Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Denon på forkant med fremtiden

Med den nye generation af DENON-receivere er ægte højopløst hjemmebio bedre og billigere end nogensinde før.

DENON hjemmebio på forkant med fremtiden

Med den nye generation af DENON-receivere er ægte højopløst hjemmebio bedre og billigere end nogensinde før. Selv økonomimodellen AVR-1610 har fuld HD-understøttelse både på billed- og lydsiden, og de større modeller er ren opvisning i raffinerede muligheder. Du afgør selv, hvor meget af det gode, du har brug for.

Her gengives oplysninger om x310 seriens topmodel, 4310

AVR-4310 er en utrolig avanceret og stærk surround-receiver. 7 x 130 watt, indbygget netværksfunktion, DENON Link 4th, Audyssey DSX surround-processing og en fabelagtig grafisk brugerflade er med til at rykke dig helt op i superligaen.
 
DENON AVR-4310 – en surround-receiver i absolut topklasse

DENON AVR-4310 er en ægte topmodel med hele 7 x 130 watt og en avanceret grafisk brugerflade, som er taget lige ud af dine drømme. Med to HDMI-udgange kan du på én gang håndtere både et flad-tv og en projektor i optimal kvalitet. Du får ”jitter-fri” DENON Link 4th lydoverførsel, dobbelt SHARC-DSP og avanceret Audyssey MultEQ XT rumkorrektion med DSX processing, der kan give dig enestående surround-oplevelser. Du får naturligvis også indbyggede dekodere for samtlige HD-audioformater, inklusive de ultra-højopløste Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio.

Med den utrolig flotte og avancerede grafiske brugerflade bliver den daglige betjening til en nydelse i sig selv, og via den indbyggede netværksfunktion kan du afspille – streame – hele din samling af digitale musiknumre og fotos fra computeren. I samme omgang får du direkte adgang til tusindvis af radiostationer på internettet. Og med iPod USB Direct Connection kan du tilslutte din iPod via USB-indgangen på fronten og navigere med fjernbetjening og grafisk brugerflade. Da lydoverførslen foregår digitalt, får du fuld gavn af den fornemme digitale signalbehandling i AVR-4310 – og dermed maksimal lydkvalitet, også fra ukomprimerede ”Apple Lossless”-filer (og FLAC via netværk).

DENON AVR-4310 fås i sort og Premium Silver.

DENON AVR-4310 – specielle fordele
+ avanceret grafisk brugerflade
+ DENON Link 4th signaloverførsel
+ Audyssey DSX-processing
+ to HDMI-udgange
+ HDMI-indgang på front
+ iPod USB Direct Connection
+ 24-bit AL24 Processing Plus i alle kanaler
+ to ekstra sæt højttalerterminaler
+ programmérbar fjernbetjening

DENON AVR-4310 – specielle begrænsninger
– ikke trådløst netværk
– ”kun” 7.1 kanals forstærker


DENON Link 4th – ultimativ digital lydoverførsel

AVR-4310 er udstyret med DENON Link 4th – fjerde og seneste generation af DENONs unikke metode til optimal overførsel af alle digitale lydformater, inklusive HD-audio. Ud over understøttelse af højopløste lydsignaler via HDMI er det nye i DENON Link 4th, at den frygtede ”jitter”-forvrænging nu er elimineret på genial vis. Jitter er digital forvrængning i tidsdomænet, og den opstår f.eks. som følge af usynkroniserede ”clocks” i diskafspiller og forstærker/receiver.

Den såkaldte clock styrer afviklingen af de digitale processer i f.eks.D/A-konverteren. Dette sker ved en bestemt frekvens, som i tilfældet AVR-4310 er 24 MHz. Hvis clocken i signalkilden og receiveren ikke er 100% synkroniserede, opstår der tidsforskydninger i signalet, hvilket går ud over lydkvaliteten. Med DENON Link 4th låses clocken i en matchende diskafspiller som f.eks. DENON DVD-A1UD fast til clocken i receiveren, så de arbejder præcis i samme takt. Hermed elimineres jitter fuldstændig, og du får en hørbart mere ren og præcis lydgengivelse. En unik DENON-løsning, som er forbeholdt de allermest eksklusive modeller i rækken.

Hvis din diskafspiller ikke har DENON Link 4th, kan du stadig nyde godt af DENONs nye ”Clock Jitter Reducer” – et raffineret kredsløb, som giver en væsentlig reduktion af jitter på de digitale lydsignaler, som du f.eks. modtager via coaxial eller optisk indgang.

Audyssey DSX og Dolby ProLogic IIz – en ny dimension i surround
En gennemgående nyhed på DENONs surround-receivere i år er det nye Dolby Pro Logic IIz surround-format, som kan give dig en flot rumfornemmelse via et sæt små ekstrahøjttalere monteret oppe over fronthøjttalerne, f.eks. øverst på reolen. Systemet udnytter, at øret er langt mere følsomt over for retningsinformation forfra end bagfra, men den store gevinst for dig er især, at du ikke længere nødvendigvis behøver at trække kabler til et ekstra baghøjttalere bagest i stuen.

Med AVR-4310 får du også den ekstremt avancerede Audyssey DSX-processing, som kan give dig enestående surround-oplevelser. Du kan tilføje et par små ekstrahøjttalere over frontkanalerne ligesom i PLIIz, men du kan også udvide lydbilledet i bredden ved at supplere med to ekstra frontkanaler. Hvis du gør begge dele, får du et surround-system, som ikke findes mere avanceret i dag. Til forskel fra en PLIIz-løsning får du også fuld digital Audyssey MultEQ-XT rumkorrektion på samtlige kanaler.

Netværk og USB åbner nye muligheder
Via det indbyggede netværk kan du koble AVR-4310 til dit hjemmenetværk og afspille musikfiler og digitalfotos fra din pc eller en netværks-harddisk (NAS).* Du har også direkte adgang til tusindvis af internet-baserede radiostationer, heriblandt de populære DAB-kanaler. Via iPod USB Direct Connection kan du via receiverens fjernbetjening lytte til – og navigere i – den digitale musik, som du har liggende på din iPod. AVR-4310 har naturligvis også Dock Control Connector, så du kan tilslutte en af Denons smarte ASD-dockingstationer til iPod (ekstraudstyr).

Avanceret videobehandling og kun ét HDMI-kabel til dit flad-tv
AVR-4310 er udstyret med hele 6 HDMI-indgange (heraf 1 på front til f.eks. videokamera eller spilkonsol). Du får også to HDMI-udgange med samtidigt output, så du kan sende et helt optimalt digitalt signal til både flad-tv og projektor. Du får HDMI-repeater, konvertering fra analog video til HDMI og avanceret de-interlacing/opskalering til 1080p HD-opløsning. Det betyder i praksis, at du kan tilslutte alle dine analoge og digitale billedkilder til receiveren og sende signalet videre til dit fladskærms-tv eller projektor via ét enkelt kabel. AVR-4310 kan også håndtere det udvidede farverum og den udvidede farvedybde, som Blu-ray diskene åbner mulighed for.

Den fornemme billedkvalitet fra AVR-4310 bunder også i den helt nye 10-bit videoprocessor fra Anchor Bay Technologies. I kombination med avancerede kredsløb til støjreduktion m.m. får du en billedbehandling, som kan løfte dine gamle dvd-skiver til helt nye og usete højder. Kvaliteten af processoren og støjreduktionen er faktisk så høj, at du kan få synligt forbedret billedkvalitet fra Blu-ray afspillere i den lavere ende af prisskalaen. I modsætning til en del konkurrenter understøtter processoren også Blu-ray signaler i biografstandarden 1080p/24 uden konvertering. Du kan selvfølgelig også vælge at køre Blu-ray signalet helt urørt igennem receiveren.

7 x 130 watt, AL24 Processing Plus og audiofil lyd
AVR-4310 er en ægte 7-kanals receiver med 7 identiske effektforstærkere. Hver af disse yder 130 watt i 8 ohm, og med 2 separate transformatorer har du altid masser af råstyrke i overskud. Hele signalvejen i AVR-4310 er gjort så kort som muligt for at opnå maksimal lydkvalitet. Dette inkluderer brugen af ekstremt kompetente mikroprocessorer, multilags-print og avancerede SMD-moduler (Surface Mounted Modules). De forskellige analoge og digitale sektioner i receiveren er helt adskilt fra hinanden, og hele 9 separate strømforsyninger er med til at sikre en helt ren forsyningsstrøm til alle kredsløb. Den mekaniske konstruktion og kølesystemet er ekstremt solidt og vibrationsfrit opbygget, og AVR-4310 er tillige 100% passivt kølet. Det betyder i praksis, at du aldrig vil opleve hørbar blæserstøj fra kabinettet.

Hjernen i audio-sektionen er to ultra-hurtige 32-bit floating-point SHARC-DSP’er. Den kritiske D/A-konvertering varetages af en HD-version af Denons unikke D.D.S.C.-kredsløb, som er udstyret med fire diskrete 24-bit stereo D/A-konvertere på niveau med dem, du finder i højkvalitets cd- og dvd-afspillere. I alle kanaler får du også DENONs eksklusive AL24 Processing Plus signalbehandling, som opsampler alle digitale lydsignaler – f.eks. 16-bit signalet fra musik-cd’er – til 24-bit. Denne meget høje opløsning giver en langt mere præcis signalbehandling og dermed bedre lyd.

Hvis du helt vil undgå indflydelse fra den digitale signalbehandling – f.eks. ved kritisk musiklytning – kan du via Pure Direct-funktionen frakoble alle kredsløb, der er unødvendige for musikgengivelsen. Herved kan du opnå en lydkvalitet, som er helt i særklasse for en surround-receiver. Selv komprimerede musikfiler som MP3 og WMA kan få et hørbart kvalitetsløft gennem Denons nye og avancerede ”Compressed Audio Restorer”-funktion. Hvis du vil have surround og samtidig har audiofile tilbøjeligheder, er AVR-4310 en fremragende løsning. Som noget helt usædvanligt på en surround-receiver finder du tilmed en indgang for pladespiller – en yderligere understregning af den audiofile tankegang, der gennemsyrer dette produkt.



Intelligente udgangstrin

Med sin intelligente håndtering af udgangstrinene og to ekstra sæt højttalerterminaler giver AVR-4310 dig helt nye muligheder for skabe det optimale højttaler-setup både til surround og stereo. Hvis du ikke vil udnytte PLIIz eller Audyssey DSX til at udvide dit surround-setup, kan du i stedet vælge at bi-ampe dine fronthøjttalere. Alternativt kan du f.eks. tilslutte et komplet 7.1-kanals satellit/sub-system plus et sæt high-end stereohøjttalere. Det bedste fra begge verdener uden at gå på kompromis. Og bedst af det hele: Receiveren skifter automatisk om mellem de forskellige tilstande, så du altid får optimal lydkvalitet uden at skulle taste dig igennem en stribe menuer. Også i multizone-sammenhæng får du et væld af nye muligheder med denne funktion.

Kontrolcenter for hele huset
AVR-4310 kan fungere som kontrolcenter for et komplet surround-system eller stereolyd i et ekstra rum. Desuden får du udgange for yderligere en ekstra zone til aktive højttalere eller et andet stereoanlæg i huset. Receiveren leveres med en smart fjernbetjening, som er meget enkel at bruge og selvfølgelig fuldt programmérbar. Med kombineret belyst touch-screen og faste knapper har du fuld kontrol i cockpittet, også selvom det er mørkt i stuen. Du får tilmed en ekstra fjernbetjening med i købet, som du kan bruge i den ekstra zone.

HDMI-CEC funktionen giver også sit bidrag til de suveræne brugermuligheder. CEC betyder kort fortalt, at fjernbetjeningen kan udveksle information med dit tv eller andre tilkoblede CEC-kompatible apparater – også fra andre producenter. På denne måde kan du klare de fleste betjeningsopgaver med kun én fjernkontrol.
 
Indstil hjemmebiografen i et snuptag

Med den indbyggede auto-setup funktion i AVR-4310 går det som en leg at indstille dit surround-anlæg. Du behøver bare at tilslutte højttalerne – hvad enten det er fem eller syv – samt den medfølgende målemikrofon. Herefter trykker du på nogle få taster på fjernbetjeningen. Efter tre minutter har receiveren tjekket og justeret højttalerstørrelse, kanalniveau, fase og frekvensgang for alle højttalere, inklusive subwooferen.

Samtidig med, at receiveren indstiller parametrene for alle dine højttalere, måler den digitale Audyssey-rumkorrektion også responsen fra dit lytterum og korrigerer for de fejl, som måtte opstå i dette sammenspil. Det kan f.eks. være for buldrende bas, for skarp diskant eller andre problemer. Rumkorrektion kan i mange tilfælde give dig en forbløffende forbedring af lyden, og bedst af det hele: du behøver ikke at forstå et ord af, hvad der foregår. Det hele kører automatisk, og inden du får popcornene færdige og sat dig til rette i sofaen, er processen færdig. Var der nogen, der sagde brugervenlighed?

Til forskel fra de billigere DENON-receivere er AVR-4310 udstyret med den mest avancerede udgave af Audyssey-systemet, MultEQ-XT. XT-udgaven kan beregne den optimale lyd ud fra hele 8 målepunkter i modsætning til 6 i den basale udgave. Herudover får du også ALFC (Adaptive Low Frequency Correction), som giver højere præcision i beregningen af de dybe frekvenser og dermed bedre bas i din hjemmebiograf.

Smarte Audyssey-finesser giver dig endnu bedre surroundlyd
AVR-4310 er også udstyret med et par andre spændende Audyssey-features: Audyssey Dynamic Volume og Audyssey Dynamic EQ. Førstnævnte overvåger lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit tv. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene, og den avancerede digitale teknologi sørger for at optimere dynamikken i lyden, så hi-fi kvaliteterne bevares.

Dynamic EQ er en avanceret digital ”loudness”-funktion som tilpasser lyden til lavt volumen. Alle tiders til sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Du får også mulighed for at gemme tre personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film og musik.

AVR-4310 fås i sort og Premium Silver finish.

 
Specifikationer DENON AVR-4310
  Kategori: Surround-receiver
Antal forstærker kanaler: 7
Udgangseffekt 8 ohm: 7 x 130 watt (kont. effekt, to kanaler i drift, 20-20.000 Hz, 0,05% forvrængning)
Autokalibrering/Auto EQ: Auto-setup, digital rumkorrektion (Audyssey MultEQ XT), Audyssey DSX, Audyssey Dynamic EQ/Dynamic Volume
Surround dekoder: Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus, Dolby PLIIz, Dolby Digital EX, DTS-HD Master Audio, DTS-HD, DTS-ES, HDCD m.fl.
Radiotype: FM/RDS m. RadioText, AM, 56 forvalg
Linjeindgange: 9, analog 7.1-in
Digitalindgange: 3 x coaxial, 3 x optisk, 1 x DenonLink 4th
Pladespillerindgang: Ja (MM)
USB tilkobling: Front/bag
Hovedtelefonudgang: Ja
Pre out: 7.1, 2 x rec-out, subwoofer
Composit ind/udgange: 7 / 1 + Monitor
S-video ind/udgange: 7 / 2 + Monitor
Component ind/udgange: 3/1
HDMI ind/udgange: 6 (inkl. 1 på front)/2
HDMI version: 1.3a
Videokonvertering: HDMI > HDMI i/p og opskalering, opkonvertering analog > HDMI
Indbygget videoprocessing: De-interlacing/opskalering op til 1080p (Anchor Bay Technologies)
Ethernet streaming: Ethernet-tilslutning
iPod features: iPod USB Direct Connection (kun audio), Dock Control Connector til DENON docking-stationer
Lyd i flere rum: Zone 2 / 3, Video-out for Zone 2**
Fjernbetjening: Programmérbar. Ekstra fjernbetjening til Zone 2/3 medfølger.
Størrelse: 43,4 x 17,1 x 41,4 cm (BxHxD)
Vægt: 15,8 kg
Farve: Sort eller Premium Silver
7 x 170 watt i 6 ohm (kont. effekt, to kanaler i drift, 1 kHz, 0,7% forvrængning)
Understøtter internetradio i MP3- og WMA-format
Udvidet grafisk brugerflade, inkl. Zone 2 og iPod med DENON ASD-dock.
Frontplade i aluminium
Understøtter udvidet farvedybde/farverum (Deep Colour/xvYCC)
HDMI-repeater
HDMI-CEC kompatibel
A/V-input på front
Indgange kan navngives individuelt
Mulighed for bi-amping/Zone 2 via evt. overskydende bagkanaler
3 personlige brugerindstillinger
2 transformere, 9 separate strømforsyninger
11 sæt højttalerterminaler
Passivt kølet (ingen blæsere)
Clock Jitter Reducer
AL24 Processing Plus i alle kanaler
D.D.S.C HD-kredsløb (Dynamic Discrete Surround Circuit – High Definition)
Audioformater via USB/streaming: MP3,WMA,AAC,FLAC,JPEG
Pure Direct Mode/Tone Defeat
Individuel følsomheds-justering på alle analoge indgange
Compressed Audio Restorer
Dolby Headphone
2 x 32-Bit Floating Point DSP (3rd Generation SHARC ADSP-21366 / 21367)
D/A -konvertere: 24-bit/192 kHz (4 x Burr-Brown PCM1791A)
A/D-konvertere: 24-bit/96 kHz (2 x Burr-Brown PCM1804)
Optisk digital audio-ud
Auto Lip Sync via HDMI
2 x 12V-trigger output
RS-232 interface
AC-out, aftageligt strømkabel
Standbyforbrug: <0,1 watt
Tilslutning for ekstern infrarød sender/modtager
Ekstra fjernbetjening til Zone 2/3 medfølger
Målemikrofon medfølger
* Afspilning fra NAS-disk forudsætter, at denne er udstyret med media server-funktion.
** Kun analog video-out til Zone 2 og kun fra analoge billedkilder (pga. reglerne om kopibeskyttelse kan video-in via HDMI ikke nedkonverteres til analog)
 
Pris: 13.999

For yderligere information, kontakt:
Hifiklubben
Åboulevard 56-58
2200 København N
Tlf: 70140515
Web: www.hifiklubben.dk
Mail: [email protected]



Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: