Så kom Musik Kanonen.

Af: Pressemeddelse - 24/1-2006

Kulturministeriets musikkanon er udkommet. Og selvom der ikke er deciderede overraskelser, var der nogle man kan undre sig lidt over er kommet med... Læs begrundelsen fra udvalget og den komplette liste her.

KANON FOR MUSIK I en tid, hvor mainstream på godt og ondt sætter den kulturelle dagsorden, har det været afgørende for musikudvalget at minde om spændvidden og den konstante indre dialog i dansk musik. Fra Weyses Morgen- og aftensange over Carl Nielsen, Rued Langgaard og guldalderjazz til ‘Dansevise’, Kim Larsen og TV-2. Derfor præsenterer udvalget to lister, én med populærmusik og én med partiturmusik. De to lister skal dog alligevel opfattes som en samlet helhed. Uden Carl Nielsen ingen Kim Larsen og så fremdeles. Udvalget har i særlig grad opfattet opgaven som et alternativ til den stigende fremhævelse i vor tid af kunstnernes biografier på bekostning af deres værker. Vi tog afsæt i det forhold, at musik – også dansk musik – kan inddeles i mindst tre hovedområder: den nedskrevne (partiturmusikken), den indspillede (som vi med en mangelfuld kategorisering forkorter ‘populærmusikken siden 1. verdenskrig’) samt den mundtligt overleverede musik (folkemusik, folkeviser, skillingsviser, børnesange med mere). Vel vidende at netop blandingsformerne er med til at holde musikken levende. I den forbindelse har det, af både musikalske og ikke mindst kulturhistoriske grunde, været nødvendigt at udvide kommissoriets værkbegreb. Her tales om “12 danske værker”; men musikudvalget har erstattet nogle få af enkeltværkerne med grupper af mindre stykker. Hvad der svarer til et hovedværk inden for de andre kunstarter, er her et af de partiturværker, der opføres til symfonikoncerter og ved operaforestillinger: værker, som kan fylde en aften ud eller en stor del af programmet ved en symfonikoncert. På listen med populærmusik kan et værk til dels svare til en cd-udgivelse. Der er i begge tilfælde tale om værker, som har en stor tyngde, og som er så omfattende, at man kan gå på opdagelse i dem igen og igen. I den klassiske søjle har vi valgt ældre og nyere værker, herunder to genfundne værker, som har vist sig eller vil vise sig at kunne sætte sig tilsvarende igennem som hovedværker, der igen og igen kan udfordre. Grænsen for at komme i betragtning går ved komponister født før 1940. På populærmusiksøjlen er kun værker udsendt før 1990 kommet i betragtning. Nogle af hovedværkerne (i begge søjler) har for længst sat sig igennem med deres egen myndighed; som om man i dem kan høre den danske musiks egen stemme. Det gælder værker som Weyses sange, Drot og Marsk, Elverskud og Maskarade – og i populærmusiksøjlen: Benny Andersens Svantes viser og Kim Larsens Værsgo. Men musikkulturen rummer også mindre former, sange, viser, danse, ensatsede stykker, som i høj grad har været identitets- og traditionsskabende uden altid at høre til på koncertrepertoiret; de har en meget stor udbredelse blandt lytterne og kan have høj musikalsk kvalitet. Der er her ofte tale om musik som ‘anvendt’ kunst – musik, der er i brug ved fester, forsamlinger, teaterforestillinger eller i hjemmene. Det er karakteristisk for musiklivet, i Danmark i hvert fald, at den ‘højere’ eller klassiske musik næsten altid har haft kontakter til disse mere populære genrer. Carl Nielsen f.eks. skrev store, internationalt anerkendte symfonier, samtidig med at han med udgivelsen af Højskolesangbogens melodibog var med til at forny den folkelige fællessang. Nogle af de tidlige storværker i dansk musik er også inspireret af folkelige sange eller folkeviser. De fleste af de mindre værker er hver for sig ikke hovedværker, men de repræsenterer tilsammen vitale hovedstrømninger i dansk kultur, som er uomgængelige. Det gælder H.C. Lumbye og udvalget af danske sange, der begge knytter sig til to, nu verdensberømte danske institutioner, som blev grundlagt med 16 måneders mellemrum i 1843-44, og som begge var demokratiserende: Tivoli og den danske folkehøjskole. Og det gælder i søjlen med populærmusik værker af Kai Normann Andersen og fra den danske guldalderjazz; enkeltnumre ville ikke yde denne musik tilstrækkelig retfærdighed. De korte stykker eller numre kan derimod få en fylde, som deres kvaliteter berettiger til, når man hører dem i sammenhæng. Også i hvad man med et uærbødigt udtryk tidligere kaldte trivialmusikken, er der meget at hente, når man stiller de bedste og mest iørefaldende melodier, schlagerne, ved siden af hinanden. Det har været helt afgørende for udvalget at fremkalde et billede af dansk musik som et samlet univers, der mindst strækker sig fra ‘To lys på et bord’ til Pelle Gudmundsen-Holmgreens Symfoni-Antifoni. Kendere af klassisk musik vil måske undre sig over, at nogle, næsten-kanoniserede komponister ikke optræder på listen. Udvalget har imidlertid set det som sin opgave at fremhæve værker, der er uomgængelige og indholdsrige for enhver, der vil begynde med at lytte til klassisk musik. Den, der får lyst til at fordybe sig yderligere, kan gå videre til Buxthehudes fremragende orgelværker, til Kuhlaus, Hornemans og Lange-Müllers levende scenemusik, til de store symfonier af Holmboe, Koppel og Nørholm – og meget andet. På samme måde vil man i den populærmusikalske søjle lede forgæves efter sange af og plader med navne som Aage Stentoft, Thøger Olesen, Skousen & Ingemann, Steppeulvene og Sort Sol eller for den sags skyld D-A-D. Det skal ikke tages som udtryk for, at disse navne ikke har værdi og i mange tilfælde varighed, om end enkelte af disse navne fylder så meget som lydspor til deres tid og miljø, at det har været fristende at kategorisere nogle af dem som tidløse. Vi har altså modstået fristelsen, fordi enhver kanon, også denne, spejler nutiden. Det står vi ved. Med den charme og de begrænsninger, det giver. Musikken overlever det nok. Og så har vi hele tiden haft for øre, at en kulturkanon først og fremmest er en portal til inspiration og fordybelse, hvor hvert enkelt værk peger på andre, beslægtede værker inden for sin genre. Den er ikke et instrument til at holde det gode selskab indenfor og det mindre gode udenfor. Kanonudvalget for musik Kor- og orkesterchef Per Erik Veng (formand) Forfatter Jørgen I. Jensen Redaktionschef Torben Bille Forskningsbibliotekar og forfatter Inger Sørensen Musiker og forfatter Henrik Marstal VÆRKER PARTITURMUSIK Holger Danske Opera i tre akter, 1789 F.L.Æ. Kunzen (1761-1817). Tekst af Jens Baggesen Otte morgensange og syv aftensange 1837, 1838 C.E.F. Weyse (1774-1842). Digte af B.S. Ingemann Telegraph-Galop 1844, Champagne-Galop, 1845, Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop, 1847. H.C. Lumbye (1810-1874) Elverskud opus 30, 1854 Niels W. Gade (1817-1890) Vølvens Spaadom opus 71, 1872 J.P.E. Hartmann (1805-1900). Tekst: Fr. Winkel Horn Drot og Marsk Tragisk sangdrama i 4 akter, 1878 Peter Heise (1830-1879). Tekst: C. Richardt Maskarade Komisk opera i tre akter, 1906 Carl Nielsen (1865-1931). Tekst: V. Andersen efter Ludvig Holberg Symfoni nr. 4, “Det uudslukkelige” 1916 Carl Nielsen (1865-1931) Antikrist Allegorisk opera i prolog og 6 billeder, 1923 Rued Langgaard (1893-1952) Symfoni nr. 3 i to satser for kor og orkester, 1976 Per Nørgård (f. 1932). Tekst: Middelalderlig Maria-hymne og Rilke Symfoni-Antifoni 1978 Pelle Gudmundsen-Holmgreen (f. 1932) 12 højskolesange POPULÆRMUSIK 12 udvalgte sange Kai Normann Andersen (1900-1967) Dansk guldalder jazz Vol. 1-4 1988 Antologi af guldalderjazz (EMI) The Savage Rose 1968 The Savage Rose (dannet 1967) Værsgo 1973 Kim Larsen (f. 1945) Svantes viser 1973 Benny Andersen (f. 1929) og Povl Dissing (f. 1938) Live Sådan 1976 Gasolin’ (1969-1977) Supertanker 1980 Kliche (1977-1983) Tidens tern 1980 C.V. Jørgensen (f. 1950) Stjerne til støv 1981 Sebastian (f. 1949) Aura 1984/1985 Palle Mikkelborg (f. 1941) Nærmest lykkelig 1988 TV-2 (dannet 1980/81) Kanon for musik - populærmusik 12 EVERGREENS Se liste over de 12 evergreens nedenfor En helt uomgængelig del af dansk musikkultur er de utallige schlagere og sange, som med stor gennemslagskraft altid har underholdt og glædet danskerne. Vi havde derfor lyst til at samle tolv af dem fra begyndelsen af 1950’erne til 1990 – sange som alle tilhører et nyere schlagerrepertoire, og som har været lyttet til og sunget af flere generationer. Samtidig er det sange, hvis udbredelse gennem årene primært har været knyttet til film-, radio- og tv-medierne, det vil sige sange fra populære spillefilm, fra radioprogrammer som Giro 413 og De ringer, vi spiller og fra Melodi Grand Prix-udsendelser vist i tv. Fællesnævneren for de udvalgte sange på listen er, at de har kunnet samle danskerne trods alle indbyrdes forskelligheder og derfor har fungeret som en slags fælles referencepunkter, samtidig med at de alle er holdbare og kvalitetsbetonede sange. Derudover er det sange, som er fælles om at repræsentere en i bedste forstand folkelig musikkultur. At udvalget er så indbyrdes forskelligt – der er unægtelig langt fra ‘Dansevise’ til ‘Danse i måneskin’ eller fra ‘To lys på et bord’ til ‘Kald det kærlighed’ – fortæller noget om, at enhver folkelig musikkultur altid er en langt mere nuanceret størrelse end som så. Og at de 12 sange kun udgør toppen af et populærmusikalsk isbjerg, er der sikkert få, der vil være uenige med os i. Evergreens Liste over 12 “evergreens”: ‘Solitudevej’ Sven Gyldmark/Poeten – fra Cirkusrevyen 1953. Sunget af Elga Olga. ‘Er du dus med himlens fugle’ Sven Gyldmark & Erik Leth – fra filmen Vagabonderne på Bakkegården, 1958. Sunget af Poul Reichhardt. ‘Heksedans (her kommer mutter med kost og spand)’ Vidar Sandbeck & Peter Mynte – single, 1960. Sunget af Rachel Rastenni. ‘To lys på et bord’ Bjarne Hoier & Ida From – fra Dansk Melodi Grand Prix 1960. Sunget af Otto Brandenburg. ‘Dansevise’ Otto Francker & Sejr Volmer Sørensen – fra Dansk Melodi Grand Prix 1963. Fremført af Grethe & Jørgen Ingmann. 'Duerne flyver’ Bent Fabricius-Bjerre & Klaus Rifbjerg – fra filmen Jeg er sgu min egen, 1967. Sunget af Cæsar. ‘Så længe jeg lever’ John Mogensen – single, 1970, også på albummet John Mogensen: John, 1973. Sunget af John Mogensen. ‘Smuk og dejlig’ Anne Linnet/Anne Linnet – fra albummet Shit & Chanel, 1975. Fremført af Shit & Chanel. ‘Under Bøgen’ Peter A.G. Nielsen/Gnags – fra albummet Er du hjemme i aften, 1977. Fremført af Gnags. ‘Danmark’ Shu-bi-dua – fra Shu-bi-dua: 78’eren, 1978. Fremført af Shu-bi-dua. ‘Danse i måneskin’ Frans Bak & Per Nielsen – fra Dansk Melodi Grand Prix 1987. Fremført af Trine Dyrholm & Moonlighters. ‘Kald det kærlighed’ Lars Lilholt – fra Lars Lilholt Band: Kontakt, 1990 (opr. 1986). Fremført af Lars Lilholt Band.