Jeg er alt for kritisk med læsestof (siger wifi). Det skyldes måske at jeg siden jeg var 7-8 år til omkring 45 nemt kunne kapere en bog på et par timer, en mursten 1 dag. Så dengang læste jeg bøger. Da jeg som 12 årig flyttede skole kunne bibliotikaren (skolelæreren) fortælle at jeg havde læst alt hvad de havde (incl. mange ”voksenbøger) mange gange.
Nu kan jeg ikke finde noget jeg rigtig gider læse mere. Min egen mening er at næsten alle bøger i dag skrives af fine skribenter med en god stavekontrol, dem kalder man altså ikke forfattere. De skriver alt om hvordan de fik fodvorter eller milliarder af kroner eller cancer eller eller eller………….. jeg tænder ikke. Sjovt minder det om det kedelige TV og andre nu om dage overfladiske sysler.
Nå - men i dag kom dagen hvor Danmarks enlige forfatter Peter Høeg langt om længe udgiver en ny bog. Så flaget er på hel, bogen er købt, nu skal jeg endelig læse igen.
Hvad andre mener er jeg og sikkert også PH lidt kolde overfor. En forfatter er for mig en kunstner der arbejder med sprog og sproget og lader sindet kaste sig ud fra Mt. Everest uden ballon. Der er intet trendy eller akkordræs over en kunstner, ting kommer hvis og når de kommer.
Da det er længe siden så jeg vil læse langsommere 2-3-4 dage måske?. At bruge sproget er de færreste beskåret – min sidste danske ”hero” er Thorkild Hansen.
PS: skønt at man har et forum til lidt andet godt 
" Ham Vassago var en værre en " 
