De tre tungeste surround-receivere fra NAD kommer nu i kraftigt opgraderede HD-versioner. Dermed kan du i ét apparat få suveræn råstyrke, høj lydkvalitet og de seneste digitale landvindinger inden for hjemmebio.
NAD lancerer nu T765HD, T 775HD og T785HD til henholdsvis 11.999,-, 16.999,- og 18.999,-
Vi bringer her produktomtale af Topmodellen, T785HD
NAD T785HD surroundreciever
T785HD yder hele 7 x 200 watt, og med sin ekstreme strømforsyning kan den drive ethvert højttalersystem uden problemer. Du får fuld HD-understøttelse, utallige avancerede funktioner samt billedbehandling på et niveau, du aldrig har set bedre.
NAD T785HD – den kompromisløse surround-receiver
NAD T785HD er surround-receiveren til den kræsne entusiast, der både vil have alle de nyeste finesser, uudtømmelige kræfter og en kompromisløs lydkvalitet. T785HD ligner på overfladen den mindre T775HD, men med hele 7 x 200 watt, en ekstrem strømforsyning og en fabelagtig high-end videoprocessor i baghånden får du præstationer, som kan leve op til niveauet i markedets allerbedste hjemmebiografer.
T785HD rummer alle de avancerede funktioner, du kan drømme om. Du får auto-setup, Audyssey MultEQ XT digital rumkorrektion, fuld HD-understøttelse både på lyd- og billedsiden, analog-til-digital videokonvertering med opskalering, en overflod af tilslutninger og ikke mindst: NAD’s geniale MDC-modulopbygning. Med MDC kan du opgradere din receiver til højere kvalitet eller nye funktioner, når udviklingen på markedet er nået et skridt videre – en unik NAD-feature, som er med til at beskytte din investering.
Råstyrke er en forudsætning for god lyd
NAD har et velfortjent ry for at levere nogle af markedets mest råstærke og velspillende receivere og forstærkere, både til stereo og surround. Filosofien er, at du ikke kommer nogen vegne med højteknologiske finesser, hvis du ikke har kræfter og strøm til at føre ambitionerne ud i livet. Derfor opgiver NAD også udgangseffekten med fuldt træk på alle kanaler samtidig. Målt på denne måde yder T785HD 7 x 120 watt, og det ligger milevidt over langt det meste, du møder på markedet uanset pris. Hvor det er muligt, opgiver vi også effekten efter de standarder, konkurrenterne anvender. Så kan du sammenligne på fair vilkår.
I virkelighedens verden, hvor du lytter til musik og filmlyd i stedet for testsignaler, kan du umiddelbart høre NAD-overskuddet i form af suveræn dynamik og et helt klart og uanstrengt lydbillede, både ved lave og tordnende høje lydstyrker. De store MDC-opbyggede NAD-receivere kan uden problemer håndtere tungtdrevne og strømkrævende højttalersystemer, som vil tvinge mange konkurrenter i knæ.
T785HD fås i grafit finish, programmérbar fjernbetjening medfølger.
NAD T785HD – specielle fordele
+ enorme kraftressourcer
+ ultra-high-end Sigma VXP videoprocessor/scaler
+ MDC-opbygning til fremtidig modul-opgradering
+ understøtter alle højopløste lyd- og billedformater
+ Audyssey MultEQ XT/Dynamic Volume/Dynamic EQ
+ 7.2-kanals pre-out
+ DAB-forberedt
+ programmérbar baggrundsbelyst fjernbetjening med LCD-display
+ ekstra fjernbetjening til Zone 2 medfølger
NAD T785HD – specielle begrænsninger
– ikke indbygget netværksfunktion
– ikke 24-bit opsampling af audiosignaler
– kun én HDMI-udgang
– ingen USB-indgang
Ultra-high-end Sigma VXP billedbehandling
T785HD er udstyret med NAD’s nyudviklede HDMI-repeater, som arbejder sammen med en ultra-high-end Sigma VXP videoprocessor. Denne kombination er på state-of-the-art niveau, og du vil normalt kun finde noget lignende i meget kostbare separate surround-processorer og HD-projektorer, ikke i en receiver. VXP-processoren varetager den kritiske de-interlacing og opskalering, og med ekstremt avancerede støjreduktions- og billedforbedringskredsløb oveni kan du se frem til en billedkvalitet, der ikke fås bedre med dagens teknologi – uanset hvilket videoformat du udfordrer T785HD med!
T785HD har hele fire HDMI-indgange plus digital konvertering til HDMI, switching og repeater-funktion. Det betyder, at du frit kan skifte imellem alle dine billedkilder og sende signalet digitalt og tabsfrit videre til dit fladskærms-tv eller projektor via ét enkelt HDMI-kabel. T785HD kan også konvertere digitalt op og ned mellem alle analoge videosignaler og sende dem videre via komponent-udgangen. Prøv engang at tænke på, hvad det kan spare dig af kabler og besvær, hvis du både har tv, projektor, spilkonsol, pc, dvd-afspiller, satellit-receiver m.m. tilkoblet dit anlæg!
Music First
NAD’s ”Music First”-filosofi betyder, at alle firmaets produkter har den maksimale lydkvalitet som mål nummer ét. Mange producenter af A/V-udstyr fokuserer på at fylde så mange nye features som muligt ind i apparaterne og er villige til at gå på kompromis med lydkvaliteten, men ikke NAD. De slipper først produkterne ud på markedet, når de også kan spille musik i entusiast-kvalitet!
Den høje lydkvalitet starter i den massive strømforsyning, som i T785HD er udstyret med hele to specialbyggede Hölmgren ringkerne-trafoer. Sammen med PowerDrive-teknologien giver det dig en ekstremt strømstærk effektdel, som uden problemer kan drive selv notorisk ”vanskelige” højttalere til niveauer, som ville smadre sikringerne i de fleste konkurrenter.
Ved stereolytning – f.eks. fra cd – kan NAD’s unikke EARS 2 surround-mode identificere ruminformationen i kilden, hvorefter den fordeles på op til 7 kanaler. EARS placerer dig midt i musikken på en afslappet og naturlig måde – langt mere overbevisende end de primitive ”koncertsal” eller ”stadion”-indstillinger, som du møder hos konkurrenterne. Og det er NAD i en nøddeskal: du lytter ikke til specifikationer, men til musik og lyd.
Avanceret surround for alle med Audyssey MultEQ XT
Med den indbyggede auto-setup funktion i T785HD kan alle finde ud af at indstille en avanceret hjemmebiograf, så lyden bliver i topklasse. Du behøver bare at tilslutte højttalerne og den medfølgende målemikrofon. Herefter trykker du på nogle få taster på fjernbetjeningen. I løbet af nogle få minutter har forstærkeren tjekket og justeret højttalerstørrelse, kanalniveau, fase og frekvensgang for alle højttalere, inklusive subwooferen. Auto-setup giver dig en perfekt indstillet forstærker og store surround-oplevelser, uden at du skal være ingeniør eller bruge flere timer på at studere brugsanvisningen.
Samtidig med, at receiveren indstiller parametrene for alle dine højttalere, måler den avancerede Audyssey rumkorrektion også responsen fra dit lytterum og korrigerer for de fejl, som måtte opstå i dette sammenspil. Det kan f.eks. være for buldrende bas, for skarp diskant eller andre problemer. Digital rumkorrektion kan i mange tilfælde give dig en forbløffende forbedring af lyden, og T785HD er udstyret med den mest avancerede udgave af Audyssey-systemet, MultEQ-XT. XT-udgaven kan beregne den optimale lyd ud fra hele 8 målepunkter i modsætning til 6 i den basale udgave. NAD har tilmed optimeret rumkorrektionen til musikalitet og dynamik frem for en slavisk lineær lyd. Det er jo dig – og ikke måleinstrumenterne – som skal have en god oplevelse.
Når grundindstillingen er på plads, kan du indkode op til fem personlige indstillinger, som f.eks. matcher filmlyd, musiklytning, lytning sent om aftenen eller andet. T785HD registrerer automatisk det korrekte surround-format, og den husker også din seneste indstilling, når du tænder fra stand-by. Disse funktioner er en enorm behagelighed i dagligdagen.
Smarte Audyssey-finesser giver dig endnu bedre surroundlyd
T785HD er også udstyret med et par andre spændende Audyssey-features: Audyssey Dynamic Volume og Audyssey Dynamic EQ. Kobler du lyden fra dit tv eller din eksterne satellit-receiver/digitale modtageboks, vil Dynamic volume overvåge lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit tv. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene, og den avancerede digitale teknologi sørger for at optimere dynamikken i lyden, så hi-fi kvaliteterne bevares.
Dynamic EQ er en avanceret digital ”loudness”-funktion som tilpasser lyden til lavt volumen. Alle tiders til sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Du får også mulighed for at gemme tre personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film og musik.
Tilslutninger og finesser i massevis
T785HD har alle de tilslutningsmuligheder, du forventer af en topmodel – både til audio- og videosignaler. Du får et hav af muligheder for at udnytte overskydende forstærkerkanaler til multi-zone funktioner eller bi-amping af fronthøjttalerne. Du kan med et snuptag koble din iPod til receiveren via indgangen på fronten, og hvis du også vil have DAB-radio, kan du nøjes med at tilkoble et simpelt ekstramodul på bagsiden af receiveren, hvorefter du er kørende med display-oplysninger og det hele.
Med NAD’s smarte IPD-2 iPod Dock (ekstraudstyr) kan du få det allerbedste ud af din iPod via T785HD. Du kan spille både musik og video, og med digital konvertering af videosignalet i receiveren får du den optimale kvalitet over til dit flad-tv. Navigationen er en ren fornøjelse med både 2-linjet display på receiveren og on-screen visning på tv-skærmen. Og du styrer det hele med receiverens fjernbetjening. Docken har selvfølgelig også ladefunktion, så det er den helt perfekte parkeringsplads for din afspiller – også når du ikke bruger den.
Til daglig kan du glæde dig over den eksklusive programmérbare HTRC-1 fjernbetjening, som følger med T785HD. HTRC-1 er magen til HTR-M, som blev udviklet til NAD’s kostbare Masters-serie. Den eneste forskel er finish i sort i stedet for aluminium. Til dig, der vil have fuldstændig kontrol over dit anlæg, har NAD udviklet et pc-interface, som via RS232-porten og evt. dit hjemmenetværk giver fuldt overblik over alle funktioner. Især i custom-systemer (indbygning/multirum) kan dette være en stor fordel, fordi du kan styre alting uden at være afhængig af fjernbetjening og display.
Modular Design Concept giver nyt liv til din NAD-hjemmebiograf
I dag udvikler lyd- og billedformaterne sig så hurtigt, at producenterne af surround-udstyr har mere end svært ved at følge med. Derfor kan du risikere at måtte udskifte din 1 år gamle surround-receiver, hvis du vil være med på den allernyeste udvikling. Med NAD’s unikke Modular Design Concept (MDC) kan du give din NAD-receiver nyt liv med opgraderingsmoduler, der giver dig den nødvendige funktionalitet. Opgraderingerne foretages på Hi-Fi Klubbens serviceværksted, og du skal derfor indlevere receiveren i din butik for at få monteret de nye moduler.
MDC-modulerne er af meget høj kvalitet, og de er derfor ikke gratis. Af naturlige årsager kan NAD heller ikke udstede en garanti for total fremtidssikring, men du kan i det mindste komme et godt stykke ind i fremtiden sammen med din NAD. Du kan således forvente, at nogle af de anførte ”specielle begrænsninger” vil kunne elimineres med fremtidige MDC-moduler. Konkurrenterne bliver med garanti stående, hvor de er!
PowerDrive tackler virkelighedens udfordringer
NAD’s PowerDrive-teknologi er en væsentlig del af forklaringen på, at T785HD lyder meget kraftigere, end den opgivne effekt antyder. PowerDrive-princippet bygger på en flertrins strømforsyning og en meget avanceret analogcomputer. Enkelt forklaret sørger PowerDrive for, at forstærkeren og dens strømforsyning løbende tilpasser sig impedanskarakteristikken i det tilsluttede højttalere, så forholdet mellem strøm og spænding hele tiden bliver optimalt. Næsten på samme måde som en bil, der skifter gear, alt efter om det går op eller ned ad bakke. PowerDrive giver nerve og realisme til musikkens dynamiske udladninger.
Soft Clipping beskytter dine højttalere
Soft Clipping er endnu en unik funktion på NAD’s forstærkere og receivere. Når en forstærker presses ud over sin effektmæssige formåen, opstår der forvrængning og andre mislyde, som kan beskadige dine højttalere. Især diskanten er i fare for at blive brændt af af disse uønskede forvrængningsprodukter. Når du presser en NAD-forstærker til det yderste, går Soft Clipping-kredsløbet ind og opbløder forvrængningen, så den bliver blidere ved højttalerne. Derfor lyder NAD bedre ved meget høje lydniveauer, og samtidig formindskes risikoen for, at du får brug for nye diskantenheder efter den næste fest!
Specifikationer NAD T785HD
Kategori: Surround-receiver
Antal forstærker kanaler: 7
Udgangseffekt 8 ohm: 7 x 200 watt (FTC, 2 kanaler, 8 ohm, 1 kHz)
Udgangseffekt 4 ohm: 7 x 120 watt i 4/8 ohm (kont. effekt, alle kanaler samtidigt, 20-20.000 Hz, 0,08% THD)
Autokalibrering/Auto EQ: Auto-setup, digital rumkorrektion (Audyssey MultEQ XT m. NAD responskurve, Audyssey Dynamic Volume/Dynamic EQ)
Surround dekoder: Dolby TrueHD/Digital/EX, PLII/x, DTS-HD Master Audio/-ES/Neo:6/ 96/24, EARS 2, Enhanced Stereo
Radiotype: FM/RDS m. RadioText, AM (DAB-forberedt)
Linjeindgange: 7 x L/R (incl.front), analog 7.1-In
Digitalindgange: 3 x coaxial, 4 x optisk (inkl. front)
Hovedtelefonudgang: Ja
Pre out: 7.2 (2 subwoofere)
Composit ind/udgange: 6/3
S-video ind/udgange: 6 (inkl. front)/3
Component ind/udgange: 3/1
HDMI ind/udgange: 4/1
HDMI version: 1.3
Videokonvertering: Opkonvertering analog > HDMI, analog opkonvertering > component
Indbygget videoprocessing: Sigma VXP m. de-interlacing og opskalering til 1080p
iPod features: iPod-indgang på front, NAD iPod dock kan tilsluttes*
Lyd i flere rum: A/V-out til Zone 2, Audio-out til Zone 3 og 4
Fjernbetjening: Programmérbar (HTRC-1). Separat multizone-remote medfølger (ZR-4)
Størrelse: 43,5 x 19,0 x 43,1 cm (BxHxD)
Vægt: 25 kg
Farve: Grafit
MDC (Modular Design Construction)
2 x 170 watt i 4/8 ohm (kont. effekt stereo, 20-20.000 Hz, 0,08% THD)
IHF dynamisk effekt, 8 ohm: 250 watt
IHF dynamisk effekt, 8 ohm: 400 watt
IHF dynamisk effekt, 8 ohm: 600 watt
Sigma Designs VXP broadcast quality image processor
DAB Ready (NAD DB-1 DAB-modul kan monteres)
40 stationsforvalg på radio
On-Screen display via HDMI
Hukommelse for 5 personlige grundindstillinger
DAB Ready (DAB-modul DB1 kan monteres)
PowerDrive
Soft Clipping
2 x Hölmgren ringkernetrafo
4 x video monitor-out (HDMI, komponent, S-Video, komposit)
3 x analog video-out (2 x komposit/S-Video, 1 x komposit)
Analog video-switching/opkonvertering til komponent-video
2 x 300 MIPS Dual Core DSPs
3 x analog audio-out (heraf 2 tape-out/zone-out med uafh. kilde/volumen-kontrol)
2 x digital audio-out (coaxial, optisk)
Indgang til iPod/MP3-afspiller på front
Analog stereo downmix af digitale inputs til Zone 2
Mulighed for bi-amping af fronthøjttalere
A/B højttaleromskifter (B kun stereo)
Kalibreringsmikrofon (Audyssey) medfølger
2 x IR-in, 1 x IR-out
3 x 12V trigger out, 1 x in
RS-232 port
* NAD IPD-2 dock understøtter 6., 5. og 4. generations iPod samt iPod mini, nano (inkl. 4G), iPod touch og iPhone
For yderligere information, kontakt:
Hifiklubben
Åboulevard 56-58
2200 København N
Tlf: 70140515
Web: www.hifiklubben.dk
Mail: [email protected]