HOLM Acoustics på HiFi & Surround 2009, hvor man vil introducerer en ny højttaler.
Vi har igen haft et fantastisk produktivt år og udviklet videre på vores serie af high-end udstyr. Der er sket en del nyt, og vi har her listet et lille udpluk.
Ny 3-vejs aktiv højttaler SP 2: Så ny at vi ikke har billeder af den endnu...
På denne messe introducerer vi vores nyudviklede højttaler SP 2, som er baseret på erfaringerne fra den store højttaler SP 1. SP 2 har mange nye tiltag og er med sine 23x32x117cm væsentligt mindre end SP 1. På nær lige, hvad angår lyden.
SP 2 er utrolig transparent og på samme tid en lyttevenlig kammerat, man ikke bliver træt af at være i selskab med i adskillige timer. Designet er stadig i poleret sort aluminium og læder, men den underliggende kabinet konstruktion er helt ny og væsentligt mere akustisk neutral. Alle enheder er i udviklingsprocessen blevet evalueret om, og vi er endt på et komplet udvalg fra Scanspeak. Diskanten er en 1” illuminator ringradiator langstrakt og informationsrig. Mellemtonen er en 4” illuminator, som både formår at være detaljestærk og samtidigt venligt nærværende. Bassen er en 8” revalator med vandring og pondus til at give dig en reel oplevelse også i de nedre oktaver. Vi synes, det er en naturlig udvikling at lave SP 2 fuldkommen aktiv med indbygget 3. generations ICEpower effektforstærkere. Effektmæssigt ligger der tæt på en hestekræft i hver højttaler. Med sine 120, 120 og 450 Watt til h.h.v. diskant, mellemtone og bas. Et helt nyt tiltag fra vores side er at indbygge et analogt aktivt delefilter, så man kan drive SP 2 fra en konventionel forforstærker eller sågar direkte fra en iPod. Ønsker man at drive SP 2 digitalt filtreret og korrigeret fra DSPre 1, eller fra et eksternt aktivt filter, gøres dette simpelt ved at switche det indbyggede aktivt analoge delefilter ud af signalkæden.
Room adaption på DSPre 1:
I februar lancerede vi vores nyeste akustiske tiltag i form af et room adaption tool til vores softwarepakke. Til forskel fra de fleste Room Adaption / room correction systemer har brugeren på vores system en del frihedsgrader til at indstille, hvad dette får lov til at korrigere. Man kan afgrænse, hvilket frekvensområde man vil forbedre i, hvor skarpe filtre der bruges, hvor meget lyttepositionen skal favoriseres, og hvor kraftigt forstærkning der skal korrigeres med. Samtidigt har vi udarbejdet en komplet software wizard, der guider brugeren igennem komplet opsætning af DSPre og Room adaption. Wizarden vælger automatisk Room adaption parametre for dig, så brugere uden den store indsigt i akustik også vil have en succes oplevelse.
Digitalt output modul til DSPre 1:
Efter kunde forespørgsler har vi udviklet et Digital output modul til DSPre, så man kan bruge en ekstern DAC sammen med DSPre. En del kunder har komplet signalkæde, men har blot brug for en Digital Signal Processor til at korrigere deres højttalers og lytterums performance. Modulet har SPDIF,
TOSLINK, AES og BNC output, så alle standarder er dækket ind.
Messetilbud:
På denne messe kører vi nogle tilbud, hvor der er rigtig gode rabatter at hente. Generelt har vi mindst 30% rabat på alle produkter. Og på udvalgte højttalere og systemsalg har vi op mod 60% rabat.
Vind en målemikrofon:
Ved at skrive din e-mailadresse på listen ved lokale 222, og derved modtage vores nyhedsbrev, deltager du i en konkurrence om en MIC 1 målemikrofon inklusiv mikrofon-stativ. Målemikrofonen er kalibreret for både lydtryk og fase og har en samlet værdi på 3000,-. Målemikrofonen er optimal at bruge sammen med vores gratis målesoftware HOLMimpulse, der kan bruges sammen med ethvert lydkort, da den har indbygget forstærkning og linieudgang. Softwaren kan downloades her: http://www.holmacoustics.com/holmimpulse.php
Vi glæder os til at møde dig i lokale 222 på Scandic hotel 14.og 15. november.
For yderligere information, kontakt:
HOLM acoustics ApS
Willemoesgade 51
2100 København Ø
Tlf: 32134000
Mail: [email protected]
Web: www.holmacoustics.com