Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

SUN Audio med ny hjemmeside og produkter

SUN Audio har fået ny hjemmeside og McIntosh, Dyanvector, MIT og Piega på programmet.

SUN audio har fået ny hjemmeside, eller mere korrekt en hjemmeside. Vi har ikke haft en velfungerende hjemmeside siden 2004, og det har ikke skortet på forsøg, gode ideer og indtagelse af diverse antidepressive midler. Nu er alt jo relativt, og set i lyset af menneskehedens historie er 5 år jo ingenting, og alt godt kommer jo som bekendt til dem som venter. Men ventetiden blev for lang og Vi har måttet alliere os med professionel assistance, da Vi havde selverkendelse nok til at kunne se at der ville gå yderligere 5 år, hvis vi selv skulle arbejde videre, og der var en der mente at det var at trække den for langt med at vente til 2014 med at få en ny hjemmeside.

Nu er den her, og Vi har brugt den lange tid til at studere forskellige andre sider, og hvordan man nemmest og mest overskueligt kan bruge hjemmesiden, både som garvet entusiast og som nybegynder. Overskuelighed har været kodeordet, og det har ikke været let da der også er et ønske fra Vores side om, at have så meget information om de enkelte produkter som muligt. Vi har valgt ikke at inkludere en decideret webshop på nuværende tidspunkt, idet en stor del af vores produkter ikke bør kunne købes uden en forudgående demonstration eller samtaler. Hjemmesiden er dog indrettet således at der er mulighed for at indbygge flere moduler på et senere tidspunkt, og den derfor til enhver tid vil fremstå dynamisk.

Men nu er hjemmesiden ikke det eneste interessante i denne omgang. Vi har også igennem 2008 / 2009 arbejdet med nogle nye mærker, og vi har nu fået rigtigt godt kendskab til disse mærker, og vi synes det er passende  samtidigt at kunne proklamere , at nu er følgende mærker igen til gengængelige i  Aalborg:

Mcintosh

Amerikansk når det er bedst. Ultimative high end produkter siden 1949, og et ry der i dag er legendarisk. Vi er meget glade for at kunne tilbyde Mcintosh da der er tale om nogle helt unikke produkter.

Dynavector

Moving Coil pick ups med en fantastisk musikalsk og engagerende lyd. Dynavector er nu endeligt tilbage i Aalborg, og er en af undertegnedes favoritmærker. Dynavector har udviklet sine produkter en hel del siden Audioscan lukkede i 1998.

MIT

High end kabler fra den berømte Bruce Brisson`s hånd, og nogle af de mest omdiskuterede kabler på markedet. MIT fremstiller kabler fra Kr. 695,- til astronomiske højder.

Piega

Vi har længe sværmet omkring de Schweiziske Piega højttalere, og Vi har igennem den seneste tid haft mulighed for at få en korrekt indsigt i Piega`s konstruktions filosofi.

Klik ind på www.sunaudio.dk  og husk du , som altid, er velkommen til at komme forbi og lytte til vores produkter over en kop halvdårlig kaffe.

 

For yderligere information, kontakt:

SUN Audio
Reberbansgade 14
9000 Aalborg
45 98169422
Email: [email protected]
Web: www.sunaudio.dk

 



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: