Kulturministeren har fremsat forslag om at afgiften i forbindelse med den såkaldte blankbåndsordning skal falde.
Lovforslaget der ventes gennemført uændret, fremsættes i folketingen den 1. Marts 2006. Det vil sige det kan få effekt fra sommeren. Blankbåndsordningen dækker blanke DVDer, altså uindspillede DVDer. Idag er afgiften på 10 kr/stk, men den vil ifølge forslaget falde til 3 kr/stk. Det vil for forbrugerne nok resultere i et prisfald på mellem 10 og 15 kr pr blank DVD. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler i forbindelse med lovforslaget: "Jeg synes, det er fornuftigt at sænke dvd-vederlaget til tre kroner og helt friholde hardware for vederlag. For det første nyder forbrugerne godt af de lavere priser. For det andet vil den markante sænkning gavne den danske samfundsøkonomi, idet grænsehandlen i forhold til især Tyskland mindskes. Endelig betyder friholdelsen af hardware, at der ikke stilles hindringer op for it-udviklingen."