføre dyrt hifi, som fylder meget.
Men heldigvis er der mange unge mennesker, der har fundet interesse for vinylen, og hvis branchen spiller sine kort rigtigt, så kunne man måske overbevise dem om, at det ville lyde endnu bedre, hvis de koblede pladspilleren til et "rigtigt" anlæg, i stedet for, at benytte en bluetooth eller usb forbindelse til en lille plastik højtaler.
Der er ikke nogen "polarisering" i branchen, og du ser ene og alene spøgelser. Jeg har en god og sund dialog med hele af branchen.
Hvis der er en strid, så er det fordi en håndfuld eks-læsere ikke ønsker, at følge retningslinjerne på Hifi4all, med respekt for andre læsere, som sagtens kan begå sig under normale sociale spilleregler.
Så nej, Hifi4all polariserer ikke den danske Hifi-scene.
Mikkel, jeg tror på dialog, jeg ønskede dialog, og blev udelukket fra dialog hos dig. Nu kommer du paradoksalt nok over til Nerds og vil indgå dialog, eller komme med respons.
Hvorfor ikke gøre det ovre hos dig selv, istedet for her, du har tydeligvis behov for at forsvare dig?
Føles det ikke som et nederlag at dit eget forum ikke kan bære kritik, uden der skal gribes til totalitær styring?
Og jo, jeg mener H4A/du har en del af ansvaret for, at der er polarisering i hifi branchen, da du er bannerfører for kommunikationen og adfærden blandt mange entusiaster.